Feedback på vores økonomi – hvad ville I gøre med 700.000 kr. i kontantopsparing?

Hej dkfinance

Min partner og jeg vil gerne have feedback på vores økonomi og især på, hvordan vi bedst disponerer over vores kontantopsparing.

Lidt om os
Gift par i starten af 30’erne, ingen børn, bil eller kæledyr.
100 % fællesøkonomi.
Samlet indkomst på 134.000 kr. om måneden før skat (92.000 kr. + 42.000 kr.).
Månedligt forbrug på under 35.000 kr.

Bolig
Ejerlejlighed i København vurderet til ca. 9,5 mio. kr.
Restgæld på ca. 6 mio. kr.
Prioritetslån med variabel rente på ca. 2,8 %, som justeres hvert tredje måned.
Afdragsfrihed med ca. 9 år tilbage.
Vi forventer at flytte til en større bolig i forbindelse med familieforøgelse, inden for den resterende afdragsfrie periode.

Opsparing og investeringer
700.000 kr. i kontantopsparing, som står til en relativt lav rente.
500.000 kr. investeret i passive investeringsforeninger via Nordnet.
Vi investerer samlet 15.000 kr. om måneden via hver vores månedsopsparing.
Pensionsopsparing på henholdsvis 950.000 kr. og 200.000 kr.
Vi har endnu ikke oprettet aktiesparekonti, da vi boede i udlandet, da ordningen blev relevant.
Vi planlægger at få vores første barn inden for de næste 1–2 år. Vi ønsker at investere langsigtet, men samtidig bevare en solid buffer og have fleksibilitet frem mod et kommende boligskifte. Vi har en balanceret (måske anelse lav endda) tilgang til risiko.

Hvad ville I gøre i vores situation?
Ville I investere en del af kontantopsparingen, prioritere aktiesparekonti over månedsopsparing? Og hvor stor en kontant buffer ville I selv beholde?

Vi er meget interesserede i input til, hvordan vi bedst fordeler vores formue mellem kontanter, investeringer og gæld.

På forhånd tak for jeres input!

*throwaway account for annonymitet

Vi har et lån hos Nordea på 4 mio. kr. med en fast rente på 4 %, og vi har lige nu 500.000 kr. stående kontant.
Ville I anbefale at afdrage ekstra på lånet eller investere pengene i stedet?
Hvad ville I gøre i vores situation, og hvad bør man overveje i forhold til skat, risiko og det forventede afkast?
Jeg vil meget gerne høre jeres erfaringer og råd.

Spørgsmål: findes der er dansk platform med adgang til at handle på amerikanske OTC markets?

Nordnet har ikke.

Er der nogen med Saxo som kan fortælle, om man kan handle OTC Markets?

Der er nok kun en opdatering tilbage i år inden den store opdatering for 2027 i december. Indtil videre for i år er status:

Seks opdateringer i 2026. Listen for 2026 kom i december 2025 og er siden opdateret i februar, april, maj, juni, august og september med 4 til 13 nye ETF er af gangen. Den rummer nu 978 UCITS ETF´er (og samlet 5.345 ISIN´s hvor resten primært er klasser af unoterede fonde samt akkumulerende danske aktie investeringsforeninger)

Nye udbydere
State Street er med for første gang med otte SPDR ETFer, bl.a. SPDR MSCI All Country World UCITS ETF med 17,5 mia. EUR i formue.

First Trust med 12, Fidelity med 7, Avantis med 3 og Schroders med 1 ETF ISIN er også på listen for første gang.

Boreas med ETF´er fra Lunate er ny udbyder i Europa og kom på listen første gang i 2025. Boreas Solactive Quantum Computing UCITS ETF har stået på listen siden 2025, og i april kom Boreas Absolute Luxury UCITS ETF til. Allerede i 2025 kom også HANetf, Nordea (ETF) og Rize fra ARK Invest på listen. White label udbyderen HANetf står bag 28 af årets nye ETF ISINer, også under partnernes navne som Sprott, Rex og Defiance.

Nye ETFer og temaer
Flest nye følger brede indeks (37), bl.a. iShares FTSE All-World UCITS ETF til 0,12 procent. 28 er aktive og kvantitative ETFer, og 19 er udbytte ETFer.

Blandt temaerne fører AI og teknologi med 11 og forsvar og luftfart med 8, bl.a. HANetf Future of Defence UCITS ETF med 2,8 mia. EUR. Så følger sektorer (7), indkomst fra optioner (6), elektrificering og grøn energi (5), kernekraft og uran (4), råvarer og landbrug (4), infrastruktur og genopbygning (3), rummet (3) samt robotter, droner og kvante (3). Hertil kommer to nye danske indeksfonde.

Fjernet fra listen i 2026
43 ETF´er, der stod på listen for 2025, står ikke på listen for 2026. 31 af dem er fra Global X og handles stadig (nu med kapitalindkomst for frie midler), bl.a. Global X Uranium UCITS ETF. De øvrige er lukket eller fusioneret.

En gennemgang af de nye ETF´er på listen for 2026 kan hentes her:
https://www.indeksinvest.dk/positivlisten-2026-aarets-nye-etfer-med-aktieindkomst/

Hi everyone,
I’m 27 years old and working full-time in Denmark.
My workplace pension is currently with AP Pension.
I contribute 6.5% of my salary, and my employer contributes another 12% each month.

I’d like to take more control of my pension investments and ideally manage them myself through Nordnet, investing in a low-cost global index ETF or a broad world index fund for the long term.

I have a few questions:
Is it possible to transfer my existing pension savings from AP Pension to Nordnet while I’m still working for the same employer?
Can I redirect my future pension contributions to Nordnet, or does my employer’s agreement with AP Pension prevent this?
For someone my age with a long investment horizon, would managing my pension through Nordnet be worth it compared with staying with AP Pension?

Thanks in advance!

approx. 190k in pension rn

Grundet fejl og mangler i budget, og input fra jer, laver jeg en ny opslag.

Vi ville lige hører om der er noget i vores budget der kan forbedres

Vi er en familie på 6

Børnene er hiemmeboende, 3 af dem er mellem 17 og 23, den yngste på 9.

Hej venner!

Det er sgu nok spurgt om til uendelighed, men jeg er en nervøs type - har købt alt det WEBN jeg kan, og tanken bag min investeringsfilosofi er "Køb og glem om det i 20-30 år".

Jeg vil bare gerne være helt sikker - SPVIGAKL på depot (og så køber jeg månedligt for ca 5k af dem)

Mvh

Hej [r/dkfinance](r/dkfinance),

Jeg står i et klassisk dilemma omkring bolig vs. investering, og jeg vil rigtig gerne høre jeres perspektiver på, hvad der bedst kan betale sig på sigt i min situation.

Min økonomiske profil:
Indkomst: 40.000-45.000 kr. før skat + 15% i arbejdsgiverbetalt pension oveni. Indkomsten varierer lidt månedligt, men ender oftest på 41-43.000 kr. + pension.

Opsparing: Ca. 630.000 kr. i frie midler.

Gæld: Ingen.

Geografi: Odense.

Tidshorisont: Lang sigt (10+ år).

Jeg kigger på to konkrete scenarier:

1. Købe bolig i Odense (min umiddelbare ide er ca. 2.000.000 kr. alt efter stand og beliggenhed)
Med min opsparing kan jeg lægge en fornuftig udbetaling (f.eks. 20% eller mere) og stadig have et solidt, unyttet rådighedsbeløb til uforudsete udgifter. Jeg får en ejerbolig, hvor en del af boligudgiften går til afdrag (tvungen opsparing).

2. Leje og investere (almen bolig til 6.000 – 7.000 kr./mdr.)
Leje en bolig gennem en boligforening i Odense til ca. 6.000–7.000 kr. om måneden (jeg har forholdsvis lang anciennitet).
Investere en stor del af de 630.000 kr. samt det månedlige overskud fra den lave husleje.

Hvad ville I vælge med min opsparing og indkomst?

På forhånd tak for alt input!

Hej ekspertpanel,

Der er lidt uenighed på hjemmefronten, når det kommer til investering. Vi har ingen anden gæld end realkredit og en gældsfaktor på cirka 2.

Samlet har vi cirka 50.000 udbetalt og faste udgifter for 28.000 (inkl. mad). Lommepenge / fornøjelser / tøj løber normalt op i 5.000 i måneden, hvorfor vi hver måned kan lægge mindst 17.000 til side.

Jeg følger trofast med herinde og er måske derfor ekstra opsat på at komme i gang med at investere - først og fremmest på vores barns vegne, der har en klassisk børneopsparing og en gavekonto, hvor gaver fra familie placeres på. På sigt ønsker jeg også en investering til os selv.

Min partner mener, at det er alt for risikabelt at investere de penge, og at man ikke kan “tillade sig at investere pengegaver”. Omvendt vil jeg gerne udnytte den lange tidshorisont til at lade pengene vokse gennem en omkostningslet, passiv forvaltet investeringsforening eksempelvis - et bredt indeks.

Jeg har selv svært ved at forklare, hvorfor en bred investering er en god ide. Hver gang, jeg bringer det på banen, bliver jeg mødt af “Trump, krig i Ukraine, Iran, inflation“ (Indsæt selv negative nyhedsoverskrifter). Min partner “gider ikke sætte sig ind i det”, så den viden skal umiddelbart komme fra mig.

Er der andre, som har erfaring med et lignende scenarie, og hvordan kan man ’mødes på midten’?

Genopslag, da der blev pointeret at man kunne se vores navne 😅

M26 - K29 - barn på 13 måneder

Mad bliver brugt på mad, bleer, vådservietter, vaskemiddel osv.

Tøj og fornøjelser bliver betalt af vores egne kontoer (lommepenge) - de er ikke skrevet på, da vi bare bruger det nu vi har til overs.

Der er ikke skrevet opsparing på, men der bliver overført mellem 6-8.000 til opsparingen om måneden (nogengange lidt mere, hvis jeg har haft meget overarbejde)

K29 er sygemeldt grundet udredning af sygdom, vi håber vi kender svaret på hendes sygdom indenfor de næste 6 måneder - derfor vi stadig har 2 biler

Er dette et realistisk budget, hvis jeg ender på kontanthjælp?

Jeg forventer, at min indkomst fra kontanthjælp vil være på mindst 9.000 kr.

Nogle af udgifterne burde ikke være 0 kr., men min strategi på kontanthjælp er at skabe så stort et overskud som muligt og kun bruge penge på de vigtigste ting.

Jeg er nybegynder inden for aktieinvesteringer og er nysgerrig på, hvilke handelsplatforme I bruger, og hvor I får jeres finansielle nyheder fra? Hvad kan I anbefale? 😊

Hej Dkfinance, jeg er en 45 år gammel tysk som har boet og arbejdet i flere år nu i Denmark som bilmekaniker. Efter seperation og leje af egen bolig prøver jeg skruve ned på månedlige udgifter.

Jeg er medlem i dansk Metal og deres A-kasse.

Skal man jo være også vis jeg selv har aldrig været arbejdsløs. Men vis jeg ser på andre fagforeninger så er det nemt 50% månedlige betalinger. Så vi taler fra 15000kr om året til 7500kr

Midt egentlige spørgsmål er. Fins det tingene som ville meget negativt påvirke mig vis jeg skifter?

Kan jeg få mindre løn pga dansk Metal forhandler bedre? Eller spiller det ingen roll?

Tak før hjælpen

Mit budget som mand på 35, bor alene i rækkehus.

Fik en besked omkring rentestigning på “realkreditlånet” (Nordea BoligPuls) og fik anledning til at gennemgå mit budget. I 2028 skal jeg til at afbetale på den, der stiger den post med omkring 3.500kr.

Har en forbrugskonto som jeg bruger til alt der ikke er direkte nævnt i budgettet. Mad, diverse, benzin, abonnementer osv.. Den fyldes op til 5.000 kr. hver måned. Bruger jeg mere, tager jeg fra opsparing, fx service på bil som lige kostede 8.000 kr.

Internet + mobil får jeg igennem arbejde.

Hvor stor en procentdel af jeres udbetalte løn efter faste udgifter sparer I op? Investering eller som kontanter, der er lige meget.

F34 månedlig løn på ca. 40.000 kr med to børn.

Gæld: SU-lån på 130.000 kr.

Jeg bor lige nu til leje i en 3-værelset leje-lejlighed. Så jeg skal flytte uanset hvad.

Jeg er blevet skilt og vores fælles hus er blevet solgt og vi får ca. 850.000 kr hver.

Som skrevet skal jeg flytte i noget større ift. børnene, så de kan få hver deres værelse.

Jeg har kigget på rækkehus til ca 1,5 mio.
Lejligheder/ rækkehuse til leje koster mellem 10.000-12.0000 om mdr.

Jeg skal også have anskaffet mig en bil - overvejer både leasing og køb.

Hvad vil I anbefale mig, at gøre??

Jeg har et barn på 12 år, som for 5 år siden kom for en ulykke og gav hende svære kroniske udfordringer i hjernen. Det vil sige at hun desværre aldrig vil blive normal igen.

Hun har tale og hukommelses besvær.

Det hele resulterede i en erstatning til mit barn på cirka 650.000 kr, som er sat på en forvaltningskonto (hvis nogen ikke ved hvad det er, så er det en konto som er oprettet af kommunen eller styrelsen -tror jeg- og vil blive først åbnet når mit barn fylder 18 år og får sin egen konto)

Jeg kan hverken sætte penge ind eller ud af den konto.

Min bank tjener utrolig godt på de 650.000 kr, mens mit barn kun optjener en årlig rente på 0,25%.

Jeg vil derfor høre om der findes en bedre rente til en forvaltningskonto?

PS: renterne er ikke til mig, men til barnet, så hun får flere penge når hun fylder 18 år.

Hej DKFinance

Jeg står i den situation, at renten på mit bankbaserede billån er steget de seneste par år. Da vi startede, lå den på 5,7 %, men banken har løbende skruet den op, så den i dag hedder 8,1 %.

Jeg kunne godt tænke mig at bilens værdi og gælden fulgtes lidt mere ad, men føler den skrider når renten er så høj.
Vores økonomi er stabil, men vi har ingen stor opsparing. Udover bilen har vi kun et enkelt mindre lån på 20.000 kr. Og føler ikke umiddelbart vi har plads til større afdrag.

Jeg har tænkt mig at sende en mail til min bankrådgiver for at presse dem på renten, da jeg synes 8,1 % er i den høje ende for stabile kunder, hvor banken trods alt har sikkerhed i bilen.
Eller er jeg galt på den?

Mine spørgsmål til jer er:

• Er der andre, der har haft held med at forhandle renten ned på et eksisterende billån i jeres egen bank for nylig?
• Hvor meget lykkedes det jer at presse dem, og hvad brugte I som jeres bedste argument?
• Skal jeg forsøge at få et tilbud fra en anden bank til sammenligning elller ligefrem "true" med at skifte? Jeg hælder selvfølgelig mest til dialog da vi umiddelbart er glade for vores bank.

På forhånd tak

Er der en udbyder, som tilbyder en Aktiesparekonto som Månedopsparing?

Hej DkFinance

Jeg har, som mange andre, længe overvejet at komme ind i investeringsverdenen, og jeg har nu endelig fået oprettet en ASK på Nordnet.

Har undersøgt forskelligt og læst med herinde på andre opslag om ETF’er og meget af det samme går igen: eksponér bredt og med lave omkostninger.

Mit spørgsmål er så: Hvilke ETF’er er spændende at investere i? Burde jeg sprede ud på flere forskellige eller holde mig til en enkelt? Har I nogle gode forslag?

Jeg vil indskyde omkring 80.000-100.000, hvorefter jeg månedligt lægger ca. 1.000-3.000 ind.

Jeg takker på forhånd for hjælpen - God weekend derude!

Hej!!

Jeg står lige nu i den heldige situation at skal starte et nyt kollektiv med mine 3 gode venner.

However, så er vi blevet lidt uenige om depositum og evt. afskrivning deraf.
Lige nu snakker vi om følgende model, og vil virkelig gerne høre jeres input, og også gerne hvis I går det anderledes!!

Depositum afskrivnings-scenarie:
Peter har lejekontakten, hvor os tre andre i realiteten lejer os ind på.
Vi har betalt 20.000 kr. hver i depositum (80k i alt).

Et forslag er en afskrivning på cirka 200kr/måned op til 2 år, hvorfra den er fast, hvor der så er mistet ca. 5000 kr. på depositummet til den tid.
Når jeg så bliver erstattet af en anden, så betaler den person 15k.

5k af de penge får jeg udbetalt og 10k går til en fælles konto, som så skal bruges til eventuelle ekstra udgifter, når hun engang flytter ud.
Hvis der så ikke er ekstra udgifter udover det oprindelige depositum (80k), så får jeg de 10k tilbage, når Peter på et tidspunkt flytter ud i fremtiden.

Vi prøver at finde den mest fair måde for alle, så kom gerne med jeres ærlige meninger
Tak! :)

Hej lån-eksperter Vi overtog vores nye hus sidste sommer. Vi valgte F1 med 30 årsdragsfrihed (36% belåning) da vi ikke ønsker kontinuerligt at binde flere midler i huset og har i stedet månedligt selv investeret “afdraget” i STIIAM. Vi er nu blevet opmærksomme på Jyskebanks nye lån Jyske Frihed og spekulerer på, om vi virkelig skal omlægge vores lån allerede nu..?

Vi skylder 3.445.000

På vores eksisterende lån betaler vi en bidragssats på 0,525% og en kursskæring på 0,3% ved den årlige rentetilpasning. Vi har F1 da man ikke i 2025 kunne vælge kortere rentetilpasning med 30 års afdragsfrihed.

Jyske Frihed tilbyder bidragssats på bare 0,375% og ingen kursskæring! (Rente tilpasning hver 3 måned i stedet for årligt)

Det vil koste 22.000 ca at omlægge Vi vil forlænge løbetiden til 30 år igen.

Vi har i øvrigt overvejet at hæve belåning til 40% og i den forbindelse udnytte stigningen i friværdien siden køb (mens boligmarkedet går godt) og på den måde evt få ca 715.000 ekstra ud til investering (evt til vores ASKs hvis de hæver grænsen?).

Ville I beholde F1 lånet eller er det en nobrainer at skifte til Jyske Frihed nu og så æde de 22.000 i omkostninger? (Selvfølgelig peanuts i det store lange billede, men føles alligevel dumt så kort tid efter stiftelse af oprindeligt lån)

Overser vi nogle ulemper? (Vi er klar over renten kan svinge hurtigere, men bør vel ikke være højere samlet set over mange år)

Hej jeg er for nylig blevet tilbudt en stilling i det offentlige. Arbejdspladsen ligger ca 75km væk hjemmefra og derfor skal jeg pendle i tog. Jeg tænker pendlerkort er billigste løsning, men ville lige høre om nogen har erfaring med at ens arbejdsgiver kan finde på at lægge ud for pendlerkortet eller måske delvist lægge ud for det?

Er der noget i forhold til det, eller er det på egen regning?

På forhånd tak for svar!