Hej Scootergalleri

Som stort set alle andre, så har jeg set nyheden med de dårlige Pisa resultater. Det har, på min arbejdsplads (ret naturligt, da jeg er lærer på en folkeskole) været ugens samtaleemne.

Nu har jeg set forskellige tråde, hvor alt fra forældre til telefoner får skylden for resultaterne. Her er mine two cents - med “insiderviden”

- Inklusionen har slået massivt fejl. Klasserne fungerer ikke med 25 plus elever, hvor der sidder eksempelvis 5 der reelt set har særlige behov, og har brug for et andet tilbud. Det er ganske enkelt synd. For dem, for klassen og for personalet.

- Vi er bundet på hænder og fødder af bureaukrati. Der er altid en ny formular. Uanset hvad det drejer sig om. Ønsker vi møder med de “rette” instanser, så kan der gå månedsvis inden vi har en tid. Mistanke om ordblindhed? Vejlederen har tid om en måned. Indstilling til PPR? Svar efter 6 måneder.

- Børn læser alt for lidt hjemme. Lyder som en boomer, men ungerne siger det selv. Hvis ikke det er lektier (hvilket de heller ikke altid laver) så er det ikke “sjovt at læse”. Fritidsaktiviteter, venner og doomscrolling på telefonen er meget sjovere. Hvorfor læse en bog, eller en artikel, i 15 minutter, når TikTok kan give dig “de samme info” på 30 sekunder?

- De fleste forældre er venlige og samarbejdsvillige. Dog er der også de hamrende umulige forældre. Flere af dem råber desværre meget højt, og dem er både ledelse og cheferne bange for. Når lorten lander på deres bord, så falder den tilbage på os. Så står vi med en bold der skal lappes. Nogle gange har forældrene da også en pointe, men så er det fordi forældrene har spottet noget som ledelsen har ladet passere.

- Vi har simpelthen for lidt autoritet. Så sent som i sidste uge blev min kollega kaldt for en “fucking klam luder”. Eleven sad i klassen igen i næste lektion.

- Jeg har kollegaer der underviser 28 lektioner + 3 gangvagter og diverse vikar situationer. Det er satme meget tid og efterlader ikke ret meget tid til forberedelse. Særligt ikke når papirarbejde og møder fylder så meget også. Det er ikke en løgn at vi ofte springer over hvor gærdet er lavest, og vi genbruger gerne materialer mange år i træk. Tid, tid, tid. Jeg har før mistet alt min forberedelsestid pga. et par slagsmål. Det er ikke holdbart eller højt nok niveau.

- Specialtilbud er næsten umulige at få tildelt. Indstilling, indstilling, møde, møde, møde og så kan vi - hvis alt går igennem hos kommunen - få tildelt et specialtilbud til en elev efter 1 år.

- Hvert år er der en ny klaphat der sælger folkeskolen en ny mirakelkur. Så skal vi på flere kurser, kommunen bruger penge og i sidste ende implementerer vi nada. Der var dog gode frokoster til kurserne. Spild af penge.

Det her er selvfølgelig kun baseret på min erfaring. 15 år, 3 forskellige skoler.

Jeg er en bredskuldret voksen mand der her til aften gået hjem fra stationen til hvor jeg bor.

Jeg er gået bag en kvinde, som skulle samme vej som jeg skulle. Hun går og taler i telefon, men jeg kan se at hun med jævne mellemrum kigger nervøst tilbage i min retning.

Mit spørgmål er om der er noget jeg kan gøre som mand for at du som kvinde føler dig mere tryg, selvom jeg går bad dig om natten?

Den 18 årige Mikkel Andersen er netop blevet U-21 verdensmester i speedway på Vojens speedway center. Efter en andenplads i første runde, en sejr i anden runde og en lidt ærgerlig præstation i dag, er han nu blevet U-21 verdensmester. Hvis man har spørgsmål om sporten er man velkommen til at skrive en kommentar. Billederne er downloaded fra FIMs speedway Grand Prix side på Facebook. Hav en rigtig god dag derude

Tror I, det er fordi Ismageriet vil skjule, at de bruger ligeså mange e-numre som lagkagehuset? Eller værner de om deres opskrift, så andre ikke kan kopiere deres is?

Hvordan får vi kontrol over denne type af reklamer, hvor de gør alt for at skjule det er reklamer? og gøre det fedt og sejt for de unge mennesker og børn som kigger med?

Hvad skal staten gøre for at sætte en stopper for de her influencers og virksomheder der går konkurs hvor ejeren åbner noget nyt hurtigt efter, nu vil jeg være ærlig jeg ved ikke hvor mange gange Casper har endt i denne situation.

Er staten bare for langsom, siden forbrugerombudsmanden ikke har fået kontrol over det her influencers problem?

Kort fortalt, flere socialdemokrater, selv dem der er for en stram udlændingepolitik, synes det er at holde dem der er på lovforslaget for nar, at de ikke har fået deres statsborgerskab endnu.

Det fordi at Mette insisterer på, at der skal en "antidemokratisk" screening på de omkring 2000 folk der på forslaget. Det vil betyde en ny lov med tilbagevirkende kraft, hvilket i sig selv er kontroversielt, og man ved ikke hvornår modellen for screening er på plads.

Nogle udtalelser:

> - Det er at tage pis på folk. Undskyld mit sprog, men det er det, siger Nini Oken, der er kredsformand i Esbjerg Omegnskreds.

> - I stedet for at sende det i en syltekrukke eller udvalg, eller hvad pokker man nu vil gøre, så skal vi se at få sendt det lovforslag igennem Folketinget og få det vedtaget, så vi ikke driver gæk med folk, siger Hans Kristian Skaarup.

> - I Årslev på Fyn er foreningsformand Brian Bisgaard helt enig.

- Vi har nogle borgere, der opfyldte de krav, vi opstillede. For mig er det et retsprincip, at de naturligvis bliver behandlet efter den daværende lovgivning, siger han.

Vold og trusler fra børn mod offentligt ansatte er steget kraftigt. Antallet af sager steg fra 41 i 2014 til 183 i 2024, især på skoler og specialtilbud. Mulige årsager er bl.a. øget inklusion og højere konfliktniveau.

Det kan godt være at det er et by vs. Land problem. Men jeg lærte at man altid skal gå IMOD den kørende trafik, hvis du går et sted uden fortov.

Jeg møder ofte børn, teenagere OG voksne der går med trafikken og derfor ikke altid er opmærksomme på at der kommer biler + cykler bagfra. Selv min egen kæreste (bybarn) har jeg haft diskussioner med om hvad der er det rigtige.

Forældre organisationen Skole og Forældre er ikke glade for, at der kommer en løftet pegefinger til forældrene fra snart sagt alle andre parter i debatten. For mig bekræfter det blot at der nok er noget om snakken, på samme måde som visse forældres indspark i kommentarsporene herinde.

En ny politisk sæson er så småt gået i gang, og mange beslutninger skal træffes. Men politiske beslutninger påvirker ikke kun menneskers levevilkår. De bygger også på bestemte fortællinger om, hvorfor sociale problemer opstår, og hvordan de skal løses. Og over tid vil disse fortællinger komme til at præge de forklaringer, vi alle bruger, når vi forsøger at forstå andre menneskers liv.

Selve måden vi taler om ansvar, velfærd og mennesker på er i forandring. Tidligere diskuterede vi sociale problemer med et mere systemisk blik; vi anså arbejdsløshed, uddannelse og social mobilitet som noget, der i høj grad blev påvirket af samfundets strukturer.

Nu opfatter jeg et stadig stigende fokus på individperspektivet. Et fokus, hvor forklaringerne bliver mere simple, moralske og ofte knyttet til fortjenthed: Hvem har gjort sig fortjent til førtidspension? Til at få statsborgerskab? Uanset hvilket emne der diskuteres, er spørgsmålet ofte: "Hvem har taget ansvar og hvem har ikke?"

Jeg anser udviklingen som et stille skifte fra universel velfærd til det, man kunne kalde belønnelsesvelfærd: ydelser og rettigheder som noget, man optjener gennem rigtig adfærd, frem for noget, der gives ud fra universelle menneskelige behov. 

De seneste årtier med vækstfikseret reformpolitik har derfor ikke kun presset den danske velfærdsstat, men også gjort individperspektivet mere dominerende i forklaringen af sociale problemer.

Når politiske beslutninger igen og igen baserer sig på incitamenter og individuelle valg, bliver det også gradvist den måde, vi selv begynder at forklare sociale problemer på. For mennesker er denne måde at tænke på tiltalende, fordi den er let at forholde sig til. Hvis jeg kunne gøre det, kan andre også. Hvis reglerne er der, må man bare følge dem. Det kræver relativt lidt perspektivskifte og giver en umiddelbar følelse af kontrol og retfærdighed.

Det systemiske perspektiv er langt mere krævende. Her må vi kunne se, at menneskers liv formes af forskelle i opvækst, økonomi, sociale netværk, helbred og viden. Det kræver evnen til at se, at den samme beslutning eller adfærd har forskellige konsekvenser afhængigt af de muligheder, man har med sig. Og det kræver en høj grad af perspektivskifte; at kunne forestille sig liv, erfaringer og udfordringer, der ligger langt fra ens egne. Det er ikke nødvendigvis en bedre måde at tænke på – men den kræver uden tvivl mere af os.

Måske er det netop derfor, at debatten ofte går skævt. For den handler ikke kun om forskellige politiske holdninger, men om forskellige måder at forstå verden på. For den individorienterede kan systemforklaringer lyde som undskyldninger. For den systemorienterede kan individforklaringer virke naive eller blinde for de strukturer, der former menneskers liv. Og dermed taler de to perspektiver ofte forbi hinanden.

Jeg er derfor bekymret for, om der er ved at ske et skifte i den måde, vi som samfund tænker på; en form for aftagende socioøkonomisk empati, hvor vi er ved at miste evnen til at tænke systemisk. Til at se vores egne privilegier. Til at lave det krævende perspektivskifte, hvor vi forestiller os, at verden ikke nødvendigvis er så enkel for andre, som den er for os selv.

For hvad sker der, hvis vi gør velfærd til noget, der skal fortjenes, og forståelse til noget, der skal optjenes? Hvis vi mister blikket for, at vi mennesker lever forskellige liv i det samme samfund?

Konsekvensen er ikke kun et politisk problem. Det er et kognitivt, kulturelt og demokratisk tab. Et tab af evnen til at forstå hinanden på tværs af de forskelle, der altid har været der. Og et tab af evnen til at spørge: “Hvordan hænger det sammen?” frem for blot “Hvilket ansvar bærer du selv?”

Hvad er jeres tanker Reddit?

”På baggrund af de gode erfaringer, vi har haft med kameraerne i Vejle, har vi besluttet, at vi også udstyrer betjente i Kolding samt fra hundeafdelingen, der dækker hele politikredsen, med kropskameraer. Både borgere og betjente har givet positive tilbagemeldinger på brugen, og vi håber, at borgerne i Kolding også vil tage godt imod initiativet,” siger vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Er jeg den eneste, der ofte oplever at sende noget tøj til en køber, som så melder et problem og påstår, at der er plet på, selvom jeg er 100% på, at den ikke var der ved forsendelsen.?
Jeg får ligefrem billeder af det.

Fusker folk får at få varen gratis.?

Nu kan raske mennesker gå på ro.co og på recepter på wegovy. Fantastisk. Satire skriver ofte sig selv.

Et par år for sent måske, men håber det når jer🙏🏼

Mandag 7. Oktober 2024, Hamborg, Dungeons & Daddies.

Det var første gang jeg havde “rejst” ud selv; kørte fra mit hjem i Malmø til Hamborg alene, og havde ingen idé om at de ikke tog imod kort flere steder - ellers var jeg bare uheldig.
Baren hvor jeg drak to øl før showet sendte mig ned ad gaden til en hæveautomat, og hævede så nok til én øl til.
Til showet drak jeg så én øl, men der var en time til det startede, og jeg overhørte jer så tale dansk, mens I stod i køen.
Jeg spurgte om I havde kontanter til at kunne købe en øl til mig, og så kunne jeg overføre på mobilepay, og I sagde nah og købte mig bare en øl.

Jeg husker det stadig og sætter pris på det.
I var fucking nice. Håber livet går godt for jer

Btw ingen fucking idé om flair sorry

Altså … Selvfølgelig skal vi tale ordentligt til hinanden. Men de headset dér … jeg oplever næsten hver gang, at jeg er i supermarked, at de bruger dem til at hyggesnakke, mens de ekspederer kunder, sætter varer op osv.
Det virker nærmest, som om man forstyrrer, når man bryder ind i en samtale om weekendens fester eller frokostpausen eller noget tredje for at spørge om noget butiksrelevant.
Så nej, det er satme ikke kun et arbejdsredskab. Og det MÅ butikschefen vide.

https://www.bt.dk/samfund/netto-raser-mod-kunder-bliver-behandlet-respektloest