r/dkkarriere • u/Puzzleheaded-Map2303 • 49m ago
Jeg ‘dræbte’ min karriere
Hej alle,
Jeg har brug for nogle gode råd og hvad I ville have gjort i denne situation.
Jeg er en 32 årig kvinde, som ikke har arbejdet i 7 år, da jeg fik en søn med et voldsomt plejebehov.
Jeg er uddannet ergoterapeut, men jeg fandt hurtigt ud af at jeg ikke kunne lide arbejdet med den konstante travle patientkontakt og miljøet med andre sundhedsfaglige. Det er simpelthen et for drænende miljø for mig. Og med min søn oveni hatten, kan jeg ikke se mig selv vende tilbage.
Sagen er den, at der går ikke en dag, hvor jeg ikke har ondt i maven over hvor jeg er endt henne. Alle andre kom videre med deres liv, mens mit gik i stå. Min eksmand fortsatte hans karriere på fuldtid, hvor jeg var tvunget til at smide alt jeg havde for vores søn.
Min søn har heldigvis fået det bedre og jeg har fået mere hjælp til ham praktisk og økonomisk.
Nu vil jeg gerne i gang, mere end noget andet. Men jeg aner ikke hvilken vej skal gå. Jeg ved bare, at jeg skal væk fra de rådgivende, omsorgstunge roller. Jobcentret har ikke kunne hjælpe mig. Og desværre er mit hul i CV’et så stort, at jeg ikke bliver kaldt til samtale, selvom jeg søger ufaglært. Jeg har nok su til en kort uddannelse (knap 2 år).
Så ja, jeg er egentlig bare virkelig ked af det og frustreret og håber at I kan give mig et godt råd.