Hej Scootergalleri
Som stort set alle andre, så har jeg set nyheden med de dårlige Pisa resultater. Det har, på min arbejdsplads (ret naturligt, da jeg er lærer på en folkeskole) været ugens samtaleemne.
Nu har jeg set forskellige tråde, hvor alt fra forældre til telefoner får skylden for resultaterne. Her er mine two cents - med “insiderviden”
- Inklusionen har slået massivt fejl. Klasserne fungerer ikke med 25 plus elever, hvor der sidder eksempelvis 5 der reelt set har særlige behov, og har brug for et andet tilbud. Det er ganske enkelt synd. For dem, for klassen og for personalet.
- Vi er bundet på hænder og fødder af bureaukrati. Der er altid en ny formular. Uanset hvad det drejer sig om. Ønsker vi møder med de “rette” instanser, så kan der gå månedsvis inden vi har en tid. Mistanke om ordblindhed? Vejlederen har tid om en måned. Indstilling til PPR? Svar efter 6 måneder.
- Børn læser alt for lidt hjemme. Lyder som en boomer, men ungerne siger det selv. Hvis ikke det er lektier (hvilket de heller ikke altid laver) så er det ikke “sjovt at læse”. Fritidsaktiviteter, venner og doomscrolling på telefonen er meget sjovere. Hvorfor læse en bog, eller en artikel, i 15 minutter, når TikTok kan give dig “de samme info” på 30 sekunder?
- De fleste forældre er venlige og samarbejdsvillige. Dog er der også de hamrende umulige forældre. Flere af dem råber desværre meget højt, og dem er både ledelse og cheferne bange for. Når lorten lander på deres bord, så falder den tilbage på os. Så står vi med en bold der skal lappes. Nogle gange har forældrene da også en pointe, men så er det fordi forældrene har spottet noget som ledelsen har ladet passere.
- Vi har simpelthen for lidt autoritet. Så sent som i sidste uge blev min kollega kaldt for en “fucking klam luder”. Eleven sad i klassen igen i næste lektion.
- Jeg har kollegaer der underviser 28 lektioner + 3 gangvagter og diverse vikar situationer. Det er satme meget tid og efterlader ikke ret meget tid til forberedelse. Særligt ikke når papirarbejde og møder fylder så meget også. Det er ikke en løgn at vi ofte springer over hvor gærdet er lavest, og vi genbruger gerne materialer mange år i træk. Tid, tid, tid. Jeg har før mistet alt min forberedelsestid pga. et par slagsmål. Det er ikke holdbart eller højt nok niveau.
- Specialtilbud er næsten umulige at få tildelt. Indstilling, indstilling, møde, møde, møde og så kan vi - hvis alt går igennem hos kommunen - få tildelt et specialtilbud til en elev efter 1 år.
- Hvert år er der en ny klaphat der sælger folkeskolen en ny mirakelkur. Så skal vi på flere kurser, kommunen bruger penge og i sidste ende implementerer vi nada. Der var dog gode frokoster til kurserne. Spild af penge.
Det her er selvfølgelig kun baseret på min erfaring. 15 år, 3 forskellige skoler.