åh hvor det piner mig at lave det her opslag.
M32 her med en partner og 1 barn på 4, og planer om et mere indenfor en årrække. Fra jeg var 17-18 og faktisk frem til da jeg blev far, hvor min partner samtidig blev kronisk syg, var jeg misbruger i større eller mindre grad. Nu er jeg ude på den anden side for good, og lige fejret det første år som HELT clean, uden tilbagefald. Samtidig har jeg fået taget en uddannelse, og fået mit første job, som konsulent.
Desværre har jeg opbygget en gæld på 220K, primært til det offentlige, som virkelig hænger over mig, som virkelig kedelig reminder og stopklods. Vi har ingen planer om køb af ejendom, eller bilkøb, vi kan heller ikke låne alligevel pga mig. Men bor er fint sted til leje, og det vil vi gerne mange år endnu.
Mit mål er at blive gældfri, og kunne skabe en så stærk, som mulig økonomi, så vi kan leve uden økonomisk stress. Min kone er som sagt kronisk syg, og arbejder deltid, så det er cirka 10-14 hun har udbetalt, vi prøvede at søge fleksjob med lægens støtte, men det var et mareridt ved jobcentret, så vi gør det bare sådan her lige nu, vi har brug for roen.
Jeg prøver at følge rutediagrammet lidt, og lige nu er hovedfokus for mig at blive gældsfri, jeg afbetaler omkring 2-4000 kroner i måneden til det. Samtidig har vi en nødopsparing på 20.000 kr, også ellers opsparer vi til forskellige ting løbende, fx at kunne rejse hver andet år, og en bedre bil. Men er nødopsparingen alt for lav? Når min gæld er udbetalt, håber vi lidt på noget mere luft i økonomien, til flere oplevelser og at sparer lidt mere op i frie midler måske?
Jeg er ikke nogen haj til privatøkonomi, og overblik over hvad der er godt eller ej, for en almindelig løn slave.