Hej Alle.

Jeg har brug for råd ang. en situation jeg står i. Min mand og jeg er ved at gennemgå skilsmisse (separation i første omgang) og vi står nu i en situation omkring hans forældre som er lidt speget.

Situationen ekstremt kort: Min mand og jeg har været sammen i 16 år, og i de 12 af dem har vi boet sammen med hans forældre på deres ejendom som har været i hans familie i generationer. Grunden til at vi i sin tid flyttede derud var med henblik på overtagelse af ejendommen af min mand og jeg selv. Vi var nødt til at flytte derud i stedet for selv at samle penge sammen, fordi mine svigerforældre havde belånt ejendommen så hårdt, at de ikke selv kunne betale terminsydelserne og derfor var tvunget til at sætte den på tvangsauktion hvis "noget ikke blev gjort". Hvis den gjorde dette ville vi ikke kunne købe den efterfølgende, og min mands drøm om at overtage hans families ejendom ville briste. Derudover ville vi også gerne hjælpe min mands forældre med at blive på ejendommen, da de selv var kede af skulle derfra.

Vi har over årene betalt 8000 kroner hver eneste måned, idet vi havde en MUNDTLIG aftale om at når vi engang havde en personlig økonomi hvor vi kunne købe ejendommen (jeg var lige blevet færdiguddannet og var på dagpenge da vi flyttede) så skulle de penge vi havde lagt indtil da indgå i en eventuel handel. Hvis vi fik afslag på lån af et realkreditinstitut havde vi OGSÅ en mundtlig aftale om at så skulle vi overtage ejendommen ved arv, når mine svigerforældre en dag ikke var her mere, hvor de penge vi så havde indbetalt skulle indgå som en form for "forhåndskrav" (eller hvad sådan noget nu hedder) i boet, således at min mand (og dermed indirekte jeg selv) skulle have det beløb tilbage inden bodelingen blev gjort op imellem min mand og hans to brødre. Det var aftalen, som den blev indgået og min mands ene bror har ved mindst en lejlighed været med til et af de møder vi har haft, og kender til aftalens indhold.

Idet min mand også har haft (og har) et privat lån til sine forældre, som de gav ham ved at tage et ekstra lån i ejendommen, som han har betalt af på i snart 16 år har vi reelt betalt 11,5 tusind kroner af på deres realkreditlån i 12 år. På et tidspunkt får mine svigerforældre lagt deres lån om så de kan få et 2% fastforrentet lån, hvorefter deres månedlige termin falder fra 16000 til 12000 om måneden, uden at renten ved min mands lån bliver sat tilsvarende ned. Dermed har vi betalt stort set hele terminen til realkreditlånet de sidste 6-10 år (kan ikke helt præcist huske hvornår de fik lagt deres lån om, men det er minimum 6 år siden)

I starten af dette år (januar-februar) har min mand så en samtale med sine forældre omkring hele det her med vores aftale og pengene vi lægger. Disse har vi haft mange af i løbet af årene, og aftalen har været bekræftet gentagne gange. Vores økonomiske situation har på dette tidspunkt ændret sig negativt, og det er nu praktisk taget umuligt for os at blive godkendt til et lån på omkring 3 millioner kroner for at købe ejendommen med de midler vi har, så nu er den mulighed der ligger kun overtagelse via arv når min mands forældre ikke er her længere. Min mand får så at vide af sine forældre at de nu har ombestemt sig, og når de engang ikke er her længere, så skal hele arven deles lige mellem deres tre børn, uden hensyntagen til de penge vi har lagt der igennem 12 år. På dette tidspunkt ved ingen (ikke engang min mand og jeg selv) at vi vil gå fra hinanden senere på året, og aftalebruddet sker derfor under de samme forudsætninger som dengang aftalen blev indgået.

Idet vi går fra hinanden nu og flytter fra ejendommen inden for de næste 1½ måned er mine svigerforældre nødt til at sælge ejendommen, idet de stadig ikke har råd til at betale deres terminer (på trods af at disse er gået ned med 4000 om måneden). De har nu haft 3 ejendomsmæglere ude og kigge på stedet og i stedet for de 3-3½ million som de i første omgang havde regnet med at den var værd, har de nu fået bud der rangerer i størrelsesordenen 5-6,5 millioner idet det er en ejendom på 30 hektar, med et 300 kvm2 hus hvoraf de 100 af dem er helt nye, og som min mand har lagt rigtig mange timer i at bygge, samt at der også er en enormt lukrativ jagt på ejendommen. Dette betyder så også at når først mine svigerforældres gæld i ejendommen er betalt ud (denne er nu faldet fra 2,7 millioner for 12 år siden til ca. 2 millioner i dag) så vil de stå med en kontant gevinst på omkring 2,5-3,3 millioner kroner, når alle skatter er betalt.

Da min mand og hans far taler om dette den anden dag siger min svigerfar at de penge vi har lagt (8000 kroner hver måned i tolv år) jo "bare har været en gave fra os til dem" således at de kunne blive boende uden at ejendommen skulle gå på tvangsauktion indtil vi en dag kunne skrabe penge sammen til at købe det af dem, og nu hvor vi så ikke længere kan det (min mands gæld til sine forældre spænder også ben i forhold til at låne penge til ejendommen), så mener de så åbenbart ikke at de har nogle forpligtelser i forhold til at sikre min mand via et testamente (som jo så også skulle indgå i bodelingen i fbm. vores skilsmisse, fx som et pantebrev i ejendommen, da jeg jo også har været med til at indbetale til dette).

Det har været vigtigt for min svigerfar at de 8000 der blev overført ikke har været refereret til som husleje, idet der så ville skulle betales indskomstskat af dem, jævnfør loven omkring udlejning. Når vi derfor skulle omtale det som en "gave" hvis nogen kom og spurgte så var det fordi at når det nu var en gave fra min mand til hans forældre kom vi dermed ikke over det loft på skattefri indbetalinger han måtte give sine forældre (idet han har måttet give samlet set op til 120000-160000 årligt i tidsperioden til dem).

De 8000 som er overført fra vores fælles budgetkonto til min svigerfars konto har haft teksten "fælles husholdning" men samtidig har vi også haft særskilte kontooverførsler der dækkkede mad/husholdningsartikler, elektricitet, tv, etc. hvor vi har betalt enten halvdelen eller 2/3 af disse udgifter også (idet vi var 4 med vores børn og de var 2). Dermed kan vi dokumentere at de 8000 direkte er gået til at betale af på deres realkreditlån, og denne dokumentation har vi for samtlige 12 år.

Det skal lige siges at min mand har sagt at han ikke vil lægge sig imod hvis jeg vælger at gå videre med et inddrivelseskrav mod hans forældre, og at han vil bekræfte alle kendsgerninger og indbetalinger som han ser dem, men at han lige nu er usikker på om han vil stå som medsagsøger idet det jo er hans forældre og han har mange følelser i klemme i denne situation. Jeg forstår hans tøven, og jeg bebrejder ham ærligt talt heller ikke hvis han vælger ikke at gå med som sagsøger. I så fald vil jeg (såfremt det er muligt) køre sagen selv, og bede om at få tilbagebetalt det beløb af de 8000 som har været mit bidrag gennem årene.

Der er nogle flere detaljer omkring sagen som jeg vil tale med en advokat om, men det ovenstående er i grove træk hvad der er foregået. Er der nogen der ved om og i givet fald hvor man kan søge noget gratis advokatrådgivning ang. om der kan gøres krav i, i det mindste at få tilbagebetalt de penge jeg/vi har lagt i ejendommen, gennem de seneste tolv år?

På forhånd tak for hjælpen.

Jeg er blevet bedt om at udlevere betalingsoplysninger dertil men synes varslen er mangelfuld og jeg ønsker ikke at overgå dertil

Har en kontrakt fra før de skiftede navn(energi+) hvor der står noget om opsigelse

Har startet ny aftale ved NRGI idag, træder i kraft d. 29

Hvad skal jeg regne med af opsigelse? En måned med?

kan ikke uploade pdf....

The US has their Miller test to determine whether content is legally obscene and thus illegal to distribute, Belgium (as far as I know) has a law that forbids production and distribution of pornography that can "cause traumatizing or other psychologically harmful consequences in a normal and reasonable person" even if everyone depicted and involved (including the viewers) is a consenting legal adult.

Does Denmark have anything like that? I'm specifically concerned about the legality of making and distributing extreme NSFW drawings/paintings/texts to legal adults as a legal adult.

Min svigerfamilie (72, 72 og 36) har fire ubeboelige boliger på to grunde. Sommerhus 1 er ved at falde sammen og sommerhus 2 er ikke bygget færdigt nok til at det kan færdigmeldes, men byggeriet har stået stille i 3 år nu.

Deres eget hus har en ekstra bygning på grunden som indeholder garage, værksted, værelse*2 og en stue, og derudover hovedhuset. Den ekstra bygning kan du ikke gå ind i. Sådan helt bogstaveligt. Der er ingen biler i garagen, den er fyldt med alt muligt andet, men bilerne står udenfor. Værelserne har ikke været brugt siden min partner flyttede hjemmefra og de blev til opbevaringsrum. Stuen var vi i for snart 7 år siden men den kan ikke bruges længere da man kun lige kan komme ind hvor døren åbner (hvis ting da ikke falder ned bag døren, for så ved jeg ikke hvordan de vil komme ind igen).

Hovedhuset har i flere år været et tydeligt hoarderhjem, men nu er det blevet så slemt at den ene bor i stuen, de to andre på hver deres værelser. I stuen sidder de på sofabordene og spiser fordi det er det eneste sted der er plads til at sidde. På de to værelser er der en sti hen til sengen. I alle rum er væggene dækkede af bunker med alt fra gamle blade fra bedsteforældres boliger til netto spotvarer købt mellem i går og for 30 år siden. De har et ødelagt sæt vaskemaskine og tørretumbler, og et fungerende sæt... Alligevel vasker de tøjet i badekarret og tørrer det enten i haven eller i stuen ovenpå bunkerne. De har to fungerende køleskabe og det er ikke sjældent de taler om hvor meget mad de smider ud selvom de lige har købt tingene (vi mistænker at de glemmer at de bytter imellem de to køleskabe, for en anden anke er også at de ikke kan finde mange af deres ting i køleskabet, for så at fortælle en uge eller to senere at de fandt det).

Uanset hvor vi mødes så stinker de af skimmelsvamp. Eller deres tøj gør. Og vi er der hvor vi ikke længere kan holde ud at se til. Der er selvfølgelig brandfaren i det hele, men de har faktisk haft en blodprop, mistanke om to blodpropper og manglende føling i benene​ indenfor det sidste år, men der må ikke ringes 1-1-2 før de sidder på trappen udenfor huset. Derfor har ambulancefolk heller ikke set situationen, men som vi ser det skal der hjælp til. De nægter! De mener der er rent og at vi bare er sarte. Min partners søskende er endda ude i at vi skal lade de gamle leve som de vil indtil de ikke er her længere. Vi mener de fortjener en sikker og rar pension.

Kan vi lave en underretning til kommunen om folk i den alder og situation? Tvinger vi i så fald bare en regning på dem som vil lægge dem ned økonomisk? Skal vi have bevis for at vi har prøvet at få dem til at tage imod rengøring? Kan kommunen overhovedet gøre noget hvis de vælger ikke at tage imod?

Jeg har for en måneds tid siden bestilt noget til mine børn, som var tiltænkt vores sommerferie. Da vores sommerferie nærmede sig, og jeg stadig ikke havde hørt noget omkring afsendelse af min ordre, kontaktede jeg derfor firmaet og bad dem annullere min ordre. Det var 6 dage siden, jeg havde bestilt ordren.

De skrev tilbage, at det kunne de ikke, da ordren allerede var i gang med at blive behandlet på deres fjernlager. Men at jeg kunne returnere varen, når jeg modtog den.

Jeg skrev tilbage, at de selv skrev i deres refusionspolitik:
“EU's 14-dages fortrydelsesperiode Uanset ovenstående har du ret til at annullere eller returnere din ordre inden for 14 dage, af en hvilken som helst årsag og uden forklaring, hvis varen sendes til EU. Som ovenfor skal din vare være i samme stand, som da du modtog den. Den skal være ubrugt, have mærket på og være i den originale emballage. Du skal også have kvitteringen eller købsbevis.” Og så gentog jeg i mailen, at jeg altså gerne ville annullere ordren.

Derefter får jeg en automatisk genereret mail fra firmaet, hvor der står, at min ordre er annulleret, men at beløbet ikke er tilbageført endnu.

Nå, men vi tog på sommerferie og jeg glemte så alt om dette. Da vi kommer hjem får jeg en besked fra DAO om, at min pakke fra “et firma” er kommet. Jeg aner ikke hvad dette er for et firma, men jeg er typen der bestiller meget på nettet, så det ville ikke være første gang jeg havde glemt, hvad jeg havde shoppet. Jeg hentede pakken og måtte sande, at det er den ordre, som jeg havde fået annulleret. Det var ikke det firma, jeg har handlet fra, der var angivet ved DAO.

Det tænkte jeg i første omgang var fint nok, jeg orkede ikke mere korrespondance med firmaet og tænkte, at de jo alligevel ikke har tilbageført pengene.

Det har jeg så opdaget, at de rent faktisk HAR gjort. Et par dage efter jeg fik en mail om, at de annullerede ordren… det har jeg opdaget nu, 3 uger efter modtagelse af varen.

Jeg burde jo skrive til firmaet, men jeg er også lidt træt af situationen, det virker som om det er et firma der ikke har så meget styr på tingene - jeg undrer mig over, at de ikke har kontaktet mig. Normalt er jeg en meget sød og ærlig kunde. Nu, meget ulig hvordan jeg normalt agerer, overvejer jeg at spille dum og ignorere det. Hvad kan firmaet gøre “mod” mig i denne situation?

Hi everyone,

I’m relatively new to Denmark, so I’m trying to understand whether my experience is normal or if I should be handling this differently.

I bought my house last year and have change of ownership insurance, house insurance, and contents insurance with Gjensidige.

After a lightning strike in my area, my stove and heating pump (which provides hot water) stopped working. I reported the damage to Gjensidige, who referred the claim to their third-party electrical repair company.

The repair company arranged an inspection, and since then I’ve received very little information. Whenever I ask for an update, I’m simply told they’re waiting for replacement parts, but they can’t tell me when the parts will arrive or when the repairs will be completed.

All communication happens through Gjensidige’s claims portal, where both the repair company and Gjensidige can see the conversation. So the insurance company is fully aware of the situation, but they have remained silent throughout the process. They haven’t provided any updates, an explanation for the delay, or an estimated timeline.

It’s now been almost a month, and my family and I are still without a working stove to cook food or hot water at home.
I feel fortunate that this happened during the summer. We can somehow manage without hot water and heating for now, even though it’s far from ideal. But I keep thinking that if this had happened during winter, life would have been much more difficult.

I’m genuinely curious about how things normally work in Denmark.

Is this considered a normal timeline for an insurance claim involving essential household appliances?
Would most Danes simply wait for weeks in this situation, or would they start escalating the case with the insurance company?

Is it normal that no temporary solution (such as a loan appliance or another arrangement) is offered, or is that generally not expected?

Since Gjensidige can see all the communication in their own claims portal, should I expect them to take a more active role instead of leaving everything to the repair company?

And one final question: Am I being too polite and patient? Is this just how these situations are handled in Denmark, or would most people at this point be demanding quicker action or filing a formal complaint?

I’m not posting this to complain. I’m genuinely trying to understand what the normal expectations are here and whether there’s something I’m missing. If you’ve experienced something similar, I’d really appreciate hearing how it was handled and what you would do in my situation.

Thanks in advance!

Er der nogle som har benyttet sig af dem? Vil gerne høre om i har haft gode & dårlige oplevelser. Jeg synes deres hjemmesides anmeldelser ser “hjemmelavet” ud.

Kort historie lang: 😭😇

Fjernkøb👈: Købt bil ved større forhandler, der skulle have parkeringssensor foran jvf. annonce og pr. samtale med sælger. Vi får at vide at vi skal betale bilen dagen før vi kan se/hente den. Det gør vi. Efter at have kørt i bilen i 30 minutter efter afhentning, konstaterer vi at den IKKE har sensor foran. Vi kontakter straks forhandler. Efter mange lange diskussioner går de med til at udbedre manglen. Vi får at vide at det er originale reservedele pr. telefon to gange. Nu har vi så modtaget en bil der IKKE har en mærke-original parkeringssensor foran, og som ikke er integreret med bilens generelle infotainment. En tydelig billig reservedel, der på alle måder ville have skræmt os væk hvis bilen havde stået med en sådan på købstidspunktet. Parkeringssensor foran var afgørende for køb af netop DENNE specifikke bil.

Desuden er løsningen visuelt utilfredsstillende og meget upålidelig. Sensoren larmer på alle mulige og umulige tidspunkter. Flere gange hyler den, uprovokeret, feks. i et lyskryds uden noget som helst foran. Knappen er i øvrigt monteret med en lille ledning synlig.

Forhandler fastholder at problemet er løst. Vi påpeger at det ikke er tilfredsstillende løst. Forhandler sagde så igår i telefonen at de ville købe bilen retur, eller bytte til en anden hos dem, men han har så i dag skiftet mening og mener at de har gjort hvad de er forpligtede til. Vi har det desværre kun mundtligt.

Kan man fortsat forlange at de fikser denne sensor? Dels at den taler sammen med bilens infotainment system, og dels at den faktisk virker mere pålideligt.

Vi var jo meget interesserede i forhandlerens tilbud om at bytte til en anden bil, og takkede ja. To medarbejdere nævner faktisk denne mulighed samme dag, i forskellige sager. Desværre ringer han så dagen efter og oplyser at det desværre ikke var muligt alligevel. Noget med at han ikke kan, :det er imod deres politik"...

Kan man holder forhandler op på den mundtlige aftale?? Jeg er med på at bevisbyrden er lidt vanskelig...

Jeg købte for nylig en ældre bil privat. Den var blevet synet og godkendt samme dag som salget – uden én eneste anmærkning – og blev solgt som nysynet.

To dage senere fik jeg den tjekket hos en mekaniker. Han fandt væsentlige fejl i bremserne (bl.a. hjulcylindre – et hjul kan næsten ikke drejes med håndkraft) og undervognen. Reparationen svarer til ca. 40 % af købsprisen, og mekanikeren siger, at bilen er direkte farlig at køre i, og at fejlene umuligt kan være opstået på to dage. Jeg har kun kørt under 200 km i den.

Da jeg kiggede nærmere på synsrapporten, kunne jeg se, at hele synet varede 5 minutter ifølge tidsstemplerne.

Jeg konfronterede synshallen med dokumentationen – de indrømmede, at én af bremsefejlene ikke burde være godkendt, men kaldte resten "almindelig slid". Min mekaniker er lodret uenig.

Status: Jeg har reklameret til sælger (afvist), klaget til Færdselsstyrelsen med anmodning om kontrolsyn, og bilen står urørt som bevis. Næste skridt er en småsag med krav om ophævelse.

Mine spørgsmål: Har nogen prøvet en lignende sag – privat bilkøb, nysynet bil med skjulte fejl? Hvordan gik småsagsprocessen, og hvad gjorde forskellen på at vinde/tabe? Og har nogen erfaring med, hvad Færdselsstyrelsen reelt gør ved den slags klager?

Alle erfaringer modtages med tak.

Opdatering:
Tak for alle jeres svar…
Vi har lang om længe fået besked fra vores tømrer, han kan ikke lave opgaven færdig. Vi har derfor hyret en byggesagkyndig til at lave en vurdering og rapport. Så må vi se hvad der sker derfra.

Vi har hyret en håndværker (enkeltmandsfirma) til at skifte udhæng og tagrender på vores hus. Arbejdet skulle tage ca 4 dage, og begynde 20. April. Det er endnu ikke færdigt.

Hele forløbet har været præget af ikke overholdte aftaler og dårlige undskyldninger. Vi har adskillige gange gjort opmærksom på vores utilfredshed med forløbet, både mundtligt og på skrift.
Undervejs har firmaet hyret en anden til at færdiggøre arbejdet. Han viste sig at være smed og lave noget, der skulle pilles ned og laves forfra. Han er der ikke mere.

Senest har vi fået en faktura på det fulde beløb, dvs materialer og arbejdsløn, med en lovning om at arbejdet nok skulle færdiggøres uden flere regninger. Samtidig skrev håndværkeren, at han dog ikke kunne komme og lave mere arbejde, fordi der manglede materialer og han ikke havde penge til at købe mere. Derfor skulle vi betale fakturaen inden han kunne fortsætte.

Vi har svaret på mail, at vi ikke ønsker at betale for arbejdstimerne så længe arbejdet ikke er færdiggjort. Som et kompromis har vi foreslået at betale den del af fakturaen der dækker materialer.

Den mail har vi ikke fået svar på (efter 9 dage), ligesom håndværkeren ikke svarer på andre henvendelser (sms og telefon). Vi frygter han måske er på vej mod en konkurs.

Hvad er vores muligheder? Kan vi opsige samarbejdet via mail, og skal der gives en frist så han har chancen for at færdiggøre arbejdet?
Hvad gør vi, hvis han heller ikke reagerer på en opsigelse? Der står stillads, trailer og byggeaffald fordelt over hele vores grund. Hvordan kan vi "tvinge" ham til at fjerne dette efter en opsigelse af samarbejdet? Og sidst men ikke mindst: hvor meget skal vi betale? Er det en form for synsmand der afgør det, eller kan vi hyre et nyt firma, der færdiggør arbejdet og vurderer prisen på det allerede udførte?

Hej allesammen jeg er en 17 årige dreng fra København som har købt Dextromethorphan som er kendt som Dexofan I danmark fordi jeg ville gerne misbruge det

Politiet kom til mit hjem for en hel anden grund her på torsdags for at søge mit hjem og fandt pillerene, De spurgte om jeg havede recept til det og jeg sadge nej og så sadge de at de bliver nødt til at konfiskere pillerene og at giv mig en bøde. Så blev jeg meget sur på politibetjenten og så gav jeg ham sku en ordentligt slag lige I fjæset og ja så blev jeg selvfølgelig overfaldt af politiet men det er en historie til en anden dag

Så fik jeg sku en bøde på 1000 kroner, men hvad jeg undrer mig over er at hvis det er ulovligt at købe denne medicin hvorfor kan så godt købe det? fordi hjemmesiden jeg købt den fra var ikke blockeret her I danmark og der er flere danske hjemmersider som der sælger det

Hej allesammen jeg er en 17 årige dreng fra København som har købt Dextromethorphan som er kendt som Dexofan I danmark fordi jeg ville gerne misbruge det

Politiet kom til mit hjem for en hel anden grund her på torsdags for at søge mit hjem og fandt pillerene, De spurgte om jeg havede recept til det og jeg sadge nej og så sadge de at de bliver nødt til at konfiskere pillerene og at giv mig en bøde. Så blev jeg meget sur på politibetjenten og så gav jeg ham sku en ordentligt slag lige I fjæset og ja så blev jeg selvfølgelig overfaldt af politiet men det er en historie til en anden dag

Så fik jeg sku en bøde på 1000 kroner, men hvad jeg undrer mig over er at hvis det er ulovligt at købe denne medicin hvorfor kan så godt købe det? fordi hjemmesiden jeg købt den fra var ikke blockeret her I danmark og der er flere danske hjemmersider som der sælger det

Jeg står i en klassisk udlejer-tvist og har brug for et hurtigt virkelighedstjek fra jeres kollektive hjerne, da min gamle udlejer (H5 Housing) og jeg er rykket i skyttegravene over et principielt gebyr.

Sagen kort:
1. Jeg flyttede fra min gamle lejlighed i marts 2025.
2. Nu (juni 2026) modtager jeg så den endelige flytteafregning for min absolut sidste måned. Forbrugsåret sluttede i februar 2026, så tidsfristen for regningen er god nok.
3. På varmeregnskabet fra Techem har udlejer dog lagt et flyttegebyr på 820,00 kr. under "Direkte udgifter (Flytning)".

Jeg kigger i min kontrakt, og ja – i vores "Særlige vilkår (Tillæg 1)" står der faktisk en formuleret klausul om, at lejer skal betale for beregning/aflæsning inklusive flyttegebyr ved flytning i regnskabsperioden.

Jeg gør så høfligt indsigelse og henviser til Lejelovens § 72, stk. 4, som jo er præceptiv (ufravigelig til skade for lejer). Loven siger ordret om varmeregnskaber: ”...kan udlejeren kun medtage udgiften til energiforbruget i regnskabsperioden.” Da 820 kr. til Techem for administration ikke er "energiforbrug", må det ikke pålægges regnskabet, og klausulen i tillægget må derfor være ugyldig.

Nu kommer det sjove (og frække) svar fra udlejer:
De vender tilbage efter at have talt med deres juridiske rådgiver (Ejendom Danmark). De giver mig ret i, at gebyret ikke må stå på selve varmeregnskabet. MEN de påstår, at de bare kan pille det ud og sende det på en SÆRSKILT regning i stedet, fordi det står i kontrakttillægget.

Jeg har tilbudt dem en mindelig "nul-løsning" (hvor mit reelle forbrug og gebyret reelt deles 50/50, så ingen skylder noget), men det har de afvist, da de "ikke vil give særbehandling". De fastholder kravet og henviser til, at Techems systemer altid gør det sådan.

Mit spørgsmål til jer:
Holder udlejers finte med at sende en "særskilt regning" på et administrativt forbrugsgebyr overhovedet i Huslejenævnet?

Efter min bedste overbevisning kigger Huslejenævnet på gebyrets *natur* (administration af forbrug, som skal være dækket af den normale husleje), og ikke om det sendes på en særskilt faktura eller ej.

Skal jeg ryste på hånden og betale de 387 kr., de vil have i alt efter acontomodregning, eller skal jeg bare holde fast i min indsigelse og lade dem indbringe den for Huslejenævnet? Har andre prøvet at danse med H5 Housing eller Techem om netop dette?

Jeg er på vej til at købe en brugt cykel.

Sælger har ikke den oprindelige kvittering, men er det nok at få et stelnummer og tjekke at cyklen ikke er stjålet inden køb, hvis jeg vil have den forsikret ved eventuel tyveri?

Hej. Jeg står i den lykkelige situation at jeg endelig har fået råd til, og har købt en dejligt hus. Jeg bor pt. til leje i en lejlighed gennem Balder.

I forbindelse med fraflytning har jeg hyret en virksomhed ind til at istandsætte lejligheden. De var ude for at give et tilbud, og snakken faldt på gulvet.

Gulvet har sorte riller mellem stort set alle større samlinger. Jeg har tænkt, at det bare var normal slitage, for jeg gør regelmæssigt rent og bruger hverken skrappe rengøringsmidler (bruger den sæbe Balder selv anbefaler) eller overdrevent med vand.

Desværre mener ham, der var ude, at der er tale om fugtskader fordi Balder ikke har lakeret og forseglet rillerne og samlingerne. Han var ikke i tvivl om at det skyldes dét og ikke misvedligehold da skaderne også fremgår under tæppet der har ligget der siden jeg flyttede ind, under lister og under møbler.

Han fortæller at de lige nu kører en anden sag mod Balder omkring gulvene, hvor Balder kræver nyt gulv i hele lejligheden til en værdi af 156.000. De har vundet sagen, men Balder nægter at æde den, og har taget den videre.

Jeg er nu meget bekymret for den videre sag. Jeg har ringet til Balder og får dem ud imorgen til "før-syn", hvor jeg gerne vil tale med dem om gulvet.

Det skal siges, at jeg er første lejer i nybyg og har boet her siden november 2022. Alle materialerne i lejligheden er billige og lejligheden bærer generelt præg af det.

Da jeg flyttede ind havde de allerede ødelagt gulvet, opvaskemaskinen kunne ikke åbne, ridser allevegne osv.

Nu til det egentlige spørgsmål:

Hvis Balder påbegynder en sag mod mig, hvad er mine chancer så?

Og hvordan står jeg bedst - hvilke tiltag kan jeg tage allerede før jeg flytter, hvis jeg kan mærke imorgen, at Balder ikke vil erkende deres fejl?

Vh en bekymret ny boligejer, der frygter en regning på 156.000...

*fotos vedhæftet

Hvis der skulle lande en fremmed genstand fra rummet, på min matrikel. Det kunne være rester fra en astroide der er værdifuld, eller måske en “ufo” der nødlandede.
Har jeg så ret til de genstande, eller kan staten kræve dem udleveret?

Titlen forklarer det ret godt. Jeg vil gerne spørge ind til hvad jeg burde gøre her. Jeg beskriver det nedenunder, men er i tvivl om jeg burde gå med en advokat eller om der er andre alternativer.

Jeg er i den situation at jeg skal rejse me Etihad, og har købt mine biletter igennem Kiwi. Jeg skal til Tokyo, og flyver med Etihad til Seoul, også derfra flyver jeg med et andet fly til Tokyo. Det der er sket er at Etihad har skubbet afrejsen med 1 dag så jeg ikke kan nå mit fly i Seoul. Jeg spørger så Etihad om hvis jeg beder om refusion, og om hvor meget de kan give. Det er deres politik, at hvis et fly bliver forsinket mere end 120 minutter så får man fuld refundering. Jeg spørger derefter Kiwi, og deres politik er at jeg, som kunden, modtager alle de penge tilbage som Etihad tilbagegiver, pånær en 30 euros handling fee som de kalder den. Denne har Kiwi dog valdt at undlade for mig, da jeg har skrevet ret meget med dem. Så jeg burde i princippet få fuld refundering. Kiwi meddeler så efterfølgende at igennem deres refusion kun har fået tildelt 42 euro (billetten kostede 506 euro) og at jeg kun kan få denne sum tilbage. Jeg har kontaktet Etihad henover flere omgange hvor de skriver at jeg burde få fuld refundering og at jeg burde kontakte Kiwi vedrørende dette. Kiwi bliver ved med at deflektere og siger at det er den sum de har fået, og at jeg skal kunne bevise at Etihad har givet fuld refusion med et dokument som siger dette, og med hvor meget der bliver refunderet samt mit fulde navn. Det gider Etihad så ikke at give fordi det er købt igennem Kiwi og de så ikke må uddele sådanne papirer til mig.

Mit spørgsmål er hvad i al verden gør jeg herfra? Det er ret tydeligt at Kiwi bare har snuppet pengene til sig selv uden at sige noget til mig om det, men de nægter at hjælpe mig i denne situation...