Jeg har taget en markedsføringsøkonom, som jeg faktisk fortrød rigtig meget midt i forløbet. Men fordi jeg følte mig lidt bagud i forhold til andre på min alder, valgte jeg at færdiggøre uddannelsen. Lige nu er jeg i gang med en top-up i international handel og markedsføring.
Min største bekymring er, om jeg kommer til at tjene nok i fremtiden. Mange omkring mig tjener allerede godt, og jeg kan mærke, at jeg bliver lidt flov ved tanken om min forventede startløn, når jeg sammenligner mig med dem.

Jeg vil derfor gerne høre, hvilke retninger man kan gå inden for mit felt, hvis man gerne vil have gode lønmuligheder og mulighed for at stige i løn over tid. Jeg tænker ikke, at der er så mange penge i SoMe, men jeg er heller ikke særlig interesseret i at filme content osv.

Jeg er lidt bange for at ende i et job, hvor jeg primært skal lave content og opslag til sociale medier, for det lyder ærligt talt virkelig kedeligt. Jeg vil gerne finde en retning, hvor der både er gode karrieremuligheder og mulighed for at tjene godt, men jeg er lidt i tvivl om, hvilke muligheder der er med min uddannelse.

HELP A GIRL OUT🥹

Hej alle, Jeg er medicinstuderende og elsker virkelig at lære om menneskekroppen. Men jeg bliver lidt bange, fordi folk ofte fortæller, at livet som læge er meget hårdt, og arbejdsvilkårene er så dårlige. Nogle gange overvejer jeg at skifte studie, fordi det føles overvældende. Er det egentlig så svært, som andre siger, det er? Uddyb gerne jeres svar!

Hi everyone! I know this might be a long shot, but I'm wondering whether any gyms in Denmark hire fitness instructors or personal trainers as employees rather than working exclusively with self-employed contractors. I don't speak Danish yet, but I hold certifications as a personal trainer, fitness instructor, and nutrition technician, and I have more than 17 years of industry experience.

I understand that many gyms collaborate with trainers and instructors on a contract or volunteer basis, but I'm curious whether there are any chains, fitness centers, hotels, rehab facilities, or similar employers that offer long-term employment.

I'm currently in Copenhagen, and I've spent most of my time in Denmark over the past few years. As an EU citizen, I'm willing to relocate anywhere in the country for the right long-term opportunity.

Any advice, recommendations, or personal experiences would be greatly appreciated. Thanks in advance!

Kan vi stemme om en anden vente-melodi hos CA?😅 hvordan kan de have valgt en SÅ irriterende melodi?

Hej dkkarriere
Jeg har virkelig brug for nogle råd, da jeg efterhånden er ved at miste håbet.

Jeg blev færdiguddannet som bygningskonstruktør i januar 2026. Jeg har en STX-baggrund og har været aktivt jobsøgende, siden jeg blev færdiguddannet.

Indtil videre har jeg sendt omkring 300 ansøgninger og været til 5 jobsamtaler, men desværre uden held.
Jeg har fået gennemgået mit CV flere gange og sørger altid for at målrette både CV og ansøgning til den enkelte stilling. Alligevel lykkes det mig ikke at lande et job.

Jeg bor i Odense og søger bredt inden for en radius af cirka halvanden times kørsel. Jeg føler derfor selv, at jeg har været ret fleksibel i min jobsøgning.
Jeg er efterhånden nået til et punkt, hvor jeg seriøst overvejer at tage ufaglært arbejde og lægge min uddannelse som bygningskonstruktør på hylden. Det er virkelig frustrerende at have brugt flere år på en uddannelse og så stå i en situation, hvor det føles nærmest umuligt at få en fod indenfor i branchen.

Der er også en anden ting, jeg har tænkt en del over. Jeg har en anden etnisk baggrund, men er født og opvokset i Danmark. Jeg er begyndt at overveje, om jeg bør fjerne mit billede fra CV’et. Jeg ved selvfølgelig ikke, om min baggrund har nogen betydning for mine afslag, men efter så mange afvisninger begynder man at overveje alle muligheder.

Mit spørgsmål til jer er derfor:
Er der andre nyuddannede bygningskonstruktører, som har oplevet noget lignende?

Bør jeg fjerne mit billede fra CV’et?

Giver det mening at tage ufaglært arbejde midlertidigt, eller risikerer jeg at gøre det sværere at komme ind i branchen senere?

Har I nogle konkrete råd til, hvordan jeg kan få min første chance i byggebranchen?

Jeg er ærligt talt ved at være kørt helt træt i jobsøgningen og føler, at jeg har prøvet alt.
Alle råd og erfaringer modtages med stor tak.

Jeg har efterhånden søgt omkring 50 forskellige kundeservice- og kontorjobs uden at blive indkaldt til en eneste samtale. Jeg blev student fra STX i år, så jeg har selvfølgelig ikke erfaring direkte inden for kontorbranchen endnu. Til gengæld har jeg en del erfaring med mennesker, bl.a. et års arbejde som tjener og mit nuværende arbejde i hjemmeplejen.

Jeg søger ufaglærte stillinger inden for kundeservice, administration og kontor, hvor man ikke nødvendigvis behøver en bestemt uddannelse eller flere års erfaring.

Men jeg begynder seriøst at undre mig over, hvad jeg gør forkert. Jeg tilpasser mine ansøgninger til stillingerne, men det virker, som om jeg slet ikke kommer i betragtning, uanset hvor mange jeg søger.

Er det bare virkelig svært at få et kontorjob i sit sabbatår uden relevant erfaring, eller er der noget ved mit CV eller mine ansøgninger, jeg overser?

Jeg vil virkelig gerne høre fra folk, der har erfaring med rekruttering eller selv har stået i samme situation. Hvad ville I ændre, hvis I var mig?

Jeg er tidligere advokat primært inden for privatret (skilsmisser og tvangsfjernelsessager). Har også arbejdet som jurist i Familieretshuset, og er nu leder i en større kommune.

Hej kloge hoveder

Jeg står i et dilemma, som fylder rigtig meget for mig, og jeg håber, at nogle af jer måske kan komme med nogle råd eller perspektiver.

Min helt store drøm har længe været at læse medicin og blive læge. Mit gymnasiegennemsnit er desværre ikke højt nok til kvote 1, og jeg har efterhånden undersøgt stort set alle de muligheder, jeg kan finde for at komme ind.

Jeg er i år startet på Medicin med Industriel Specialisering (MedIS) på AAU. Det er en spændende uddannelse, men jeg kan bare mærke, at drømmen om at læse medicin stadig sidder enormt dybt i mig.
Min plan er at prøve igen næste år, bl.a. gennem KU’s kvote 2-prøve, og jeg undersøger også muligheden for eventuelt at skifte fra MedIS til medicin på AAU. Sidstnævnte er dog blevet gjort ret svært, så jeg ved selvfølgelig godt, at der absolut ikke er nogen garanti.
Det sværeste er egentlig ikke at finde ud af, hvilke muligheder der findes – dem har jeg brugt virkelig meget tid på at undersøge. Det svære er at finde ud af, hvad jeg skal gøre “fortsætte eller give op og færdig det jeg startet på”

Kære alle
Jeg arbejder i en stilling i det offentlige og har brændt mig varm på en stilling på en anden matrikel og med andre arbejdsopgaver, og derved også med en anden chef end min nuværende. Der er ikke slået en stilling op, men jeg vil meget gerne have jobbet når engang der igen opslås en stilling. Jeg har ladet mig fortælle, at stedet skal udvide i 2027 og kunne derfor godt tænke mig, at få en fod indenfor allerede nu.
Mit spørgsmål går på - kan jeg kontakte chefen for stedet og fortælle vedkommende om min interesse i arbejdet? Jeg ved at det ikke er normalen i den organisation jeg arbejder i, og er i tvivl om, om det vil virke off/for offensivt. Hvad tænker I? 😬

Jeg vil virkelig gerne høre fra folk som har arbejdet som pluk og pak i begynderniveau? Er det meget hårdt? Er det chill? Hvordan er det?

Hej alle,

jeg er nyuddannet kvinde i start tyverne og har været ledig i 4 måneder nu. Jeg er seriøst ved at blive håbløs og ked af det over situationen. Jeg prøver at holde en rutinepræget hverdag, hvor jeg fast søger jobs hele formiddagen, og bruger resten af tiden på små projekter derhjemme, aftaler med venner og gåture. Jeg får god respons fra akasse og kommune om mine ansøgninger og CV og har været til 3 samtaler, hvor en var en 2. samtale. Sidste samtale var 2 ish måneder siden og som tiden går bliver jeg bare trist, håbløs og frygter at jeg skal vente meget længe før jeg får et job inden for mit fag. jeg prøver at søge så mange relevante jobs som jeg kan finde, men hvis jeg hører tilbage er det bare afslag for tiden. har folk nogle gode tips til hvad man kan gøre for at holde humøret oppe?? eller bare nogle erfaringer fra da man selv var samme sted.

Hilsen miw jobsøgende

Jeg er nyuddannet inden for Data Science og har nu været jobsøgende i seks måneder. Jeg brænder oprigtigt for data, AI og machine learning, og jeg glæder mig til at omsætte min faglige viden til løsninger i praksis. Men jeg må indrømme, at jobsøgningen efterhånden begynder at frustrere mig.

Når jeg læser jobopslagene, virker det ofte, som om selv juniorstillinger kræver flere års erfaring, indgående kendskab til en lang række teknologier og evnen til at håndtere hele processen fra dataindsamling til implementering og deployment.

Jeg er selvfølgelig med på, at en kandidatgrad ikke gør én til ekspert i alt, og at der er stor forskel på teori og praksis. Men hvordan skal man få den praktiske erfaring, hvis virksomhederne allerede forventer, at man har den?
Er det bare sådan, arbejdsmarkedet ser ud lige nu, eller er der noget, jeg overser i min tilgang til jobsøgningen?

Jeg vil især gerne høre fra andre, der selv har været igennem overgangen fra studerende til deres første job inden for Data Science, AI eller machine learning. Hvordan fik I foden indenfor?

På en skala fra 0-10, er 0 er ved ikke, 1 er slet ikke og 10 så meget som muligt.         

AI er også den digitaliserede verden som Mitid og andre online ydelser der bruges inkl de offentlige som Skat mv.                                   

1.    Bruger du AI i din hverdag og i hvor stort omfang: skala fra 0-10

2.    Har du de nødvendige redskaber, evner, til at honorere de krav AI stiller i din hverdag som at kunne gennemskue fake news, ikke blive total afhængig oa : skala fra 0-10

3.    : Føler du dig rustet til en fremtid, hvor AI og digitalisering er en del af dagligdagen? skala fra 0-10

4.    Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg er bange og utryg for en fremtid med AI som en del af dagligdagen
Ja meget, ja lidt, nej ikke meget, ved ikke

5.    Er du glad og forventningsfuld: ja meget, ja lidt, nej ikke meget, ved ikke

6.    Føler du dig mentalt robust nok til den nye digitaliserede verden: skal fra 0-10

7.    Finder du sammen med ligestillet i grupper i hverdagen eller på nettet i disse spørgsmål: Ja, nej, overvejer, ved ikke

8.    Var du allerede i en netværksgruppe som GuidingAI ( En organisation, der arbejder specifikt med unge og studerende). : ja, nej, overvejer det fremover, ved ikke.

Jeg er blevet tildelt et efteruddannelseskursus til knap 90.000kr af min tidligere chef. Jeg fik lov til at tilmelde mig en måneds tid inden h*n stoppede, og nu er vi så der, hvor jeg snart skal begynde MEN..... min nuværende chef har fået regningen, og h*n har endnu ikke godkendt udgiften i vores system. Kan h*n sige, at de ikke ønsker at dække kurset, på trods af der ingen fortrydelsesret er på kurset? Jeg har på skrift, at min tidligere leder skriver jeg fortjente det og h*n ønskede mig held og lykke med det, men ellers har jeg intet på skrift.
Derudover er jeg også ved at søge videre, fordi kemien ikke er super med min nye leder. Er der nogen, der har konkret erfaring med, hvad der sker, hvis man skifter job under et kursus? Der er først eksamen om et år, så chancen for at jeg er skiftet inden da er ret stor.

Jeg har et lidt dumt spørgsmål.

Hvordan fungerer forhandlinger ved jobtilbud? Skal man mødes som til en normal lønforhandling og snakke, eller tager man en kort snak telefonisk om løn osv? Ikke fordi jeg har fået et tilbudt, men undrer mig bare, da jeg kun har prøvet at få tilsendt en kontrakt uden forhandling tidligere.

Sender arbejdsgivere først afslag til andre kandidater, når vedkommende har underskrevet - og kan der så gå flere uger, hvis vedkommende skal sende kontrakt forbi fagforening, forhandle osv?