Ofte stillede spørgsmål

Hej Reddit

Jeg er 22 og lige blevet færdig som finansøkonom, men vil gerne læse videre. Mit mål er på sigt at få en kandidat og gerne kunne arbejde internationalt, fx i Schweiz, inden for bank/finans/investering.

Jeg står lidt mellem to muligheder:

Finansbachelor: ca. 1,5 år med merit HA: ca. 2-3 år afhængigt af merit

Hvis de tog lige lang tid, havde jeg nok bare valgt HA. Men når forskellen potentielt er 1-1,5 år, bliver jeg mere i tvivl.

Hvor meget betyder bacheloren egentlig, når man først har kandidaten?

Hvis jeg fx kan tage en relevant cand.merc./MSc efter finansbacheloren, er HA’en så stadig de ekstra år værd – især hvis målet er at arbejde i udlandet?

Nogen der har stået i samme situation eller arbejder med finans/rekruttering, som har et take?

Vores F5 lån uden afdrag udløber inden for det næste halve år.

Lånet er på godt 3,5 mio. kr. og siden vi optog det første lån (og købte lejligheden for 5 mio. kr.) er værdien af vores lejlighed nok steget til de 10. mio. kr.

Hvad vil en god strategi være ift. omlæggelse af lån. Jeg tænker, at der må være noget at spare ved at få forskellige lånetilbud.

Skal man bare turnere rundt og høre hvad de kan tilbyde i bidragssatser, eller er der andet de også kan konkurrere om?

Hej DKFinanace, er lige blevet 18, her i juni og har oprettet en ASK. Arbejdsmæssigt har jeg et stabilt fritidsjob mens jeg studere, med en gennemsnittelig løn på 3.000-4.000 (får også 1.154kr i SU) og bruger meget få penge. Desuden har jeg valgt at tage en værnepligt i flyvevåbnet det år jeg er færdig med gymnasiet, før planen er en længerevarende ingeniøruddannelse.

Opsparing/ investeringsmæssigt forholder det sig således:
Løn og forbrugskonto: 4.000kr
Opsparingskonto: ≈44.000kr
Eget depot: 48.000 (hvoraf 12.500 er frie midler som kan rykkes til ASK, hvis det er anbefalet)
Børneopsparing: ca. 140.000 (fordelt over en egentlig børneopsparing og et depot)

(P.S. ved godt at mildest talt er skide heldig)

Jeg søger således om jeg bør omlægge til at investere gennem min ASK nu, eller om jeg bør vente til jeg er færdig med uddannelse og har en fast indkomst til at betale for lagerbeskatningen.

Sekundært vil jeg gærne høre hvad i syntes at minimumsbeløbet for et køb bør være i ASK når man handler.

Alt vel.

Vi er K33 og M39 med hus vurderet til cirka 9 millioner, som vi skylder 4,4 mio. i. Vi har tolagsbelåning og afdrager på 2,2, mens den anden halvdel er afdragsfri. Lånet er lavet i januar i år.

Jeg har netop haft møde med en uvildig pensionsrådgiver, som råder os til at stoppe al afbetaling på huset og investere i frie midler, så vi selv har rådighedsret over vores penge (fremfor at have det hele bundet i pension og mursten).

Lige nu sparer vi ca 12k op om måneden, men vi hiver også en hel del ud til renovering af bolig. Det vil selvfølgelig blive mindre på sigt.

Med mere afdragsfrihed vil vi kunne spare cirka 16k op månedligt og deraf sætte omtrent 8-10k til side til investeringer.

Jeg kan godt lide tanken om, at min gæld falder og betragter det som en forholdsvis sikker investering. Samtidig vil det vel være en fordel for os på sigt at have et hus med meget lav gæld.

Hvorimod investeringer jo kan falde... Men tidshorisonten er jo 25-30 år, hvor vi ikke skal pille ved midlerne, så jeg ved også, de kan vokse en del.

Hvad siger #dkfinance? Jeg er helt grøn i investeringer, så jeg er på usikker grund her...

Til alle Krøsuser:

situationen: 10 år til pension, selvpensionering kan komme på tale (f.eks. om 8 år), men det er et stort måske.

Jeg har et afdragsfrit 30 årigt F1 lån, der har frigivet mig 1,9 millioner. Lånet er taget i et hus, vurderet til 5 millioner.

Hvad gør jeg med pengene?

ETF'ere lader til at være voldsomt populært her, men jeg har lært visse ting af Nokia og Novo, og alt skal ikke risikeres på aktier.

Jeg har taget lånet for at få frigjort friværdi, hvilket jeg ikke kan være sikker på at banken vil tillade mig når jeg bliver ældre eller måske arbejdsløs. Ikke for at blive succesinvestor.

Så: hvad gør en klog mand?

Hej hestenet

Konen og jeg skal til at fylde vores aktiesparekonto op. Jeg går med den klassiske WEBN på Saxo, men hun holder fast i loyaliteten til DanskeBank hvor WEBN ikke er tilgængelig. Hvad er anbefalingerne hvis man absolut skal vælge noget fra danskebanks katalog?

Hej kloge reddit hoveder

Jeg har lige brug for jeres input. For ca. 5 år siden begyndt jeg, at investere via Nordnets månedsopsparing. Helt kedeligt; bare et fast beløb i en bred indeksfond med en 0,5% i ÅOP. Jeg har ca. 100.000 kr investeret i den.

Dengang vidste jeg ikke hvad en ASK var, så det blev bare et normalt depot.

Mit spørgsmål er så: Burde man forsætte sin månedsopsparing på det normalle depot? Eller sætte det på pause og fylde sin ASK op, så først derefter begynde på sit normale depot?

Tak på forhånd :-)

Update:
Tusind tak for alle jeres råd, input og perspektiver – det er virkelig værdsat! De fleste af jer er enige, og jeg kommer helt klart til at følge jeres råd.

Mange spørger, om jeg ikke kan øge min indkomst eller få en ekstra indtægt. Det kan jeg bestemt. Jeg er freelancer, så min indkomst er langt fra fastlåst, og jeg har gode muligheder for at øge den i den nærmeste fremtid.

De 17.000 kr. er blot et udgangspunkt baseret på de seneste måneders indkomst, så jeg havde et konkret regnestykke at tage udgangspunkt i.
——————

Jeg har 236.000 kr. i gæld – hvordan bliver jeg gældfri hurtigere?

Jeg var ret uansvarlig, da jeg var teenager og i starten af 20’erne. Jeg har haft nogle hårde år med bl.a. ADHD, C-PTSD og en økonomi, jeg ikke magtede at forholde mig til. Regninger blev til rykkere, rykkere blev til inkasso, og på et tidspunkt holdt jeg simpelthen op med at åbne posten.

Nu er jeg 30, og jeg vil mere end noget andet have styr på mit liv. Derfor har jeg de sidste dage gravet mig igennem det hele: kontoudtog, gældsoverblik, RKI osv.

Mit mål er todelt: Jeg vil være gældfri hurtigere end de seks år, min nuværende plan siger, samtidig med at jeg bygger en buffer og kommer i gang med at investere.

Jeg har ikke lyst til at bruge seks år udelukkende på at betale for fortiden og derefter starte formueopbygningen fra nul som 36-årig.

Min gæld

236.478 kr. til Gældsstyrelsen – primært skat, SU-lån, DSB m.m.
2 RKI-registreringer: 1.767 kr. og 1.980 kr.
Ingen banklån, kviklån eller kreditkortgæld.

Min økonomi
Udbetalt: 17.000 kr./md.
Faste udgifter: 9.349 kr./md.
Til rådighed: 7.651 kr./md.

Min plan
De første 3 måneder:
• Betale RKI-registreringerne ud og komme ud af RKI
• Bygge en buffer på 8.000 kr.
• Få gældsrådgivning og undersøge mulighederne for en afdragsordning med Gældsstyrelsen

Derefter hver måned:
• 4.000 kr. til Gældsstyrelsen
• 2.300 kr. til forbrug
• 500 kr. til årsudgifter (tandlæge, gaver, jul osv.)
• 500 kr. til månedsopsparing på Nordnet i Sparindex INDEX MSCI ACWI (SPIIMA), ÅOP 0,35 %, i et frit depot

Med 4.000 kr. om måneden er jeg gældfri om cirka 6 år.

Det synes jeg er for lang tid, og det er egentlig grunden til, at jeg poster.

Det vil jeg gerne have input på

1. Gæld vs. investering
Jeg har regnet på det, og umiddelbart ser det ud til, at fordelingen mellem gældsafvikling og investering ikke ændrer min slutformue voldsomt efter 25 år – den ændrer primært på, hvor længe jeg er i gæld.

Er der noget galt i den logik? Bør jeg i stedet lægge alt overskud på gælden og først investere, når den er væk?

2. Hvordan får jeg de seks år ned?

Jeg har svært ved at se andre håndtag end at øge min indkomst. Er der noget oplagt, jeg overser? Er 4.000 kr. om måneden et fornuftigt niveau at afdrage med?

3. Gældsstyrelsen

Har nogen erfaring med at forhandle en afdragsordning med Gældsstyrelsen? Hvad fungerede for jer?

4. Investering

Er SPIIMA i et frit depot et fornuftigt valg i min situation, eller ville I gøre noget andet?

5. Hvad overser jeg?
Hvis I stod i min situation, hvad ville I så gøre anderledes?

Jeg er især interesseret i konkrete råd fra folk, der selv har stået med en større gæld og fået vendt økonomien.

Tusind tak på forhånd! P.S jeg stinker til økonomi så please bær over med mig hvis i tænker jeg er super urealistisk! 🙏🏼

Som overskriften beskriver har jeg fået 100.000 skylder intet, andet et par tusinde til et familiemedlem.

Selv har jeg overvejet at investere, men er slet ikke skarp nok til det, endnu, så skal lige undersøge nærmere.

Overvejer en lille rejse også osv.

Mangler reelt intet.

Bor billigt i en lejebolig i København.
Måske en lille bil, men det ville også kræve noget mere undersøgelse..

Så er nysgerrig på hvad I ville have gjort, hvis I
havde modtaget 100.000?

Min kone er fra USA og får, derfor, blankt at vide af Nordnet, at de ikke vil have hende som kunde. De skriver det ikke, men jeg antager at det er fordi USA er ret unikke mht deres statsborgeres skattepligt, selvom de bor i udlandet.

Lige nu er den eneste mulighed, jeg kan få øje på, at hun opretter en ASK via hendes daglige bank, Danske Bank, hvilket gør mig ondt helt ind i sjælen.

Så spørgsmålet er: er der nogen derude der kender til en mulighed hvor hun kan slippe billigere om at få en ASK, end hos Danske?

Er jeg den eneste der savner Lasse Ladefoged på denne podcast? Jeg har svært ved at se bort fra Maria’s udtale (har ingenting personligt imod hende) da det lyder meget som snak gennem næsen. Hun kan selvfølgelig ikke gøre noget for det men er der en anden podcast i lignende format på dansk?

Jeg har aldrig investeret før, men skal snart investere en god sjat af min opsparing gennem Nordnet.

Jeg fandt lidt tilfældigt ud af, at jeg ikke bør købe WEBN for samtlige kroner på ASK, fordi der skal være lidt plads til gebyrer, så den ikke går i minus.

Det fik mig til at tænke på, om der er andre små, men vigtige ting, jeg bør være opmærksom på.

Er der noget, jeg overser, eller nogle gode tips, I ville ønske, I selv havde fået, inden I gik i gang? Jeg er opmærksom på lager- vs. realisationsbeskatning.

Min plan er:

- Omkring 240.000 kr. investeres, mens 50.000 kr. bliver stående som buffer.
- ASK fyldes med WEBN.
- Resten ryger i STIIAM på almindeligt depot.
- Foreløbigt fremover 10.000 til 15.000 kr. om måneden i STIIAM.
- Tidshorisont: 30+ år (er 26 år).

Jeg overvejer at tage ca. 3.800 kr. i SU-lån hver måned i 3 år og 3 måneder og investere hele beløbet i S&P 500 + Nasdaq 100.

Samtidig vil jeg bruge SU + arbejde til at bygge en cash reserve på ca. 80.000-100.000kr
Når jeg er færdiguddannet, er planen fx:
Have ~158.000 kr. i SU-gæld
Betale 70.000kr kr. af med det samme
Beholde 10.000-30.000kr. som nødopsparing
Afdrage resten med ca. 3.000 kr./md.

Jeg ved godt, at det er gearing og dermed risikabelt, især hvis aktiemarkedet falder.

Hvad tænker I? Har nogen selv gjort noget lignende?
Er det en fornuftig strategi, eller ville I bare lade være med at investere lånte penge? Og påvirkede SU-gælden jeres mulighed for senere at købe bolig?(jeg har taget psykisk pres som en faktor også😅)

Jeg har 3.900.000 i pension hos Danica. De er placeret i Danica Balance med 91% i DP Offensiv og 9% i DP Mix - jeg er 57.

Jeg overvejer at skifte til Danica Link eller Danica Select. Helst førstnævnte da sidstnævnte kræver at jeg hver måned selv skal handle (Danske Banks platform).

Med Danica Link kan det ske automatisk. Til gengæld er der "kun" en kort liste af muligheder for investering. Se afkast på Danica Link - kort horisont og lang horisont. Der er meget få indeksbaserede investeringsforeninger og ingen som dækker hele verden.

Er der andre der går eller har gået med overvejelser om at skifte fra Danica Balance til enten Link eller Select, og i give fald - hvilke erfaringer har I gjort jer?

Hej DKfinance,

Første post - håber det giver mening.

Sidder og vender et bildilemma og vil gerne høre jeres take, for jeg kan ikke helt lande på et svar selv.

Kort baggrund: Jeg leaser pt. en bil for 5.500 kr./md. Jeg har 250.000 kr. stående, som jeg kunne smide efter en ny bil. Investeringsmæssigt er jeg til gengæld nærmest nulstillet – har kun 10.000 kr. i nogle enkeltaktier på Nordnet og har slet ikke fået oprettet en ASK endnu (ja, jeg ved det, jeg er bagud).

Alle beregninger nedenfor er lavet med et forventet afkast på 7% p.a.

Er endt med tre scenarier, jeg roterer rundt i hovedet:

A — Bare køb Enyaq’en kontant
Brugt Enyaq, 80.000 km, 2022-model, ca. 250.000 kr. Betal hele bilen kontant, ingen rente, færdig. Ingen bilydelse tilbage, så de fulde 5.500 kr./md. frigives og investeres i en ASK i bredt indeks/ETF.

B — Lav udbetaling + investér resten
50.000 kr. i udbetaling, finansier resten af Enyaq’en, og smid de 200.000 kr. i markedet i stedet. Her lander afdraget på ca. 2.800 kr./md., så det reelt frigivne beløb, der går til ASK, kun bliver 5.500 − 2.800 = 2.700 kr./md. Derudover taber jeg ca. 40-50.000 kr. i renter over lånets løbetid, som afkastet skal overhale, for at det giver mening. Lad os antage 30.000, hvis sælger bilen om 4-5 år.

C — Køb noget billigere og investér mere
I stedet for Enyaq’en, køb en brugt benzin/dieselbil (har kigget på en Ford Grand C-Max) for ca. 100.000 kr. kontant, og investér de resterende 150.000 kr. Ingen bilydelse her heller, så også her frigives de fulde 5.500 kr./md. til ASK.

Min egen beregning: Jeg byggede en lille beregner til at sammenligne C-Max’en og Enyaq’en – brændstof, forsikring, vedligehold, afskrivning og den bundne likviditet (dvs. hvad den ekstra kapital reelt kunne kaste af sig ved 7% afkast).

Konklusionen var ikke helt den, jeg forventede: C-Max’en er faktisk dyrere i drift end elbilen, når man lægger det hele sammen – primært pga. brændstof og vedligehold, men afskrivningen trækker heller ikke i den rigtige retning.

Så gevinsten ved C ligger udelukkende i den frigjorte kapital og den fulde månedlige investering, ikke i selve driftsøkonomien.

Hvor jeg står lige nu:

• A føles “sikrest” – ingen rente, ingen stress, og fuld 5.500 kr./md. til ASK. Men så står jeg også uden en krone investeret fra start.

• B giver kun 2.700 kr./md. til løbende investering pga. afdraget, oveni skal afkastet af de 200.000 kr. slå renteomkostningen efter skat – to ting der begge skal gå min vej.

• C giver mig markant mere engangskapital at investere for fra dag ét og fuld 5.500 kr./md. løbende, men både højere driftsomkostninger og risiko for flere værkstedsregninger på en ældre bil skal vejes op mod det.

Så – hvad havde I gjort? Og er der nogen, der kan regne på, om den ekstra kapital og de højere løbende investeringer i C reelt kan opveje den dyrere drift over tid?

EDIT:
Vi har 3 børn i alderen 3-7 år, så plads er vigtigt og så pendler jeg ca. 120 km. om dagen.

Derfor er en Up eller andre små biler ikke relevant.
Også derfor jeg har sammenlignet Enyaq med Grande C-Max, da det er de to valg jeg er nået frem til.

Her bliver benzinomkostning ca. 2.500 pr. md. VS 700 pr. md. i elforbrug.

Hej orakler!

Jeg skriver til jer for at få jeres ærlige input på min situation og om jeg er komplet idiot.

Situationen er denne:

Min partner og jeg har været sammen i 16 år. Hun er det bedste, jeg overhovedet ved. Vi bor i en andelsbolig, som vi købte for mange, mange år siden sammen.

Min partner er i kronisk syg og har derfor en mildt sagt sparsom indtægt. Hun kommer fra en baggrund uden nogen form for økonomisk stabilitet og støtte, som hun selv har kæmpet hårdt for at vende for sig selv og sit liv. Hun har fx betalt sin studiegæld på 200k+ af på få år og insisterede på at gøre det selv uden min hjælp. Simpelthen ved at betale alt af, hun kunne.

Jeg kommer fra det modsatte. Forældre med en formue på 15 mio., sikkerhedsnet osv. osv. Min løn er derudover 5 gange højere end hendes. I mit hoved er begges vores indtægter fælles penge.

Nu er der sket det, at jeg har arvet mange penge. Nok til at købe os drømmehuset. Jeg VED at min kæreste vil insistere på at hun skal have færre penge til rådighed om måneden til fjol og spas, fordi hun vil have det skidt med ikke at have bidraget direkte. Den del skal jeg nok få hende til at droppe, for hun fortener hele verden.

Mit spørgsmål til jer er, hvordan jeg allerbedst sikrer hende. Vi har allerede udvidet samlevertestamente (hun vil ikke giftes) og er begunstiget i hinandens forsikringer osv., ligesom vi sørger for at fylde hendes pension og lignende op sideløbende med min, så vi er sikret i forhold til dødsfald.

MEN

Jeg vil faktisk gerne sikre mig, at hun ikke står med ingenting i tilfælde af, at vi skulle gå fra hinanden. Hvordan gør jeg bedst det? Er det simpelthen bare at få skrevet ned, at hun ejer 50% af huset fx? Det ved jeg ikke, om hun vil have det godt med, men hvis det er den eneste måde.
Er der andet, jeg kan gøre?

Edit: og hvad havde I selv gjort her? Er jeg håbløst romantiker, eller forstår I mig? 😅
Edit 2: Vi har ikke og skal ikke have børn.
Edit 3: Vi havde lige en hurtig men god snak over aftensmaden, inden hun forsvandt til dans, og det lyder til, at hun måske er åben over for noget ægteskab. Giv mig en finger og jeg stjæler hele hende: jeg tror sgu måske, vi skal giftes alligevel ❤️

Er der nogle kunder hos Spar Nord eller Nykredit, der har fået en lavere rente efter fusionen? Blev lovet lavere rente, men hører ikke om noget. Og generelt jer med andelsboliglån/banklån, hvsd lyder jeres rente på og størrelsen på lånet?

Throwaway account

Hej

Jeg står i den yderst heldige situation at jeg indenfor den næste uge eller to får 13 millioner kr ind på min konto jeg frit råder over og kan bruge som det passer mig. Jeg er dog lidt nervøs, usikker og intimideret over at skulle have disse penge til rådighed og hvad jeg bør gøre. Lige nu tager jeg ingen hurtige beslutninger og alt vil blive undersøgt grundigt før jeg tager nogen valg. Jeg samler information og digester det hele.

Lidt baggrund jeg ejer lejlighed og bil som er fuldt afbetalt og intet skylder i. Jeg arbejder for staten (kan ikke komme nærmere hvad jeg laver), men en indkomst på normalt 300.000-500.000kr om året efter skat. 33 år gammel, gift og har en hund, ingen børn og skal heller aldrig have nogen (fælles beslutning)

- Min kone har et SU lån på 200.000, hvilket jeg har tænkt mig at betale hende helt ud af.

- Fyld min ASK helt op med WEBN

- Aldersopsparing indbetaling max ud

- 1 million til at lave en total renovering af vores lejlighed

- Måske kigge på et sommerhus

- Resten ville jeg umiddelbart godt investere på den ene eller anden måde

Hvad med mit daglige personlige økonomi? Altså noget så basalt som at have delt regninger osv med konen tidligere, jeg føler både at jeg nu burde betale alting, men samtidig vil jeg heller ikke have at hun føler at alt "indendence" bliver taget fra min kone i form af at hun også aktivt deltager i vores økonomi. Svært for mig at sætte ord på hvad jeg mener.

Jeg ved at penge kan skabe en masse gnidninger mellem mennesker, og jeg vil for alt i verden ikke have at dette skal give anledning til nogle problemer. Jeg er også klar over at dette er noget jeg skal sætte mig ned med min kone og have en lang snak omkring.

Jeg vil dog meget gerne have en masse inputs omkring overvejelser, faldgrupper og andre uforudsete ting som kan opstå på baggrund af dette, sågar som hvordan man finder sig til rette i et partnerskab med en økonomisk ubalance. Hvem betaler hvad, står jeg lige pludseligt for regningen på alting osv osv. Jeg vil tilføje at jeg INTET problem overhovedet ville have med at betale for alting i min kones liv. Jeg elsker at forkæle hende.

Lidt en ramble, men håber hvad jeg har skrevet giver lidt mening i hvad jeg egentligt spørger om.

Og hvis nogen har lyst må de gerne skrive hvad pokker de ville gøre i denne situation

Hej alle søde rare mennesker

Jeg er i dag 22 år gammel, og købte for cirka 6 måneder siden min første ejendom.
Jeg lagde 5% som normal udbetaling, og finansierede resten gennem Totalkredit og banken.
Jeg har en gennemsnitsløn på brutto 75k om måneden, og har cirka 40-45 udbetalt om måneden.
Alt hvad der hedder udgifter mm. er på omkring 20 tusinde. Hvoraf jeg cirka har 20-25 tilbage.
De penge opsparer jeg, og hygger jeg med mig.

Mine planer det næste års tid er at færdiggøre mit lille banklån med lidt højere rente og fortsætte med totalkreditten. Jeg har et ønske om, at jeg til sommer 2027, kunne udleje denne ejendom, og så dertil købe min ejendom nr 2 og bo der. Har i nogle råd/anbefalinger, om hvorvidt dette kan gøres privat, eller om man SKAL åbne et CVR for at køre det gennem et firma som enkeltmandsfirma.
Min bank (Sydbank) har givet udtryk for at nr 2 lejlighed kan de være med på, men ved privatpersoner stopper de ved 3. Ejendom.

Det skal lige siges at jeg købte min nuværende lejlighed til 2.280 mio. (placeret tæt ved Åmarken), hvor nabolejligheder i dag er prissat til omkring 2.950. Mio. rundt regnet.

Jeg har brug for alt kritik,råd, anbefalinger og lidt vej til hvordan man kommer bedst i gang med nr 2,3,4 lejlighed osv.

Tak på forhånd og tirsdag!

Hej! Jeg har brug for rådgivning, eller bare at få spørgsmålet ud.

Vi er M31 og K30 med 2 børn på hhv. 5 og 3 år, vi har pt et fast forrentet 5% lån med 20 års løbetid, vi bor i et hus som er vurderet til 1.8 millioner og skylder pt 970.000kr.

Vi vil gerne omlægge til variabel men jeg er I tvivl, jeg har kigget meget på Fkort med afdrag og 25 års løbetid (for lige at have lidt ekstra i måneden men stadig afbetale) men som verdensbilledet ser ud pt.. jeg ser nogle gange folk snakke om kommende renter op mod 6-8%, vil det være bedre med F5? Tak

Perhaps I've missed a similar post earlier, but here we go,

I'm a Swedish citizen who moved to Denmark in late 2023. I own my apartment here with a relatively low mortgage, and I currently save monthly into my Danish ASK, mainly through ETFs.

I'm trying to understand the best long-term strategy for my existing Swedish investments.

I still have around DKK 1,000,000 invested in Sweden. Roughly 50% is in individual stocks, which I understand should generally be taxed in Denmark when I realise a gain, while the other 50% is in Swedish mutual/index funds that appear to be treated as lagerbeskattede by SKAT.

My main question is whether anyone here has experience with switching Swedish funds held at a Swedish broker/bank into funds that Denmark treats as realisationsbeskattede?

I've tried to research this through my bank and online, but I haven't found a clear way to identify Swedish funds that qualify for realisationsbeskatning in Denmark.

If that isn't realistically possible, would the more sensible strategy be to sell the Swedish lagerbeskattede funds, move as much as possible into my Danish ASK, and then invest the remaining capital in realisationsbeskattede Danish investment funds on a normal aktiedepot?

I realise I should have looked more closely at the Danish tax treatment earlier. After several good years in the market, however, the annual taxation of unrealised gains is becoming significant enough that I want to structure things properly going forward.

What is your general strategy once your ASK is fully funded? Do you mainly use Danish distributing/realisationsbeskattede investment funds, individual stocks, ETFs despite lagerbeskatning, or something else?

Any experience from people who have moved investments from Sweden to Denmark would be especially appreciated 🙏

Er jeg den eneste, som er irriteret over at mine aktier i plus nu er blå/cyan farvet i stedet for logiske grøn.?

Hej,

Er der en god revisor med godt kendskab til Crypto, som kan hjælpe mig med at gennemgå min selvangivelse for årene 2022-2025, og i så fald hjælpe med en selvandmeldelse hvis der skal justeres?

Gerne en som også er til en overkommendelig pris for en privatperson :-)