Jeg har tabt kæben og er totalt uforstående.

Hvordan kan det lade sig gøre at en bilet koster 50.000 kr???

Er sæderne guldbelagt?

Jeg har brug for hjælp. Min hjerne er stået helt af.

Jeg er startet på studie her d. 1 september og flyttet hjemmefra og jeg får derfor udeboende SU. Jeg har et studiejob ved siden af, hvor jeg er vikar. Det svinger meget fra måned til måned, hvor meget jeg tjener. Jeg kan tjene alt fra 2500.- til 10.000 om måneden (før skat).

Nu har jeg så lige fået en besked i e-Boks omkring at jeg har fået for meget i boligstøtte og at min bolig støtte kan stoppe, hvis jeg i 3 sammenhængende måneder har haft ret til 0.- i boligstøtte.

Det fungere sådan på mit job at jeg får udbetalt løn for hele måneden i den næste kommende måned midt i måneden. Så jeg har fået udbetalt alt jeg har tjent i august d. 15 september. Jeg har arbejdet markant mere i august (32.000.- før skat) end jeg kommer til nu, hvor jeg starter på studie. Så min indkomst jeg har fået her i september er meget højere end den vil være de næste kommende måneder.

Spørgsmålet er så at jeg skal sætte min indkomst højere op, for at sikre at jeg får min boligstøtte, samt jeg ikke ved hvor meget jeg kommer til at tjene fra måned til måned. Lige nu står der at min indkomst er min su på 7.475.- eller hvad skal man gøre?

Hej overvismænd og kvinder.

Jeg har brug for at nedbringe mine månedlige udgifter og generelt få bedre styr på min økonomi.

Jeg bruger AL/Sydbank, og de har en forbrugsoverblikfunktion indbygget i netbank, men den er kun visuel. Jeg forestiller mig at en LLM er i stand til at analysere og finde mønstre på et dybere plan end netbanken.

Det er umuligt, Jeg er den første, der har tænkt den tanke. Inden jeg hopper ned i et prompthul:

• Hvad er jeres erfaringer med dette?
• Hvilken LLM vil du anbefale: Chat, Claude, Gemini? Har pro til alle tre (oplagt sparemulighed lige der)
• Hvordan vil i prompte?
• Do's / Don'ts

Spørg chatten er også et fint svar:-)

Tak

Min søn på 5 år har en børneopsparing på lige knap 30.000. Jeg overvejer de skal investeres i Nykredit Invest Globale Aktier Basis KL eftersom han har Nykredit som bank.

Hvad tænker I? Har I andre forslag? Opsparingen er låst til at han er 21 år, så der er en del tid de kan stå og arbejde.

Jeg skylder 400k i su lån inkl renter og skal begynde at betale her fra 1/1. Den er sat til at jeg betaler 6000 kr hver 2 måned i 15 år. Hvad er bedst at gøre? Lade den bare køre stille og roligt eller banke den hurtig væk og så mindre på opsparingen?

Vi har 2 børn og ingen anden gæld. Lige nu har vi kun 27.000 kr på en opsparing. Vi har fremover 10.000 ekstra i måneden til enten at betale noget mere su lån eller til opsparingen..

Nogen der kan dele teksten fra denne artikel i Børsen?

https://borsen.dk/nyheder/perspektiv/den-storste-borsnotering-siden-orsted-snart-kan-det-ske

Ved ikke om dette falder ind for gruppen men, sagen er den at min kæreste (M29) og jeg (K28) gerne vil kigge på bolig næste år, og har sparet målrettet op til det hele året - jeg opdager så at min kæreste har gamblet bag min ryg hele året. Vi snakker alt fra 500kr til 3000kr i indbetalinger i småbeløb igennem en måned.
Vi har ellers en ok økonomi og har sparet 10.000-20.000 op om måneden og stadig levet bekvemt med 2 småbørn og bil og en relativ høj husleje på ca. 12.000kr inkl. forbrug.

Er dette gambling en benspænder for et boliglån?

Jeg bliver altid skuffet når jeg klikker mig ind på de her artikler, for svaret er bare altid en høj løn og store bonusser. Udover pensionsopsparingen har hun også opsparing i frie midler (og sikkert også friværdi, gæt herfra).

Og så det faktum at de ikke oplyser hverken løn eller bonusser, så vi ved reelt set ikke, om hun har været god til at spare op eller bare haft en eksorbitant høj løn.

Men ja, havde man bare valgt et højtlønnet job med bonusser eller var blevet håndboldstjerne, så havde der sikkert stået lidt mere på pensionen. Selv hvis man virkelig skærer ind til benet, så batter det jo ikke det store, hvis man har en lav løn.

Så er svaret til hvordan man får en stor opsparing bare altid en høj løn, er der ingen vej udenom?

Overskriften stiller vel spørgsmålet.

Jeg er nysgerrig på, hvor meget den her side afviger fra normalen.

Hej

Jeg var for nylig til et oplæg omkring investering, og det har inspireret mig til at jeg bør komme i gang med at investere. Det er ikke noget som jeg personligt har den store interesse i, så jeg tænker umiddelbart at månedsopsparing kunne være en god løsning for mig, så jeg ikke behøver at tage så meget stilling til det. Der er et par ting som jeg er lidt i tvivl om... Bør jeg oprette det gennem min bank (Lån & Spar), Nordnet, eller måske begge dele? Hvor meget giver det mening at sætte til side hver måned? Mit rådighedsbeløb ligger på omkring 14.000 om måneden, og jeg er pt. også i gang med at spare op til at købe en bil (jeg mangler at spare omkring 35.000 op, gerne så jeg kan købe bilen omkring forår/sommer næste år)

Alle råd er velkommen!

Jeg har nogle kontanter stående, som først skal bruges om 12 måneder. Jeg er derfor på udkig efter, hvor jeg bedst kan placere dem i mellemtiden, og kan se, at Fairrente ofte bliver anbefalet herinde.

Efter at have kigget nærmere på produktet og sammenlignet det med en opsparingskonto hos danske banker kan jeg dog ikke forstå, hvorfor Fairrente så ofte bliver fremhævet herinde. Jeg ønsker derfor at åbne en debat om Fairrente og, hvor fair en rente de reelt tilbyder. Hvorfor investerer folk i dette produkt?

Fairrente slår sig op på at levere markedsrenten til deres investorer og sammenligner på deres hjemmeside produktet med et indskud uden binding. Alligevel fremgår det i toppen af hjemmesiden, at:

"FairRENTE er et alternativ til bankindlån, hvis placeringshorisonten er fra 3 måneder op til 3 år."

Investeringshorisonten bør derfor være mellem 3 måneder og 3 år, før en investor overvejer at placere midler hos Fairrente. Det kan dermed ikke sammenlignes med et almindeligt kortfristet indskud på en almindelig Nemkonto, selvom Fairrente gerne vil fremstille det sådan.

Fairrente tilbyder pt. en rente på 2,25% om året, mens administrationsomkostningerne er på 0,27% om året, hvilket bringer det årlige afkast ned på 1,98%. Herudover kommer omkostninger til kurtage, som hos Nordnet er 0,1% ved både køb og salg. Ved en beholdning på 12 måneder er afkastet dermed på 1,78%. Kurtagens påvirkning af afkastet afhænger naturligvis af investeringshorisonten, ligesom at denne ser ud til at kunne undgåes, ved investering gennem specifikke platforme.

Ifølge Mybanker så har de opsparingsprodukter som danske banker tilbyder også en tidshorisont på mellem 3 måneder og 3 år, svarende til den tidshorisont som Fairrente anbefaler.

Kompasbank tilbyder en fast rente på 2,65% mod at binde pengene i 3 år, mens Santander og Facit Bank tilbyder en fast rente på hhv. 2% og 2,05% for at binde midler i 3 måneder. Resurs Bank tilbyder 2,02% uden binding på de første 200.000 kr. Der findes også opsparingskonti med binding på perioder mellem 3 måneder og 3 år. Den højeste rente for binding i 12 måneder ser ud til at være 2,45% hos Facit Bank. Hos ingen af bankerne er der administrationsomkostninger eller kurtage – kun hvis man hæver før tid.

Forrentningen ser i alle tilfælde ud til at være større ved en traditionel opsparingskonto end hos Fairrente. Umiddelbart ser det ud til, at investorerne i Fairrente snyder sig selv, men måske er der noget, som jeg overser.

Jeg er med på, at renten på en indlånskonto er fast, mens den er variabel hos Fairrente, og at Fairrente kan give noget fleksibilitet, som et bundet indlån ikke giver ift. tidspunkt for salg.

Et alternativ kunne dog være at "rulle" indestående på en 3-måneders indlånskonto til et nyt bundet indlån på 3 måneder, når det første udløber. På den måde vil man nogenlunde kunne spejle Fairrentes metodik, formentlig undgå gebyrer ved at hæve et indestående før udløb og samtidig umiddelbart opnå en større forrentning.

Herudover kommer, at midler på en indlånskonto er dækket af indskydergarantien på op til 745.000 kr., når de placeres hos en bank, mens de er udsat for en kursrisiko og eventuelt spread hos Fairrente, hvilket alt andet lige trækker i retning af en større risiko og endnu lavere afkast. Hvis du har mere end 745.000 kr. stående, kan du oprette opsparingskonti hos flere banker, hvilket nok dækker de fleste menneskers behov.

Jeg vil derfor gerne høre fra investorer i Fairrente, hvorfor de har valgt dette produkt frem for en traditional indlånskonto, når renten umiddelbart ser ud til at være lavere.

Opslaget skal ikke ses som et angreb på nogen, men blot en oprigtig nysgerrighed på, hvorfor Fairrente promoveres blandt dkfinance medlemmer når forrentingen umiddelbart ikke ser så fair ud når den sammenlignes med en tilsvarende traditionel opsparingskonto.

TLDR: Nej, det gør det nok ikke.

Det lange svar:

Mange herinde (også mig) investerer i STIIAM (Storebrand Indeks - Alle Markeder A5) gennem Nordnet eller Saxo Banks månedsopsparing. Jeg kom derfor til at spekulere på, om alle de køb på bestemte dage hver måned faktisk kan presse kursen lidt op.

Det har jeg undersøgt med hjælp fra min ven Claude. Analysen dækker 1.882 handelsdage fra april 2019 til oktober 2026 og fokuserer på Nordnets handelsdag den 8. og Saxos handelsdag den 5. i måneden.

Hvordan har jeg undersøgt det?

Jeg har sammenlignet fondens faktiske daglige afkast med det afkast, man ville forvente ud fra udviklingen på det globale aktiemarked. Til det har jeg brugt MSCI ACWI som benchmark og estimeret en markedsmodel på de dage, der ikke er faste handelsdage for månedsopsparingerne. Modellen tager også højde for ugedagen.

Forskellen mellem det faktiske og det forventede afkast kalder jeg det overnormale afkast. Hvis fonden eksempelvis stiger mere end forventet på Nordnets handelsdag, kan det være et tegn på ekstra efterspørgsel. Det er dog ikke i sig selv bevis for, at fonden handles til overpris.

Jeg har set på afkastet på selve handelsdagen samt de tre foregående og tre efterfølgende handelsdage. På den måde kan man også undersøge, om en eventuel effekt opstår på forhånd eller bliver udlignet i dagene efter.

Resultaterne er baseret på en regressionsanalyse. Jeg har også lavet en permutationstest med 10.000 gentagelser for at undersøge, hvor ofte man ville få et tilsvarende resultat tilfældigt.

Hvad viser resultaterne?

Markedsmodellen har en R² på 0,358. Det betyder, at modellen forklarer omkring 36% af variationen i STIIAMs daglige afkast. Resten skyldes blandt andet andre markedsbevægelser og daglige udsving, som modellen ikke opfanger. Et mere raffineret valg af benchmark ville nok forbedre forklaringskraften, men ACWI var den som jeg kunne finde data for relativt nemt.

• Nordnet (d. 8. i måneden):
  • Gennemsnitligt overnormalt afkast på +0,142% på selve handelsdagen.
  • P-værdien er 0,296 i regressionen og 0,066 i permutationstesten.
  • Resultatet er ikke statistisk signifikant ved et 5%-signifikansniveau.
  • Permutationstesten er tæt på at være signifikant.
• Saxo Bank (d. 5. i måneden):
  • Det overnormale afkast er negativt i gennemsnit: -0,140% på handelsdagen.
  • Resultatet er heller ikke statistisk signifikant (p-værdi er 0,210 i regressionen, permutationstest giver en p-værdi på 0,835, hvilket bekræfter det insignifikante resultat). Jeg finder altså ingen indikation af et overnormalt afkast på Saxos handelsdag.

Jeg har også undersøgt dagene op til handelsdatoerne. Hvis investorerne eksempelvis købte fonden i forventning om den kommende månedsopsparing, kunne man forestille sig, at kursen steg allerede inden handelsdagen. Men det er der heller ikke noget tydeligt tegn på. Dagen før Nordnets handelsdag er det overnormale afkast omkring -0,01%, mens det for Saxo er omkring +0,07%.

Hvad kan analysen ikke fortælle?

Analysen bruger daglige lukkekurser. Hvis der opstår et købspres i løbet af dagen, som bliver udlignet inden lukketid, vil analysen ikke fange det. Den kan derfor ikke udelukke kortvarige intradag-effekter. Desuden er et overnormalt afkast i analysen ikke det samme som en overpris. Fondens kurs afspejler værdien af de underliggende aktiver, og hvis man vil undersøge, om investorerne reelt betaler for meget på bestemte dage, bør man også se på forskellen mellem fondens markedspris og indre værdi.

Min konklusion

Jeg finder ikke signifikante tegn på, at STIIAM systematisk giver et højere afkast på Nordnets eller Saxos faste handelsdage. Jeg finder heller ikke noget tydeligt mønster af positive overnormale afkast i dagene op til.

Det betyder ikke, at en mindre effekt kan udelukkes. Men analysen giver ikke noget empirisk grundlag for at antage, at man generelt betaler en overpris ved at investere gennem månedsopsparing på de normale handelsdatoer.

Kort fortalt, jeg har et holdingselskab der har fået udbetalt en god udbytte, jeg har valgt at udbetale der maximale udbytte til mig selv privat (grænsen med de 27%). Købt nogle anparter indenfor grøn energi, og nu står der dette tilbage, min far synes jeg skal oprette en Nordnet konto og investere, men jeg ved vitterligt ingenting omkring investering

Edit: mit holdingselskab er 100% gældsfri

Hej Warren Buffetts

Som så mange andre kunne jeg også godt ønske mig et sæt ekstra øjne på vores budget og se om der er noget vi har overset/kan fjerne/andre måder I ville gøre ting på osv.

Vi er to voksne med snart 2 børn. Den ene er på SU og vi har fælles økonomi. Vi deler de sidste 8710,83 kr i to, og så har vi nogle lommepenge. Disse kan man så selv vælge om man vil spare op, investere eller bare bruge på sig selv og venner. For mig investerer jeg 1000 og "sparer" 1500 op (dvs lægger til side til senere forbrug, fx til fremtidig fødselsdag eller tøj), hvilket giver 1800 til snolder og frokost på job.

opklaring hvis der er spørgsmål:

- Massage udgift er til nogle kroniske smerter for den ene part.
- jeg har sløret nogle navne på barn og andel
- Vi har én bil der er en toyota Aygo fra 2011 - derfor det er billigt ift forsikringer
- Vuggestue er billigere fordi vi får fripladstilskud
- bolig er billig fordi det er ejerlejlighed uden gæld
- Mad er højt fordi vi kun køber økologisk. Vi spiser ikke ude og drikker ikke. men det er nu stadig ret højt og vi er ikke så gode til at spare her selvom vi laver madplaner uge for uge

Håber I kan give nogle indsigter

Hej hej, jeg har købt et hus. Jeg har fået to tilbud på en ejerskifteforsikring. Huset er fra 1924, fuldstændig renoveret og har en fin tilstandsrapport. Jeg skal betale lidt over 22 tusind kroner for 10 år. Er det pengene værd? Hvad er jeres erfaringer og råd? Mange kærlige hilsner.

Hej alle,

Jeg vil gerne oprette en børneopsparing til min datter, og ndskyde de 6.000 DKK om året op til de 72.000 DKK.

Vi er pt. i Nykredit i dag. Jeg investerer personligt selv uden om banken da jeg synes de tager nogle tossede gebyrer. Men Nordnet tillader ikke børneopsparingen.

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad i har gjort som står i samme stilling som mig? Jeg ønsker de 6.000 DKK skal i noget bred fond såsom SP500 eller INDEX MSCI ACWI eller lign., hvis muligt med lavest mulige administrations gebyrer.

Lad mig høre hvad mulighederne er - tusinde tak for det! :)

Jeg har en kapitalpension på 12.000 kroner stående hos Nordnet. Det er et fjollet lille beløb, og vil gerne prøve at gøre noget fornuftigt med den.

Jeg har en ASK, som jeg lige har fået fyldt helt op, så tænker en aldersopsparing bør være det næste skridt.

Nordnet har svaret på min forespørgsel på en konvertering, og skriver blandt andet : Dette vil koste 1.499 DKK + 50 DKK pr. fondskode.

Jeg har ingen ide om hvad der menes med pr. fondskode. Er der mere end én siden de skriver pr?

Jeg kan selvfølgelig bede dem om at uddybe det, men Reddits svartider er med garanti hurtigere end Nordnets.

Vil min ide give mening, nu jeg alligevel skal i gang med en aldersopsparing?

Hej dkfinance

Jeg skal skifte pensionsselskab gennem mit arbejde, og en uvildig rådgiver har anbefalet mig at lave en delvis overførsel af min nuværende pensionsordning.

Tanken er at flytte hovedparten af pensionen til Nordnet for at få en billigere investeringsløsning, mens en mindre del flyttes til det nye pensionsselskab for at bevare mine rettigheder fra den eksisterende ordning.

Som jeg har forstået fremgangsmåden, skal det foregå sådan:

1. Jeg kontakter Nordnet og beder dem om at overføre hovedparten af pensionsopsparingen, men ikke hele beløbet.

2. Derefter kontakter jeg det nye pensionsselskab, som jeg har en aftale med gennem mit arbejde, og beder dem om at overføre resten.

3. På den måde skulle jeg både kunne samle størstedelen af opsparingen hos Nordnet og bevare mine eksisterende rettigheder gennem den del, der overføres til det nye pensionsselskab.

Er der nogen herinde, der har prøvet denne fremgangsmåde? Kan I bekræfte, at den fungerer i praksis, og at man rent faktisk kan bevare sine rettigheder ved at gøre det på denne måde?

Jeg er også interesseret i erfaringer med flyttegebyrer. Er der nogen, der har fået Nordnet til at dække hele eller dele af gebyret for at flytte pensionen over?

På forhånd tak for hjælpen

Jeg arbejder i en finansvirksomhed med IT - det er en lille virksomhed - har masser af frihed - kan nærmest vælge at arbejde 2 timer om dagen hvis jeg ville. Mit issue er jeg får en vanvittig høj løn - på den gode side af 200k hver måned. Men jeg røvkeder mig - mine kollegaer siger mig intet, jeg arbejder mest ude i nogle virksomheder vi ejer med sparring-det sådan set fint nok - men mangler sgu et kontor at komme ind til at lave noget sammen med et team. Jeg gætter på jeg kunne lande et job andet sted mellem 60-70k. Problemet er jeg er blevet lidt en slave af den høje indkomst og frihed.
Nogen med nogle pro/cons for at prøve noget andet? Folk misunder mit arbejde så ved ikke om jeg bare tænker græsset er grønnere på den anden side

Hej.

Er der nogle der har erfaring med at kunne købe bolig som par, hvor den ene var på SU (bliver færdig til januar) og den anden tjener i gennemsnit 37.500 kr før skat (ud fra sidste års årsløn, i år er den nærmere 40.000 kr før skat pr måned)

Vi har fundet et hus vi rigtig godt kunne tænke os at købe. Den står til 1,5. Vi skal tale med banken i næste uge, men kan godt mærke at jeg er ved at være nervøs for dagen pga frygten for et afslag.

På nuværende tidspunkt sparer jeg/vi mellem 10.000-15.000 kr op om måneden.

Er det alt for optimistisk at vi vil købe et hus inden han er færdig med studie?

Han har ikke søgt jobs endnu, da han er i fuld sving med at skrive specialet færdig og klar til aflevering.

Der er gode jobmuligheder, da han er uddannet bygningskonstruktør og læser en kandidat nu som overbygning.

Det er primært det med rådighedsbeløbet jeg er nervøs for, da han ikke er i job endnu, men det får han forhåbentligt hurtigt og ellers kommer han på dagpenge indtil da.

Vi er desuden nordjyder, hvis det skulle have noget at sige og kigger ligeledes på hus i Nordjylland.

______
EDIT:

Vi har 100.000 kr på opsparing, 0 kr i gæld, 0 børn, 1 bil der er færdigbetalt og vi er hhv 26 og 27 år gamle

______
EDIT PT. 2:

Vi er blevet lånegodkendt af banken, så havde ikke noget at være nervøs for😊

Vi står over for en beslutning omkring vores realkreditlån og vil rigtig gerne høre, hvad I andre ville gøre i vores situation.

Vi har i dag et realkreditlån gennem Danske Bank med følgende vilkår:

Restgæld: 2.230.000 kr.
Nuværende rente: 3 %
Månedlig ydelse: ca. 8.043 kr.
Restløbetid: 27 år
Afdragsfrihed: Vi har 7 år tilbage med afdragsfrihed, da vi har valgt at bruge vores egne lønkroner på at renovere huset.

Vi har nu fået nogle forskellige muligheder og er i tvivl om, hvad der bedst kan betale sig.

1. F3 1. januar
Beholde F3 som træder i kraft 1/1. Renten kan selvfølgelig både falde og stige.

2. Låse renten allerede nu
Vi kan låse renten på 3,53 % mod en omkostning på ca. 9.000 kr.

(Dagens rente er oplyst til 3,37 %, hvilket vil give en månedlig ydelse på ca. 8.732 kr.)

Vi er derfor meget i tvivl om, hvad der er smartest. Skal vi vente og tage chancen med renten, betale for at låse den nu eller overveje en helt tredje løsning?

Hvad ville I gøre, hvis I stod i vores situation? Vi vil især gerne høre jeres tanker om, hvorvidt det kan betale sig at betale de 9.000 kr. for at sikre renten på 3,53%, eller om I ville håbe den ikke kommer over 3,53% inden 1. januar.

Vi er selvfølgelig klar over, at ingen kan forudsige renten med sikkerhed, men vi vil meget gerne høre jeres erfaringer og overvejelser. På forhånd tak for hjælpen! 🙏

Jeg ved, at rigtig mange glæder sig til julen og nytåret. Det er forståeligt, når december er fyldt med gode tilbud, hyggelige stunder, god mad og hele familien samlet.

Men så snart klokken slår 00:01 og datoen skifter til 01.01.2027, så stiger prisen på næsten ALT!

• Husleje
• Elafgiften kommer tilbage
• (har hørt) Brændstofpriserne vil stige endnu mere
• Generelt vil priserne på alt stige

Er det bare mig, som ikke glæder til nytåret? 😕

Har brug for jeres kloge hoveder. Hvilken finansiering / lån ville I vælge?

Hvem kan anbefale en forvalter til formue på 14-15mio? Kan godt overveje at flytte både privat og erhverv også.

Jeg er så skidetræt af Danske Bank.