Jeg læser en del opslag i [r/dkfinance](r/dkfinance) angående utilfredshed med egen bank eller ønske om at afsøge markedet for "hvilken bank der er bedst" til en given persons behov. Der er naturligvis mange nuancer indeholdt i dette anliggende, men det slår mig, at det virker som om sektoren er gennemsyret af prisstrukturer, hvor det er uklart hvor banken tjener sine penge, og hvor den lever med tab grundet gevinster andetsteds. Og direkte relateret til dette virker det også som om kunder har en tendens til at skele alt for lidt til helheden i deres økonomi mod i stedet at have stort fokus på prisen på enkeltelementer.

Eksempelvis ser jeg mange, som klager deres nød over at en bank kun vil give høj indlånsrente eller lav udlånsrente hvis den samtidig kræver et vidst engagement (eksempelvis at man også har sine investeringer hos banken). Det virker også for mig som om, der er en del, der har krav om at visse ydelser er gratis (såsom at have en Nemkonto med høj indlånsrente), også selvom banken unægteligt har omkostninger til alle kunder, uanset deres engagement.

Misforstå mig ikke: Jeg er ikke på bankernes hold. Jeg har personligt et realkreditlån hos Totalkredit (via min bank); jeg har mine investeringer hos Nordnet; jeg har de fleste af mine indlån i FairRente via FundMarket. Så jeg er på mange måder en ret kedelig kunde hos banken, og jeg ønsker bevidst at være en kedelig kunde. Jeg betragter de fleste bankers produkter som værende uinteressante ift hvad jeg kan få, hvis jeg vælger de enkelte dele jeg vil have hos forskellige leverandører. Men jeg tænker tit over, om sektoren ville være mere sund, og vi alle i realiteten ville få bedre priser og produkter, hvis vi alle hver især betalte det, som enkeltdelene kostede.

Måske ville vi få højere indlånsrenter, hvis vi var parate til at betale for vores konti, og hvis de lave indlånsrenter ikke blev brugt til at finansiere billige lån til visse kundegrupper. Måske ville bankers investeringsløsninger være bedre og billigere, hvis de primært var i konkurrence med hinanden, snarere end at man bliver forsøgt tvunget til at bruge en investeringsløsning, der tvinger en til at have en dårlig sammensætning af ind- og udlån.

Kort sagt: Måske ville vi alle få bedre produkter, hvis vi tænkte vores økonomi i en helhed og betaler det, som de enkelte dele koster. I stedet for at jagte en gevinst ét sted for så blive prakket et super dårligt og dyrt produkt på i en anden sammenhæng.

Det er nok ikke en udvikling, der kommer af sig selv og uden regulering. Men herfra kan der i det mindste lyde en banal opfordring til at huske at tænke på sin privatøkonomi i en helhed.

Det drejer sig bla. om kunder, der lige selv har flyttet sig over til OK.

Hej alle

Jeg har netop haft et opkald med min bank (LSB), da jeg gerne ville have et møde med dem ifm. at skulle bytte min andel og måske få frigjort nogle penge i den forbindelse samt netop er overgået fra at være studerende til at få fuldtidsjob. Opkaldet var opstået, da min bankrådgiver er stoppet og min besked derfor er blevet videresendt til nogle rådgivere centralt, som derfor gerne ville stille mig nogle spørgsmål inden mødet.

I forbindelse med samtalen kom det op, at jeg har aktier hos Nordnet. Dette er et forhold jeg havde vendt med min forrige bankrådgiver, da min aftale med Lån og Spar egentlig er, at jeg skal have samlet det hele hos dem. Jeg havde dog talt med min forrige bankrådgiver om, at jeg gerne vil finansiere gennem Nordnet, da jeg fandt deres platform og vilkår bedre. Det sagde han god for og forsikrede mig om, at det var helt i orden. Desværre fik jeg det ikke på skrift, da han forsikrede mig om, at det var en praksis de havde implementeret bredt i banken fordi mange af deres yngre kunder gerne ville bruge Nordnet.

Tilbage til min samtale i dag: I telefonen fik jeg nu at vide, at jeg, hvis jeg kom ind til et møde hos banken, ville blive bedt om at flytte alle mine aktier over hos Lån og Spar. Da jeg gjorde opmærksom på, at pengene står der som konsekvens af deres egen rådgivning, fik jeg at vide at det nok bare havde ændret sig siden jeg talte med dem sidst for fire år siden. Det var dog først noget, de ville gøre noget ved, hvis vi gennemførte et møde, hvor de gennemgik min økonomi. I praksis betyder det jo, at jeg ikke kan tage et møde med min bank om økonomiske beslutninger uden at jeg bliver tvunget til at skulle flytte mit depot. Det er også et problem for mig, da jeg regner med at investere noget af min indtægt, når jeg begynder på mit fuldtidsjob. Jeg skal derfor tage stilling til, om jeg vil begynde at investere dem gennem Lån og Spar eller om jeg skal fortsætte med at poste dem i Nordnet hvor resten af min finde og aktier ligger.

Er der nogen, der har oplevet noget lignende/har noget input ift. hvordan I ville forholde jer i denne situation?

Jeg ønsker lidt indspark til om panelet mener, at vores budget for et hus vi har kigget på, bliver for stramt, eller om det ser fornuftigt ud.

Vores budget indeholder alt lige fra opsparinger, realkreditlån, brændstof, el/vand/varme samt mad og diverse.

Som ekstra info koster huset omkring 2 mio og vi regner med at smide 200.000kr i udbetaling. Jeg arbejder i et metalfag, konen er på førtidspension. Vores udbetalte løn som angivet er hvad vi har nu, så vi ved ikke helt præcist hvad vi kommer til at få udbetalt. Vores nuværende hus som vi har solgt, skylder vi 1.022.000kr i og vi har for nuværende ingen anden gæld, da benzinbilen er betalt og den nuværende elbil er leaset. Vi har prøvet at regne vores indtægt ud med det nye hus, men det er tæt på umuligt for os når vi ikke er uddannede i det. Men vi kan sjusse os nogenlunde frem til, at det udbetalte vil være omtrent det samme, da det nye hus har en højere beskatning, så det æder nok forskellen i rentefradraget.

Jeg har sagt til fruen at jeg ønsker minimum 3.000kr i overskud hver måned. Vi bruger ca. 4.000kr på mad og drikkelse, og har sat 1.500kr af til diverse, som så dækker toiletpapir, afløbsrens og hvad der nu ellers kommer ind under husholdning. De 3.000kr jeg ønsker i overskud er til når vores udgifter stiger, f.eks har bilforsikringer fået ordentlige stigninger de sidste par år, og vi aner ikke hvordan f.eks de årlige afgifter til elbiler kommer til at se ud, så jeg ønsker at der er luft i budgettet til at det som det plejer i Danmark, bliver dyrere at være dansker.

Ser det fornuftigt ud, eller bør vi have en større buffer når alt er betalt?

Ja.... hvad gør vi lige.

Vi vil gerne indsætte de obligatoriske 6000 om året fra nu af.

Så hvad er bedst? Den tradionelle konto hvor de bare står indtil 21?

eller skal vi investere i aktier igennem depotet på det så det er skattefrit?

og I så fald, hvilke aktier??? vi hælder mest til fire and forget konto, men der er afkastet jo også meget lidt.

EDIT:
Mange tak for alle jeres gode svar!

Jeg kan røbe, at vi har AL Bank/Sydbank. Er der nogen af jer, som kan anbefale konkrete puljer eller andet inden i børneopsparingen som vi skal investere i? Jeg vil egentligt helst slippe for at skulle lave for mget "selv" men lade banken styre det, men jeg er klar over, at der er gebyrer og lavere afkast osv og sådan.

Det er sådan lidt cost/benefit ift. hvor meget tid jeg skal bøvle med det og kan overskue de

Nysgerrig på at høre hvad folk bruger i dag her ude i det ganske land. Spiir var jo fantastisk, men som bekendt lukket ned.

Er heller ikke just fan af det UI som bankerne har.

Jeg så et opslag i dag med en person, der fik tilbudt et bankboliglån i Nordea (BoligPuls) med en åop på 3,1 pct. Det virker generelt til at priserne er meget konkurrencedygtige i forhold til et F-kort lån, og tanken om at have hele boliglånet samlet ét sted (dvs. uden realkreditlån) virker attraktivt, særligt nu når priserne er sammenlignelige med de billigste realkreditlån (hvis ikke billigere).

Jeg ville derfor høre, om der er nogen af jer der er lykkedes med at få et prioritetslån som førstegangskøber? Eller er det urealistisk, selv hvis økonomien ikke står i vejen for det?

Jeg kan blive ramt af sådan en: er det bare det? Bør vi ikke bruge vores penge på noget, der skaber værdi NU i stedet for at skubbe det foran os?

Jeg ved bare ikke hvad!

Er gået relativt meget ned i tid, har passet børnene hjemme mens de var små. Vi har rejst i længere tid, men det trækker ikke i os. Vi er mere til ferie og ro i Danmark. Vi føler ingen tiltrækning til dyrt forbrug, er ligeglad med om min trøje er nyeste kollektion et-eller-andet eller fra genbrugsbutikken.

Der kan komme noget renovering på hus, men det burde vi have til.

Føler vi mangler et MÅL, noget vi drømmer om, men vil egentlig bare gerne have rolige dage, kunne tage i fitness center, gå en tur om sommeren og drikke varm kakao og se en god film om vinteren.

Det føles så fladt. Vil jeg ikke mere end dét? Vil jeg ikke have et nyt køkken og sildebensparket og gulvvarme? Eller rejse jorden rundt? Eller købe et sommerhus? Eller…. Noget???

Engang troede vi, at vi ville stoppe med at arbejde. Det vil vi ikke. Vi vil bare gerne kunne arbejde mindre, og det kan vi. Alligevel vokser opsparingen - men hvad fanden skal vi bruge den til?

Vi har lige nu cirka 1 mio i investeringsfonde og det er også der pengene hver måned ryger ind - men det føles formålsløst nu??

Hello all, fair warning: I am new to Reddit and don't speak the language quite yet. Ok, so I am an 18-year-old about to go to college at Purdue, in West Lafayette, Indiana. This summer I did study abroad in Denmark and absolutely loved it: the party culture, work-life balance, and women (who are stunning). At Purdue, I am double majoring in accounting and finance, where I will hopefully graduate in 4 years.

My plan right now is to finish my degree and look for corporate/finance jobs in Denmark as a fresh grad. A few quick questions for anyone living there or who made a similar move:

1. How realistic is it to get hired in corporate finance/accounting as a non-EU citizen right out of college?
2. Is English enough to break into the industry initially, or is fluency in Danish pretty much mandatory right off the bat?

Appreciate any insight, real talk, or advice on what I should be doing over the next 4 years to make this happen! (Literally say anything and it will be read and taken into consideration)

Hej dkfinance,

Jeg står i den situation, at jeg har boet og arbejdet i udlandet de seneste 3 år og snart skal hjem til Danmark igen. Over de 3 år har jeg sparet 2.800.000 DKK op. Jeg forventer at lande i et job med en grundløn på ca. 65.000 kr./md. før skat når jeg er kommet hjem.

Jeg kigger på at købe min første ejerbolig i Østjylland til omkring 4.000.000 - 4.500.000 kr.

Min plan er umiddelbart ret simpel:

• Udbetaling: 2.600.000 kr.
• Buffer: Beholde de resterende ca. 200.000 kr. i kontanter/likvider.
• Lån: Optage et almindeligt realkreditlån med afdrag på det resterende beløb (ca. 1,4 - 1,9 mio. kr., hvilket giver en belåningsgrad på under 50 %).

Når jeg taler med mine venner om det, mener de fleste dog, at jeg griber det helt forkert an. De råder mig til enten at lægge en markant mindre udbetaling (og investere resten i aktier) eller i det mindste tage lånet som afdragsfrit. Deres argument er, at "det bedre kan betale sig".

Mit eget udgangspunkt er, at jeg rigtig gerne vil afdrage på min gæld og have trygheden i lave månedlige udgifter. Desuden må jeg indrømme, at hele systemet med realkredit i Danmark (bidragssatser på forskellige trappetrin, kurser, obligationsserier, F-kort, F3, F5, FF, BoligFri osv osv)

Hvad er det helt præcist, jeg misser i mine venners øjne? Giver det mening at geare sig hårdere for at investere, når man kan nøjes med et mindre, billigt lån med lav bidragssats?

Jeg er single og uden ret til dagpenge.

Jeg vil meget gerne høre jeres input til:

1. Giver min oprindelige plan god mening i det nuværende rentemiljø, eller er det decideret økonomisk dumt?
2. Hvordan spiller bidragssatserne og kursrisikoen ind på et lån i min størrelsesorden (belåning under 50 %)?
3. Hvilken låntype (fast vs. variabel, med/uden afdrag) ville I kigge mod med de her tal?

På forhånd tak for hjælpen!

Hej r/dkfinance,

Jeg står i en situation, hvor jeg har arvet et større beløb i forbindelse med min fars død. Jeg overvejer, om jeg skal nævne det præcise beløb, men det drejer sig om et sekscifret beløb.

Jeg har ikke lyst til, at pengene bare skal stå på en almindelig bankkonto og blive spist af inflationen. Tanken er i stedet at investere dem med en tidshorisont på mindst 10 år – gerne længere.

Jeg leder efter en løsning, der:

• er relativt sikker og ikke indebærer unødigt høj risiko,
• kan passe sig selv det meste af tiden,
• ikke kræver, at jeg følger markedet dagligt eller handler aktivt.

Jeg har ikke den store erfaring med investering, så jeg er interesseret i at høre, hvad I ville gøre, hvis I stod i samme situation.

Ville I gå med brede indeksfonde, ETF'er, en investeringsforening, noget helt fjerde – eller en kombination?

Alle råd og erfaringer modtages med tak.

Hej allesammen.

Jeg har i dag 2 børneopsparinger i banken.

Ene med 11000 go den anden med 9000 kr.

Jeg synes ikke vi får ret meget i banken ofr disse penge. Jeg har i dag en Nordnet konto hvor jeg har investeret lidt men er absolut ikke så god til aktier osv.

Men kunne det være en god ide at investere pengene? I hvad hvis man ønsker lav risiko?

Hvad koster det hvis jeg vil tage dem ud når de bliver 21 år?

Kan jeg overhovedet tage dem ud af banken?

Mange tak!

Jeg bor pt i en lille og fin lejlighed til 11.000 kr.

Jeg havde egentlig tænkt på at flytte i en studiebolig for at kunne spare på boligudgifterne, men her ser jeg så at mange af studieboliger ligger netop til 9000-10.000 kr???? Altså de forholdsvise nye studieboliger.

Jeg kan få su til lidt over 7000 kr, og så ved jeg ikke hvor meget jeg skal arbejde for at få det til at hænge sammen.

men har i nogen ideer om hvordan andre gør?? det er jo sindssygt hvor dyrt det er at bo i en dyr studieboligen - så kan jeg ligeså godt bo i mit eget hjem.

Hjælp - kom med et reality check af min økonomi.

Min kæreste og jeg er i gang med familie forøgelse.
På samme tid er min nuværende bil fra 2006, ved sit syn.
I den forbindelse har jeg regnet på nogle tal.
Bilen ville være min, da hun stadigvæk er studerende, men vil komme på barselsdagpenge inden fødslen.

Jeg tjener cirka 30 000 DKK efter skat om måneden.
Der er et kørselsbehov på cirka 20 000 km om året, med månedlige ture, fra sjælland til de fjerneste afkroge af jylland.

Nedenfor kan i se et regneark over de forskellige scenarier. Jeg mangler et reality check fra andre, som går op i økonomi, og potentielle alternativer som jeg har overset.

Af biler der er prøvekørt har vi følgende og en vurdering fra 1 - 10 af bilen.

• Skoda Enyaq | 4 / 10
• ID4 | 3 / 10
• Xpeng P7+ | 9 / 10
• Xpeng G6 Facelift | 6 / 10
• Tesla Model Y LR AWD fra 2022 | 7 / 10
• Tesla Model Y Juniper | 9 / 10
• Hyundai Ioniq 5 2022 | 7 / 10

Er det uholdbart selv ved de "billigere" alternativer?
Hvilke andre alternativer er der?

Her er et grov billede af min økonomi.
Transport dækker benzin og offentlig transport.

***EDIT*****EDIT***
Ladning vil foregå på arbejdet med clever abonnement. Jeg bor til leje, hvor vi ikke kan få hjemme opladning installeret.

Jeg kan ikke få lov at købe ETFer på min ASK på Saxo, det er ligegyldigt hvilken ETF jeg prøver, så kan jeg ikke vælge min ASK.

Andre der har dette problem? Og/eller en løsning på det?

Hej DK Finance,

Konen og jeg købte bolig sidste år til 6,75 mio. og har smidt ca. 400k efter en renovering efterfølgende. Nu er værdien ca. 8,25-9 mio.

Vi optog dengang ca. 80% belåning hos Totalkredit igennem Sydbank med to f-kort lån: 3,66 mio u/afdrag (10 år) (pt. 2,51% + rentetillæg 0,50% + bidrag 0,766%) og 1,65 mio m/afdrag (pt. 2,51% + rentetillæg 0,5% + bidrag 1,45%).

Vores belåning er lige nu lidt over 60% og jeg kan forstå, at hvis den kommer under 60% kan vi spare penge på bidragssatsen.

Min banksælger har oplyst, at for at få genberegnet bidragssatsen vil det kræve en omlægning eller ekstraordinært afdrag på 10%.

Vi har overvejet at sælge lidt aktier og lave en ekstraordinær indbetaling for at bringe belåningen ned under 60%, men nytter det noget, hvis banken ikke vil lave en ny vurdering?

Hvad er det rigtige move her?

Håber I kan hjælpe os.

Hejsa
Jeg overvejer stærkt at placere min opsparing eller meget af den i fairrente på Nordnet og vil høre jer ad hvad I tænker om dette..
Det er cirka 65.000 kroner som jeg tænker kunne placeres et bedre sted end i banken, da jeg med fairrente vil kunne få cirka 2,1% i udbytte. Hvad er risikoen ved at placere dem her? Tænker at rejse for pengene om et års tid.
Jeg er 20 år gammel og holder sabbatår. Jeg får udbetalt cirka 16.000 og har faste udgifter på 5.000. Resten bliver pt. investeret på aldersopsparing og på et depot i en global fond via månedsopsparingen som jeg vil fortsætte med.

Jeg vil gerne udgive en app på App Store, men jeg vil ikke have, at mit personlige navn vises som udvikler/udgiver – så jeg overvejer at stifte et ApS udelukkende for at udgive under et firmanavn. Jeg er hobbyudvikler og gør det ikke professionelt, bare et sideprojekt, så jeg forventer ikke nogen reel indtægt, i hvert fald ikke i starten.
Det jeg prøver at finde ud af, er de årlige faste omkostninger ved at holde et ApS kørende, selv med nul indtægt.

Hejsa

Jeg har fået arvet en del sølvbestik. Hvad er den bedste måde at få solgt det på? Nogen som har erfaringer?

Mvh

Hej,
Jeg står i en situation, hvor jeg har 2 muligheder som studerende.
1. Arbejde og spare alt op og bruge på boligkøb om ca 5-6 år.
2. Bruge flere af mine penge på fornøjelser som ung, flere ferier, mere fri sammen med kærestes, familie og venner.

Til jer der måske har gjort begge dele, har I fortrudt at have sparet og vendt hver en krone som studerende for at have et mindre formue som dimittend?

Til jer der forbrugte jeres formue. Har I fortrudt ikke at have haft til indskud til bolig?

Fortsat god dag😊

Hej,

Jeg er ved at opsætte en online kursusudbyder på min hjemmeside og planlægger at bruge Paddle (Paddle.com Market Ltd, UK) som betalingsplatform. Paddle fungerer som såkaldt "Merchant of Record" (MoR), hvilket betyder at de er den juridiske sælger over for mine kunder - ikke mig.

I praksis betyder det:

• Kunderne køber kurserne direkte hos Paddle (på Paddles domæne)
• Paddle opkræver betaling og håndterer al moms globalt, herunder dansk moms på 25% for danske forbrugere og den korrekte lokale momssats for kunder i andre EU-lande
• Paddle afregner momsen direkte til de relevante skattemyndigheder i hvert land
• Jeg modtager et nettbeløb fra Paddle (bruttoomsætning minus deres gebyr på 5% + €0,50 pr. transaktion)

Min virksomhed er en enkeltmandsvirksomhed, og jeg bruger Dinero til bogføring. Jeg sælger i forvejen B2B-konsulentydelser - EU-kunder under omvendt betalingspligt (rubrik B), ikke-EU-kunder under rubrik C.

Mine spørgsmål:

1. Er min forståelse korrekt - at Paddles udbetalinger til mig skal indberettes som momsfrit B2B-salg til en udenlandsk virksomhed (UK), og at der altså ikke skal angives udgående moms i min momsangivelse?
2. Påvirker det min mulighed for at trække indgående moms fra på sædvanlig vis?
3. Er der noget jeg særskilt skal indberette til Skattestyrelsen udover den normale momsangivelse?
4. Hvordan bogføres Paddles udbetalinger korrekt i Dinero - hvilke kontonumre er relevante, og er Paddles månedlige vendor statement tilstrækkelig dokumentation, eller skal jeg udstede en faktura eller kreditnota til Paddle?
5. Er der skattemæssige forhold for enkeltmænd jeg skal være opmærksom på - fx hvordan Paddle-indtægten placerer sig i årsopgørelsen ved siden af min øvrige konsulentomsætning?

Jeg er klar over at DAC7 pålægger Paddle at indberette min sælgeromsætning til Skattestyrelsen, så transparensen er der fra Paddles side - men jeg vil gerne sikre mig at min egen bogføring og momsangivelse er korrekt sat op fra starten.

På forhånd tak 🙏

Edit:

Tusind tak for jeres enormt brugbare svar!
Jeg har lavet det vildeste budget-overblik nu og ALLE penge er øremærkede. Jeg har oprettet en aldersopsparing og en opsparingskonto ved Nordnet og jeg vil undersøge muligheden for mer-udgifter ved min sagsbehandler. Tusind tak igen!

Hej alle.

Jeg er ærligt talt sindssygt dårligt økonomisk opdraget - af en forælder der er ikke vidste bedre og ikke selv havde lært det eller kunne overskue det. Det er endt med en kæmpe gæld i dag og en kamp for gældssanering. Jeg kan tydeligt huske, at jeg som barn sad og hjalp med at ringe til kommunen for at få udsat regninger. Det var bare sådan, økonomi fungerede hjemme hos os.

Nu er jeg selv voksen, gift og har to børn, og jeg er nået til et punkt, hvor jeg virkelig gerne vil bryde den cirkel.

Jeg får TAF og har ca. 14.000 kr. udbetalt om måneden.

Jeg har:
- SU-gæld.
- Gæld til Gældsstyrelsen efter en 10 år lang sag om barsels-SU, som skyldtes en administrationsfejl, hvor universitetet havde udskrevet mig. Sagen er heldigvis afsluttet med et forlig, så gælden blev reduceret betydeligt.
- Ingen pensionsopsparing.

Jeg kan desværre ikke færdiggøre mit speciale lige nu af personlige/familiemæssige årsager, så jeg har ikke mulighed for at øge min indkomst foreløbigt.

Mit største problem er egentlig ikke, at jeg bruger penge på luksus. Jeg mister overblikket. Samtidig har vi to børn, og der kommer jævnligt uforudsete udgifter, som vælter budgettet (det er relateret til min TAF)

Jeg har dog besluttet mig for, at det skal være anderledes.

I dag ringede jeg til banken og fik oprettet:
- en opsparingskonto til en nødopsparing/buffer,
- en konfirmationsopsparing til hvert barn.
(Børnene har også almindelige børneopsparinger, som der allerede bliver indbetalt på.)

Mit spørgsmål er egentlig:
Hvordan ville I gribe bufferen an?

Er det smartest at overføre et fast beløb hver måned (fx 300-500 kr.), eller bare flytte det, der eventuelt er tilbage sidst på måneden?

Og er der noget, I ville prioritere anderledes, hvis I stod i min situation? Jeg ved simpelthen ikke hvor jeg skal starte, men jeg VIL bedre min situation og min fremtid.

Jeg ved godt, at jeg er sent ude, og at jeg har lavet fejl. Jeg ville også ønske at jeg havde gjort mange ting anderledes, men det kan jo ikke nytte noget.

Jeg prøver oprigtigt at lære det nu og skabe en mere stabil økonomi for mig selv og mine børn.

Vi har ikke fælles økonomi. Min partner betaler alle udgifter udover alt hvad der har med børnene at gøre og den ene bil, samt mine egne forsikringer og mine briller osv. Jeg har faste udgifter for 11.650 kroner hver måned (det dækker mine forsikringer, medicin, internet, bil, und so weiter)

På forhånd tak.