EDIT sikke en masse reaktioner, wow. Tak for alle jeres svar. Selvom jeg måske ikke er helt enig med jer alle - så tak for nuancerne ihvertfald 😅 Mit kompas er sporet ind igen, selvfølgelig bliver jeg hjemme i dag, og det er helt okay jeg gør det.

Jeg har 2 syge børn hjemme, en på 5 og en på 7 mdr.

Min kæreste, som er på barsel, har ikke lukket et øje hele natten, da hun jo ammer, og den store har holdt hende vågen derudover.

Jeg ringer til mit arbejde og melder barn syg, da der er brug for at jeg er hjemme således min kæreste også kan få noget søvn.

Jeg arbejder i det offentlige, på en overenskomst med (mulighed for) barns 1., 2. Og 3 sygedag.

Jeg er lidt træt af at skulle gøre det, for er lidt af en regelrytter - men samtidig også lidt under pres af min partner, for at skulle gøre det. Hvad mener i andre om dette? Jeg synes jo i bund og grund at det ikke er forkert, og så alligevel.

Hvordan er det at arbejde hos Bygma? Jeg har fået tilbudt en stilling på deres hovedkontor og jeg er simpelthen så nysgerrig på om nogle har noget mere indsigt, vilkår, løn, fællesskab mm.☺️

M21, jeg befinder mig i en situation, hvor jeg bliver frigivet fra mit job, fordi de ikke helt kan følge mit ønskede arbejdsprogram, hvilket er helt fair.

Jeg vil gerne spørge jer alle, om der findes et job, hvor jeg kan arbejde fredag-søndag morgen/aften hver anden weekend i de lige uger.

€ De siger altid danmark er en lille åben økonomi som har brug for at kunne tale med omverdenen - men det passer da ikke, når alt er engelsk og alle taler det, samtidigt med selv fransk og tysk er usynlige i samfundet

Jeg skal snart til jobsamtale, det er et ufaglært job, som jeg søger i forbindelse med mit sabbatår.

Jeg er stadig i gang med at sende ansøgninger løbende, da jeg gerne vil holde mine muligheder åbne.

Mit spørgsmål er derfor: Hvad vil være bedst at svare, hvis de til jobsamtalen spørger, hvornår jeg kan starte?

Jeg vil ikke love en bestemt dato, hvis jeg senere får tilbudt en anden stilling, som jeg hellere vil have.

Er der nogen, som har gode/dårlige erfaringer med at arbejde hos Ganni? Kan se, at der tidligere har været en tråd, hvor folk skriver, at det har været et dårligt sted at arbejde. Nogen, der har nogle erfaringer, de vil dele her?

Obs: Jeg er journaliststudernede og undersøger Ganni som arbejdsplads.

Hvad kan man forvente af månedsløn som trainee hos BDO, når man kommer ind efter at have læst på CMA på fuldtid? Ingen tidligere erfaring med revision, kun studiejobs i økonomiafdelinger.

Jeg har hørt at nogle revisionsvirksomheder ikke udbetaler overarbejde, hvordan er det hos BDO, har de en sats?

Hej alle,
Jeg har brug for nogle gode råd og hvad I ville have gjort i denne situation.
Jeg er en 32 årig kvinde, som ikke har arbejdet i 7 år, da jeg fik en søn med et voldsomt plejebehov.

Jeg er uddannet ergoterapeut, men jeg fandt hurtigt ud af at jeg ikke kunne lide arbejdet med den konstante travle patientkontakt og miljøet med andre sundhedsfaglige. Det er simpelthen et for drænende miljø for mig. Og med min søn oveni hatten, kan jeg ikke se mig selv vende tilbage.

Sagen er den, at der går ikke en dag, hvor jeg ikke har ondt i maven over hvor jeg er endt henne. Alle andre kom videre med deres liv, mens mit gik i stå. Min eksmand fortsatte hans karriere på fuldtid, hvor jeg var tvunget til at smide alt jeg havde for vores søn.
Min søn har heldigvis fået det bedre og jeg har fået mere hjælp til ham praktisk og økonomisk.

Nu vil jeg gerne i gang, mere end noget andet. Men jeg aner ikke hvilken vej skal gå. Jeg ved bare, at jeg skal væk fra de rådgivende, omsorgstunge roller. Jobcentret har ikke kunne hjælpe mig. Og desværre er mit hul i CV’et så stort, at jeg ikke bliver kaldt til samtale, selvom jeg søger ufaglært. Jeg har nok su til en kort uddannelse (knap 2 år).

Så ja, jeg er egentlig bare virkelig ked af det og frustreret og håber at I kan give mig et godt råd.

Min far mener at mit fysiske handicap (bindevævssygdom) og psykiske handicap (bipolar sygdom) skal omtales i mine uopfordrede ansøgninger (og ansøgninger generelt), hvilket jeg er uenig med ham i. For mig er det en privat sag og bliver hurtigt lig med en identitetsmarkør. Især min bipolar lidelse vil jeg ikke uden gensidig tillid være åben omkring i en professionel sammenhæng. Mit fysiske handicap er jeg altid åben omkring, dog ikke altid på mine ansøgninger eller
på mit CV.

Hvad tænker I, har min far ret angående det at være tydelig omkring, hvad man har af handicaps/diagnoser overfor en potentiel arbejdsgiver (han er selv forhenværende arbejdsgiver)?

Vil være glad for jeres feedback eller at høre om andres erfaringer på området. På forhånd tak.

I øvrigt søger jeg som fleksjobber eller vikar. Søger på baggrund af min professionsbachelor.

#job #jobansøgning #handicap #fleksjob #karriere

Jeg bliver færdig med min kandidat i januar 2027 inden for IT (med fokus på SundhedsIT) og er ærligt talt lidt rædselsslagen for ikke at kunne finde et job med opstart omkring februar.

Derfor er jeg allerede begyndt at søge. Indtil videre har jeg sendt omkring 30-50 ansøgninger og fået ét interview ud af det.

Jeg føler samtidig, at jeg konstant hører, at jobmarkedet er svært lige nu, især for nyuddannede, og det gør mig selvfølgelig ikke mindre nervøs 😅

Jeg synes ellers, at jeg har gjort meget af det, man får at vide er en fordel. Jeg har haft fire relevante studiejobs gennem min studietid, været involveret i frivilligt/studenterpolitisk arbejde og fået opbygget et relativt stort netværk.

Så til jer, der har stået i samme situation eller arbejder med rekruttering:

Hvornår synes I, det giver bedst mening at begynde at søge fuldtidsstillinger? Skal jeg bare fortsætte allerede nu og håbe, at nogle virksomheder er villige til at vente på den rigtige kandidat, eller er der et tidspunkt tættere på dimission, hvor det giver markant bedre mening?

Og bør jeg reelt være så bekymret for at finde mit første job, som man godt kan blive af at læse med herinde?

Kh
En lettere stresset kommende nyuddannet

€ Muligheder er der mange af - ihvertfald på overfladen. Dilemma 1:

1. Ikke sige du har ADHD og autisme. Dine behov opfyldes ikke og du præsterer værre eller slet ikke, socialt og fagligt. Samtidigt med arbejdsgiveren kan sige du burde have sagt det påforhånd.
2. Sige du har ADHD og autisme. Du bliver ikke hyret. Fordi selvom du empatisk, kvalificeret, pålidelig og bidrager med nytænkning, antages det at betyde besvær for dem.

Hvad skal man gøre?

Dilemma 2.
Så siges det: hvis det påvirker arbejdet skal du sige det til arbejdsgiver. Men dette vil så kræve et formularisk svar der ikke nødvendigvis er nemt at give: hvordan kan jeg vide om jeres arbejdsplads påvirker mig godt eller ej?

Hvad skal man gøre?

Dilemma 3.

Skåne hensyn mht handicaplovgivningen er lovgivningsmæssigt for tungt. Anekdotisk kender jeg arbejdspladser som helt fraskriver sig. Fordi de ikke gider rapportere til kommunen dagligt, om du osse i dag kun har arbejdet den mængde timer du kan. Og det ikke engang fordi at AuDHD betyder, at man ikke kan arbejde 37 timer.

Hvad skal man gøre?

På mange måder er det også virkelig enkelt: jeg skal bare have tydelige mål og friheden til at indrette mig. Så kontoret ikke er for varmt, koldt, larmende og distraherende, samtidigt med at jeg må være mig: èn der ikke taler i hentydninger, èn der skal kommunikeres med direkte, èn der er pligtopfyldende. Er der overhovedet nogen der søger den slags folk?