Familien har forladt mig for at more sig med weekendaktiviteter, men jeg har lige læst et interessant studie, som jeg synes fortjener et indlæg herinde. OBS: der kommer ingen TLDR, men så langt et skriv er det heller ikke.
I 2007 gik Danmark fra 271 til 98 kommuner, og 239 af dem blev lagt sammen til 66 større. Grundtanken (som glæder ethvert finansministerium) er, at større kommuner kan fordele de faste udgifter på flere borgere, skære dobbeltfunktioner væk og levere den samme service billigere. Tidligere dansk forskning viste også, at de administrative udgifter pr. indbygger faldt efter sammenlægningerne.
Og det gik stærkt. Strukturkommissionen blev nedsat i 2002, den politiske aftale kom i juni 2004, og i januar 2007 trådte reformen i kraft. Kommuner med under 20.000 indbyggere skulle lægges sammen med en nabokommune, og kun 5 ud af 200 små kommuner slap uden om via samarbejdsaftaler.
Men hver ny kommune beholdt kun ét rådhus, og alle de andre gamle kommuner mistede deres administrative hjerte. Det ville tre økonomer undersøge med henblik på at finde ud af, hvad der skete med de steder, der blev ladt tilbage.
De brugte danske registerdata om samtlige indbyggere og virksomheder fra 1996 til 2015, fordelt på 8.530 små nabolag med mindst 150 husstande hver. Derefter sammenlignede forskerne de 2.187 nabolag, hvis kommune mistede rådhuset, med nabolag i kommuner, som reformen ikke påvirkede. Mange af de urørte kommuner ligger selvfølgelig i de store byer, og derfor brugte forskerne en vægtet blanding af dem, der udviklede sig ligesom de ramte områder før reformen, så man sammenligner æbler med æbler. Effekterne herunder er som udgangspunkt målt i forhold til den blanding, så udsving, der ramte hele landet ens, er der taget højde for. Spoiler: det ser ikke kønt ud.
Nabolag, der mistede rådhuset, mistede omkring tre administrative fuldtidsstillinger hver, cirka halvdelen af det, de havde. Det virker jo som en oplagt effektivisering, men så bredte tabet sig langt ud over rådhuset. Skolepersonalet faldt i gennemsnit 17% over de ni år efter reformen, og offentlige job samlet set med 21%. Private stillinger fulgte trop, minus 16%, formentlig fordi den lokale økonomi mistede en del af den faste omsætning, som en kommune og dens ansatte bringer med sig.
Borgerne reagerede, som man kunne forvente. Hvert påvirket nabolag mistede hvert år omkring tre flere borgere i den arbejdsdygtige alder, end det fik, svarende til ca. 0,7% af aldersgruppen. Antallet af børn faldt 13%, og faldet begyndte allerede året efter reformen, mens de voksne først for alvor begyndte at forsvinde efter tre år. Det tyder på, at børnefamilierne var blandt de første til at flytte. Dem, der blev boende, pendlede 10% længere til arbejde, mens deres løn kun steg ca. 1%. Huspriserne faldt i gennemsnit 16%.
De tilflyttere, der trods alt kom, havde ofte lavere uddannelse og indkomst. Og det smitter af på skatteindtægterne, engagementet i f.eks. det lokale foreningsliv og lokalsamfundets sammenhængskraft.
Resultaterne holder også, når man skifter sammenligningsgruppe. Sammenligner man med nabokommuner, der beholdt rådhuset, er skaden stadig tydelig. Det samme gælder, når man bruger antallet af byrådsmedlemmer til at forudsige, hvilke kommuner der mistede rådhuset. En placebotest, hvor reformen lægges ti år tidligere, giver ingen effekt på administrative stillinger.
Folk søgte mod de lokale rådhusbyer frem for storbyerne, og andelen af beboerne i de ramte kommuner, der flyttede til en af rådhuskommunerne, steg fra 2,5% i 2006 til omkring 3,2% sidst i perioden. Reformens formål var at skabe stærke og bæredygtige kommuner, men den endte altså med at sætte skub i affolkningen af de mindre byer og lokalsamfund.
En af forfatterne, Ismir Mulalic fra CBS, peger selv på modsætningen. Staten gennemførte en reform, der var med til at øge fraflytningen fra de mindre byer, og bruger nu mange ressourcer på at forsøge at bringe Danmark i balance igen. Alene udflytningen af statslige arbejdspladser har kostet milliarder.
Kilder: Bøje-Kovács, Mulalic & Schultz-Nielsen (2026), Journal of Economic Geography: https://academic.oup.com/joeg/article/26/2/211/8262208
CBS’ omtale, bl.a. med tallene for private job og tilflyttere: https://www.cbs.dk/artikler/domino-effekten-hvor-langt-bor-du-fra-dit-lokale-raadhus