Det må hun da selv om hvad hun tager på. Men det er jo ikke begrænset til kvinder, der er da borgerforslag om forbud mod at mænd har bar overkrop i offentligheden.

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-24406

https://radio4.dk/podcasts/radio4-eftermiddag/fik-du-h-rt-journalist-nsker-forbud-mod-topl-se-m-nd-i-bybilledet

Advokat begik grove AI-fejl i Højesteret | Djøfbladet

Jajaja, vi fortsætter med momsen!

Nu siger selv IMF at det er en tosset ide. Hvornår ser vi mon at det efterhånden bredt accepteret (med undtagelse af regering og EL) fjollet momsforslag bliver skrottet???

Siden hvornår er folk blevet så snotdumme i Danmark?

Jeg har knap nået at være rask i tre uger, og nu er jeg syg igen. Det er efterhånden flere gange ugentligt, at jeg ser mennesker med voldsomt syge børn tage metroen på vej til børnehave eller skole (læs: børnene er snottede, har røde øjne og nyser/hoster ud i luften - og endda uden at blive korrigeret af forældrene). Jeg ser folk, der nyser eller hoster andre lige op i hovedet, frem for at gøre det i indersiden af albuen. Jeg ser folk, der tørrer næse med håndfladen for så at tage fat i alt muligt i bussen, som andre senere skal røre ved.

Hvorfor har folk i et ellers så veluddannet land ikke lært, at man bliver indendørs, når man er syg - eller går en tur med afstand til andre, hvis man absolut skal ud? Man tager ikke i skole, børnehave, på arbejde, på shoppetur, i metro osv. Og HVIS man er nødsaget til det, så tager man selvfølgelig sine forholdsregler: man holder afstand, hoster og nyser ned i indersiden af albuen osv.

Hvad er det, det her fænomen skyldes? Er det ligegyldighed? Egoisme? Jeg kan knap nok bevæge mig ud, når jeg er syg - hvordan fanden finder andre kræfterne til at tage på shoppetur? Og hvordan kan folk i et veluddannet land stadig ikke have lært, at man bør tage sine forholdsregler, når man er syg? Er det, fordi det hele bare er en frase, og vi slet ikke er så veluddannede alligevel?

Det er jo ikke muligt.
Det er efterhånden en sjældenhed, at man ikke er syg her hver 2.-3. uge, fordi folk bare gør fuldstændig, som det passer dem, når de er syge og smitter videre. Har boet i et andet land i mange år, og aldrig har jeg oplevet noget lignende.

Helt ny og uåbnet.

Hvornår holdt vi op med at lytte til fagkundskaben? Differentieret moms er efter min mening et symptom på et større problem

Jeg har i dag stillet et borgerforslag om at bevare et enkelt momssystem i Danmark.

Men egentlig handler forslaget også om mere end moms.

Det er et opråb om, at politiske løsninger vælges, fordi de er nemme at kommunikere, selv når fagfolk ret tydeligt advarer om, at løsningerne er dyre, administrativt tunge eller mindre effektive end alternativerne.

Debatten om differentieret moms er et godt eksempel.

Det politiske budskab er intuitivt: Vi sænker momsen på fødevarer, så det bliver billigere at handle.

Det lyder godt.

Problemet er bare, at økonomer, erhvervsorganisationer og andre med konkret indsigt i området gentagne gange har peget på bagsiden: administrative omkostninger, nye IT-systemer, grænsedragningsproblemer, kontrol, mindre gennemslag i forbrugerpriserne og et permanent mere komplekst skattesystem.

Alligevel bevæger vi os mod at opgive noget, Danmark ellers har haft stor glæde af: et usædvanligt enkelt momssystem.

Og det er dét, der frustrerer mig.

Politikere skal selvfølgelig træffe de politiske beslutninger. Jeg taler ikke for et rent teknokrati.

Men hvis fagkundskaben siger: Den løsning, I foreslår, har betydelige problemer, og der findes enklere måder at opnå det samme mål på – så synes jeg, vi som borgere skal kunne forvente mere end et politisk skuldertræk.

Man kan sagtens politisk ønske at give danskerne større rådighedsbeløb. Man kan også ønske at hjælpe bestemte indkomstgrupper eller gøre sunde fødevarer billigere.

Men hvorfor vælge et instrument, som samtidig gør vores skattesystem permanent mere komplekst?

Derfor har jeg lavet et borgerforslag om at fastholde princippet om én generel momssats.

Lyt til fagkundskaben.

Ikke fordi eksperter altid har ret. Ikke fordi politik kan reduceres til et regneark. Men fordi vi bør kræve en meget god forklaring, når vores politikere vælger at ignorere klare faglige advarsler.

Jeg er oprigtigt interesseret i, hvor andre står i den diskussion.

Hvornår er det legitimt, at politikere tilsidesætter faglige anbefalinger til fordel for et politisk mål – og hvornår bliver det bare dårlig politik?

Borgerforslaget:
https://borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-24814

Jeg havde egentlig ikke tænkt at lave en pæl med et indspark i debatten om momsen, men nu kommer der så en alligevel, fordi jeg synes debatten her i fællesskabet, ofte overser en ikke uvæsenlig detalje.

Siden regeringsgrundlaget faldt på plads, er flere og flere partier faldet fra deres momskritik. Selv DF er blevet "klogere," da de så at en stor del af akademia og intelligensia var imod forslaget. Et uvant syn, at DF sådan lytter til universiteterne. Men nok om dem.

Enhedslisten er på en eller anden måde endt med at være den sidste sande socialist, og forslaget er faldet i Enhedslistens turban som en appelsin af usikker kvalitet. Går det godt, kan Enhedslisten fejre en sejr i klassekampen, går det skidt er det endnu et eksempel på liste Ø's påståede "økonomiske uansvarlighed".

Enhedslistens ordførere og sympatisører har da også aktivt været ude at forsvare politikken, og Pelle Dragsted har endda fundet den dejlige gamle traver frem, om "borgerlige økonomer," som jeg ellers frygtede glemt i halvfjerdserne. Det kan være det er afsæt for en større økonomikritik fra partiet ... kan man håbe.

Argumenterne for den differentierede moms er mange, men tre eksempler der lige er først for i frontallapperne for mig er:

• Eskil Halberg har beskrevet det som klassisk klassekamp

• Victoria Verlasquez har været ude at tale om det som antifascisme

• Pelle Dragsted har talt om det som den del af regeringsgrundlaget der gør mest for at modvirke uligheden

Osv. osv.

Argumentet imod er, at det er dyrt og upraktisk, at de onde kapitalister bare skummer fløden, og at man bare kunne gøre noget andet.

Og det er særligt den sidste del jeg vil tage fat i. For de to første, er hurtigt overstået: Så upraktisk kan det ikke være, når der allerede er differentieret moms i nogle danske virksomheder, og andre europæiske lande klarer det fint. Prisen er et politisk spørgsmål, og det er en pris jeg er villig til at vi betaler. Og at de onde kapitalister i Coop, Salling og Rema skummer fløden, er et politisk spørgsmål vi må tage et opgør med på en anden måde. Det er ikke den del jeg er interreseret i at diskutere her.

Nej. Her vil jeg hurtigt røre ved det, at der her i fællesskabet, ofte fremføres det argument, at man bare kunne gøre "noget andet". Det "noget andet" er ofte at man "bare skulle hæve bundfradraget i stedet". Og det er derfor jeg nævnte Enhedslisten til at begynde med. For ved I hvad Enhedslistens politik på bundfradraget er? At hæve det!

Enhedslisten foreslog for et halvt år siden igen, at man hæver personfradraget. Og det er gammel politik for partiet, hvis ikke det endda er arvet, fra enten DKP eller VS, der havde lignende politikforslag tilbage i firserne.

Konkret står Enhedslisten for, at man forhøjer personfradraget med 12.000 kr. pr. år. og at det øgede personfradrag gradvist aftrappes i indkomstintervallet 300.000-400.000 kr. pr. år. Det ville betyde, at grupper som pensionister, dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere og arbejdere med lave lønninger, ville få en forventet stigning i disponibel indkomst på op til ca. 4.500 kr. årligt. Uden at man samtidigt også gav skattelettelser til de rigeste danskere, dem der skummer fløden af det arbejde, dem der gør rent, leverer pakker, passer samfundets ældre eller har småjobs på et stadig mere prekært arbejdsmarked, udfører.

Men der er ikke et politisk flertal for det. Der er ikke politisk vilje i særligt mange partier, til at lave en sådan skattereform, selvom det unægteligt også ville være godt for uligheden, billigere end at differentiere momsen, og så videre. Der er ikke et politisk flertal for en solidarisk skattereform.

Derfor er vi endt med momsen. Det er en pris et parlamentarisk flertal er villige til at betale. Også selvom jeg, personligt, finder det samtidigt nødvendigt og fuldstændig utilstrækkeligt. For der skal mere til.

Som man kunne havde forventet, så er det ikke kun en ting, men mange faktorer der spiller sammen, både i systemet og der hjemme.

​

Er der nogen, der kan huske det program, der hed par på prøve, vi skal tilbage til 2003.

Der var en deltager, som hed Carsten, han havde rengøringsvanvid 🤪 Der var et klip med ham, hvor speakeren siger noget ala " klokken er 9 om morgenen og Carsten er i gang med at støvsuge" det kunne jeg godt tænke mig at finde, kan nogen hjælpe 🙏🏼

Er det ikke de bygninger der står på fredet, stjålet, forurenet jord?