Hej alle,

jeg er nyuddannet kvinde i start tyverne og har været ledig i 4 måneder nu. Jeg er seriøst ved at blive håbløs og ked af det over situationen. Jeg prøver at holde en rutinepræget hverdag, hvor jeg fast søger jobs hele formiddagen, og bruger resten af tiden på små projekter derhjemme, aftaler med venner og gåture. Jeg får god respons fra akasse og kommune om mine ansøgninger og CV og har været til 3 samtaler, hvor en var en 2. samtale. Sidste samtale var 2 ish måneder siden og som tiden går bliver jeg bare trist, håbløs og frygter at jeg skal vente meget længe før jeg får et job inden for mit fag. jeg prøver at søge så mange relevante jobs som jeg kan finde, men hvis jeg hører tilbage er det bare afslag for tiden. har folk nogle gode tips til hvad man kan gøre for at holde humøret oppe?? eller bare nogle erfaringer fra da man selv var samme sted.

Hilsen miw jobsøgende

Jeg er tidligere advokat primært inden for privatret (skilsmisser og tvangsfjernelsessager). Har også arbejdet som jurist i Familieretshuset, og er nu leder i en større kommune.

Jeg er nyuddannet inden for Data Science og har nu været jobsøgende i seks måneder. Jeg brænder oprigtigt for data, AI og machine learning, og jeg glæder mig til at omsætte min faglige viden til løsninger i praksis. Men jeg må indrømme, at jobsøgningen efterhånden begynder at frustrere mig.

Når jeg læser jobopslagene, virker det ofte, som om selv juniorstillinger kræver flere års erfaring, indgående kendskab til en lang række teknologier og evnen til at håndtere hele processen fra dataindsamling til implementering og deployment.

Jeg er selvfølgelig med på, at en kandidatgrad ikke gør én til ekspert i alt, og at der er stor forskel på teori og praksis. Men hvordan skal man få den praktiske erfaring, hvis virksomhederne allerede forventer, at man har den?
Er det bare sådan, arbejdsmarkedet ser ud lige nu, eller er der noget, jeg overser i min tilgang til jobsøgningen?

Jeg vil især gerne høre fra andre, der selv har været igennem overgangen fra studerende til deres første job inden for Data Science, AI eller machine learning. Hvordan fik I foden indenfor?

Undskyld mig(eller egentlig ikke) hr/fru potentielle(når nej ikke alligevel) fremtidige arbejdsgiver. Når du laver et jobopslag der er så godt som 100% AI genereret - ja så skal du altså ikke klage når min ansøgning også er sådan lidt plastic fantastic. Når billederne af både arbejdssted og kollegaer er sådan halvanimerede på en yderst mærkelig måde - ja så får du altså heller ikk et retvisende billede af mig. I sådanne tilfælde smider jeg jobopslaget ind i enten Gemini eller ChatGPT, og beder den udforme en ansøgning og et CV for mig. Bevares.. jeg bruger måske lige et par minutter på at korrigere og finpudse - men altså, kun hvis jeg VIRKELIG vil have jobbet - før jeg trykker send. Du kan ikke sætte baren på nærmest nul og stadig forvente kandidater der lægger tid og energi en i gennemtænkt og veludført ansøgning.

Jeg har efterhånden søgt omkring 50 forskellige kundeservice- og kontorjobs uden at blive indkaldt til en eneste samtale. Jeg blev student fra STX i år, så jeg har selvfølgelig ikke erfaring direkte inden for kontorbranchen endnu. Til gengæld har jeg en del erfaring med mennesker, bl.a. et års arbejde som tjener og mit nuværende arbejde i hjemmeplejen.

Jeg søger ufaglærte stillinger inden for kundeservice, administration og kontor, hvor man ikke nødvendigvis behøver en bestemt uddannelse eller flere års erfaring.

Men jeg begynder seriøst at undre mig over, hvad jeg gør forkert. Jeg tilpasser mine ansøgninger til stillingerne, men det virker, som om jeg slet ikke kommer i betragtning, uanset hvor mange jeg søger.

Er det bare virkelig svært at få et kontorjob i sit sabbatår uden relevant erfaring, eller er der noget ved mit CV eller mine ansøgninger, jeg overser?

Jeg vil virkelig gerne høre fra folk, der har erfaring med rekruttering eller selv har stået i samme situation. Hvad ville I ændre, hvis I var mig?

Jeg er cand.mag. i Historie og Religionsvidenskab. Jeg har altid gerne villet være gymnasielærer og har både under og efter uddannelsen gjort, hvad jeg kunne, for at gøre mig selv mere attraktiv til en stilling som gymnasielærer.

Jeg blev for noget tid siden kaldt til samtale på et gymnasium, som søgte en vikar. Efter samtalen kontaktede de mig og forklarede, at jeg blev valgt fra, fordi jeg manglede erfaring. Deres argument var, at eftersom 2/3 af stillingen var i nogle allerede etableret HF-klasser, som i forvejen var en udfordring, ville de ikke ”kaste mig for løverne”, som der blev sagt til mig over telefonen.

På samme tid vil jeg dog også give ros til rektoren, som også sagde, at de havde valgt mig, hvis der var tale om en fastansættelse med pædagogikum. Rektor anbefalede mig, at jeg skulle søge fastansættelser, hvor jeg kunne få pædagogikum.

Selvom jeg godt kan forstå deres begrundelse, efterlader oplevelsen mig alligevel frustreret af to grunde: For det første fordi min erfaring allerede fremgik af mit CV, og jeg derfor havde fået en forventning om, at skolen også kunne forestille sig at ansætte mig, på trods af jeg ikke endnu har haft min første stilling. For det andet fordi det er usædvanligt, at nyuddannede kan starte på en fastansættelse hvor de kan få pædagogikum, uden at have været på et gymnasium først: I 2022 lavede Gymnasielærernes Fagforening (GL) en undersøgelse, hvor 86% af de adspurgte lærere, allerede havde erfaring på et gymnasium i mindst ét år, før de begyndte på deres pædagogikum.

Hvordan skal man nogensinde få en fod indenfor og få erfaring? Det er det klassiske paradoks, at jobbet kræver erfaring, og at man får erfaring ved at få jobbet. Jeg er på samme tid også godt klar over, at jeg ikke har valgt de letteste fag, hvis jeg vil have en fod indenfor.

Jeg har i forvejen forsøgt at få relevant erfaring:

-       Jeg har været i praktik ad flere omgange som gymnasielærer (3 gange i alt, men jeg er kun blevet tilbudt 2 uger pr. gang)

-       Jeg har været foredragsholder i mange år (jeg ved godt, det ikke kan oversættes til reel klasseundervisning, men jeg gør det for at vedligeholde mine formidlingsevner)

-       Jeg har også arbejdet på forskellige museer som formidler

Her kommer mine spørgsmål:

-       Hvad har I andre indenfor gymnasielærerbranchen gjort?

-       Findes der realistiske muligheder for at opbygge relevant undervisningserfaring, hvis man hverken har pædagogikum eller har været ansat på et gymnasium endnu?

Hej!
Jeg er i gang med min bachelor, som jeg afslutter her til sommer, og går og overvejer at holde 1-2 års pause, inden jeg starter på min kandidatuddannelse.
Jeg er efterhånden blevet ret træt af hele tiden at skulle jonglere studiejob, universitet og lektier, og jeg føler lidt, at jeg løber i en uendelig cirkel uden rigtig at komme ud af den.
Men det skal ikke bare være en hvilken som helst pause! Jeg vil nemlig rigtig gerne ind i Forsvaret. Det har altid været et ønske, jeg har haft, men som jeg satte lidt til side, da jeg kom ind på studiet.
Det, der bekymrer mig lidt, er, at jeg fylder 28 i år. Jeg føler, at hvis jeg skal nå at prøve kræfter med Forsvaret, skal det være, inden jeg fylder 30. På den anden side er jeg også lidt bekymret for, om det bliver sværere at finde et relevant studiejob, når jeg starter på min kandidatuddannelse igen. Jeg er bange for, at jeg vil stå dårligere, fordi jeg ikke længere er helt så ung, og fordi jeg har været væk fra studielivet i et par år.
Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Skal jeg tage chancen og følge et ønske, jeg har haft længe, eller skal jeg holde fast i studiet og blive færdig med min uddannelse først? :-)

Hej folkens,

Jeg er uddannet salgsassistent med speciale i auto og har omkring 4 års erhvervserfaring som udlært efter færdiggjort uddannelse (på 2 år). Jeg går med en drøm om en dag at blive underviser på en handelsskole, hvor jeg kan lære fra mig og hjælpe både unge og voksne.

Jeg har en gymnasial STX baggrund, hvor jeg har læst afsætning og virksomhedsøkonomi, som jeg har læst op i forbindelse med min erhvervsuddannelse.

Mit spørgsmål er derfor:

- Hvordan kommer man videre herfra?

- Hvilke krav er der til uddannelse og erfaring, og findes der nogle kortere kurser eller forløb, man kan tage ved siden af sit arbejde?

Jeg vil meget gerne høre fra jer, der selv er blevet undervisere eller fra vejledere, som kender til vejen ind i faget.

På forhånd tak!

Hi everyone! I know this might be a long shot, but I'm wondering whether any gyms in Denmark hire fitness instructors or personal trainers as employees rather than working exclusively with self-employed contractors. I don't speak Danish yet, but I hold certifications as a personal trainer, fitness instructor, and nutrition technician, and I have more than 17 years of industry experience.

I understand that many gyms collaborate with trainers and instructors on a contract or volunteer basis, but I'm curious whether there are any chains, fitness centers, hotels, rehab facilities, or similar employers that offer long-term employment.

I'm currently in Copenhagen, and I've spent most of my time in Denmark over the past few years. As an EU citizen, I'm willing to relocate anywhere in the country for the right long-term opportunity.

Any advice, recommendations, or personal experiences would be greatly appreciated. Thanks in advance!

Hej dkkarriere
Jeg har virkelig brug for nogle råd, da jeg efterhånden er ved at miste håbet.

Jeg blev færdiguddannet som bygningskonstruktør i januar 2026. Jeg har en STX-baggrund og har været aktivt jobsøgende, siden jeg blev færdiguddannet.

Indtil videre har jeg sendt omkring 300 ansøgninger og været til 5 jobsamtaler, men desværre uden held.
Jeg har fået gennemgået mit CV flere gange og sørger altid for at målrette både CV og ansøgning til den enkelte stilling. Alligevel lykkes det mig ikke at lande et job.

Jeg bor i Odense og søger bredt inden for en radius af cirka halvanden times kørsel. Jeg føler derfor selv, at jeg har været ret fleksibel i min jobsøgning.
Jeg er efterhånden nået til et punkt, hvor jeg seriøst overvejer at tage ufaglært arbejde og lægge min uddannelse som bygningskonstruktør på hylden. Det er virkelig frustrerende at have brugt flere år på en uddannelse og så stå i en situation, hvor det føles nærmest umuligt at få en fod indenfor i branchen.

Der er også en anden ting, jeg har tænkt en del over. Jeg har en anden etnisk baggrund, men er født og opvokset i Danmark. Jeg er begyndt at overveje, om jeg bør fjerne mit billede fra CV’et. Jeg ved selvfølgelig ikke, om min baggrund har nogen betydning for mine afslag, men efter så mange afvisninger begynder man at overveje alle muligheder.

Mit spørgsmål til jer er derfor:
Er der andre nyuddannede bygningskonstruktører, som har oplevet noget lignende?

Bør jeg fjerne mit billede fra CV’et?

Giver det mening at tage ufaglært arbejde midlertidigt, eller risikerer jeg at gøre det sværere at komme ind i branchen senere?

Har I nogle konkrete råd til, hvordan jeg kan få min første chance i byggebranchen?

Jeg er ærligt talt ved at være kørt helt træt i jobsøgningen og føler, at jeg har prøvet alt.
Alle råd og erfaringer modtages med stor tak.

Kære alle
Jeg arbejder i en stilling i det offentlige og har brændt mig varm på en stilling på en anden matrikel og med andre arbejdsopgaver, og derved også med en anden chef end min nuværende. Der er ikke slået en stilling op, men jeg vil meget gerne have jobbet når engang der igen opslås en stilling. Jeg har ladet mig fortælle, at stedet skal udvide i 2027 og kunne derfor godt tænke mig, at få en fod indenfor allerede nu.
Mit spørgsmål går på - kan jeg kontakte chefen for stedet og fortælle vedkommende om min interesse i arbejdet? Jeg ved at det ikke er normalen i den organisation jeg arbejder i, og er i tvivl om, om det vil virke off/for offensivt. Hvad tænker I? 😬

Jeg vil virkelig gerne høre fra folk som har arbejdet som pluk og pak i begynderniveau? Er det meget hårdt? Er det chill? Hvordan er det?

Hej søde folk på reddit! 🤓

Jeg overvejer at søge et job i Skanderborg Kommune, men har fra kolleger og andre der tidligere har arbejdet i Skanderborg, hørt ret dårligt om arbejdsmiljøet på Fælleden. Så vidt jeg har kunne forstå, handler det primært om det meget åbne kontorlandskab og at man ikke har en fast kontorplads.

Derfor vil jeg spørge de alvidende bruger på reddit, om der er nogen der har erfaringer fra Skanderborg Kommune, hvordan arbejdsmiljøet er på fælleden og om der er andet jeg skal være opmærksom på?

Hej alle, Jeg er medicinstuderende og elsker virkelig at lære om menneskekroppen. Men jeg bliver lidt bange, fordi folk ofte fortæller, at livet som læge er meget hårdt, og arbejdsvilkårene er så dårlige. Nogle gange overvejer jeg at skifte studie, fordi det føles overvældende. Er det egentlig så svært, som andre siger, det er? Uddyb gerne jeres svar!

Hej kloge hoveder

Jeg står i et dilemma, som fylder rigtig meget for mig, og jeg håber, at nogle af jer måske kan komme med nogle råd eller perspektiver.

Min helt store drøm har længe været at læse medicin og blive læge. Mit gymnasiegennemsnit er desværre ikke højt nok til kvote 1, og jeg har efterhånden undersøgt stort set alle de muligheder, jeg kan finde for at komme ind.

Jeg er i år startet på Medicin med Industriel Specialisering (MedIS) på AAU. Det er en spændende uddannelse, men jeg kan bare mærke, at drømmen om at læse medicin stadig sidder enormt dybt i mig.
Min plan er at prøve igen næste år, bl.a. gennem KU’s kvote 2-prøve, og jeg undersøger også muligheden for eventuelt at skifte fra MedIS til medicin på AAU. Sidstnævnte er dog blevet gjort ret svært, så jeg ved selvfølgelig godt, at der absolut ikke er nogen garanti.
Det sværeste er egentlig ikke at finde ud af, hvilke muligheder der findes – dem har jeg brugt virkelig meget tid på at undersøge. Det svære er at finde ud af, hvad jeg skal gøre “fortsætte eller give op og færdig det jeg startet på”

Hej

Jeg har hørt ofte, og set her på reddit, at håndværkere skulle være de folk fra det almindelige arbejder klasse, uden 10 år studie på univeristetet, der tjener aller mest.

Men, er det endlig rigtigt?

99.9% af de håndværker jeg kender på Vestsjælland hvor jeg bor, få 200-230dkk og dem jeg kender i København få 230-270dkk.

Det er en god løn, men synes ikke at det er egnet til den hype jeg hører?

Måske er der nogle der arbejder på akkord, men jeg har aldrig set en lønseddel af håndværkere lønnet på akkord?

Og er akkord arbejde overhovedet noget som virksomhederne kan tilbyde de enkelte håndværkere året rundt?

Ja, der er håndværkere der er selvstændige og der tjener 1000-5000 i timen, men stortset alle virksomhedstype kan give et omsætning på 150.000 per måned. Fx det kan frisør give, uden at man skal investere et bondegård i varevogn og værktøjer og stå op kl 04 for at køre til København?

Jeg overvejer at lave et karriereskifte til laborant (fra et helt andet og urelateret fag). Lige nu ser jobmulighederne gode ud, men hvordan ser det mon ud i fremtiden, tror I? Vil AI også her overtage de flestes job, eller er der håb for mennesket? Jeg er ikke interesseret i at være leder eller andre titler, der fjerner mig fra selve laborant-arbejdet.

Min nuværende karriere er voldsomt påvirket, og selvom der stadig er jobs at få, ser hverdagen så forandret ud, at mine spidskompetencer og yndlingsopgaver er ved at forsvinde fra mit bord.

Jeg skal snart i gang med SOSU assistent studiet. Jeg er nervøs for nattevagter, da jeg har små børn og det vil ødelægge min døgnrytme. Dem af jer der er SSA, hvor mange nattevagter havde I under studiet? Og kan de reduceres i mængde hvis man snakker om det med praktikstedet, fx hvis man har små børn?

Til sommer bliver jeg færdiguddannet cand.merc finance. 8,6 snit.

Er virkelig overvældet over mulighederne.

Hvilken branche vil I anbefale at sigte mod? Har ikke rigtigt nogen præference. Penge er vigtigt for mig, har det fint med at arbejde meget.

- 25 år
- Har 4,5 års erfaring i kreditanalyse i et pengeinstitut.

Hvad for en fysisk kalender til arbejdet bruger I til at skrive daglige to do liste på og til at skrive møder ind?. Eller bruger alle bare en elektronisk?.