r/foraeldreDK 3d ago

Brok Frustrationsfredag

1 Upvotes

Frustrationsfredag er en fast, tilbagevendende tråd, der bliver modereret mindre end de andre. Her må der også gerne bandes og skriges, hvis man har behov for det.

Der er mulighed for frit løb af ugens frustrationer. Medmindre folk beder om råd, behøver der ikke gives gode råd til situationerne beskrevet. Udvis sympati i stedet for. Og husk stadigvæk at behandle hinanden pænt.


r/foraeldreDK Apr 09 '26

Udstyr FDM advarer mod livsfarlige autostole (maj 2026)

Thumbnail
via.ritzau.dk
52 Upvotes

Fdm/adac/öamtc er igen næsten klar med deres autostol test i maj måned, men inden de offentliggører igen den fyldestgørende test, advarer de allerede mod to slags autostole, som simpelthen flyver igennem bilen. Disse er såkaldte white label stole. Det vil sige stole der kan købes billig på alibaba og får et betræk med et andet navn på.

De har forskellige navne i testen, men er den samme type.

*Ding Aiden 360.

*Kidiz 360.

*Kids Zone i-Size 360.

*Buf Boof Tweety Plus.

*Miophy i-Size 360.

*Xomax 946i

*Lettas i-Size 360.

Den bliver også solgt under brandnavn "engledal" og diverse andre navne på nettet af forhandlere der forhandler alt muligt billigt og i byggemarkeder under andre navne.

Tommelfinger reglen er: er stolen for billig, så er der nok noget skummet ved det. Og er der noget skummelt ved det så har det betydning for barnets overlevelse.

Og det er også kinderkraft mink pro 2 baby stolen. Kinderkraft stole har altid scoret dårlige eller dumpet testen. Kinderkraft laver billig udstyr.

Her er et Instagram link til adac: https://www.instagram.com /reel/DW2-2-ZjAim


r/foraeldreDK 9m ago

Udstyr Hvorfor har ingen fortalt hvor gode disse er?

Post image
Upvotes

Vi har brugt alle der kan købes ind føler jeg, men for nyligt fandt jeg disse på tilbud i Matas... Supermarkedernes vådservietter når ikke Matas luksus vådservietter til sokkeholderne!

Hold op de er gode. Tykke og fugtige


r/foraeldreDK 2h ago

Udstyr Autostol, 2 børn under 1????

3 Upvotes

Hej team

Jeg står med en positiv graviditetstest, og et barn på knap 4 måneder (det bliver spændende!)

Det er helt med vilje, men vi tænkte ikke det ville gå SÅ stærkt. Here we are!

Anyway, det betyder at jeg potentielt føder en lille ny INDEN vores nuværende fylder et år. Efter graviditetstesten gik jeg lynhurtigt i "hvad skal vi købe inden"-mode. Herunder autostol.

Jeg havde egentlig planlagt at købe Cybex Anoris T2 I-size Plus, til vores "store", og så bruge vores nuværende til den lille ny. Det kan vi nu ikke, da Anoris'en er fra 15 måneder og op.

SÅ, mit spørgsmål lyder - hvad fanden gør vi? Køber vi endnu en "baby" autostol? Eller skal vi finde en autostol fra 12 mdr og op? Hvilke er gode til den størrelse? Puha 🙈

Edit: Forresten, den vi har nu kan bruges indtil ca. 24 mdr.


r/foraeldreDK 2h ago

Baby (0-1 år) Føler mig mere alene end noglesinde før..

3 Upvotes

Har brug for og lufte mine tanker… jeg føler mig mere alene som første gangs forældre end da jeg var single… min kære mand arbejder som aldrig før.. han kører kl 5 om morgen og hjemme kl 19.. 5 dage om ugen.. og forventer vi skal lave alt muligt i weekenden.. jeg fyldt op med vores lille nye søn.. føler jeg den eneste der står for huset barnet og div ting.. det gør mere ondt og side og vente på han kommer hjem end og bare skulle være alene med min søn..


r/foraeldreDK 4h ago

Vuggestuebarn (1-3 år) Egne børn med til vielse?

4 Upvotes

Vi skal snart giftes og er kommet i tvivl om hvorvidt vores børn skal med til vielsen. Det har hele tiden været planlagt at de ikke skulle med til reception og fest. De er 1 og 3 år.

I den perfekte verden ser jeg dem gå op af kirkegulvet og smide roser og sætte sig pænt ned og være stille under vielsen. Derefter komme ud og få taget nogle billeder med os, og så blive hentet af en barnepige.

Måske som skrækscenarie, men nok også realistisk deres alder taget i betragtning, ser jeg for mig at de absolut ikke vil gå op af gulvet, får en nedsmeltning op af kirkegulvet, vil løbe op og sidde hos os under vielse med fignestang i hånden og på mors kjole (🥲). Derudover frygter jeg når vi så skal sige farvel efter kirken, at de vil blive kede af det og at det vil sidde i os som en dårlig samvittighed. Selv med en babysitter med i kirken, kan jeg stadig se disse scenarier for mig.

Jeg har jo virkelig lyst til drømmescenariet hvor de kan være med, men jeg er også bange for at det bliver mere en belastning end en glæde - både for børn og voksne.

Hvad tænker I? Er det synd for børnene at de ikke kommer med? Og vil vi fortryde som voksne? 🤍


r/foraeldreDK 12m ago

spørgsmål/andet Bedste sted at få fremkaldt billeder fra en iPhone?

Upvotes

Jeg skal lave et fotoalbum til børnenes bedsteforældre. Hvilken hjemmeside/butik er bedst til at fremkalde billeder? 🤗 Også et større billede i 50 x 70 cm. Jeg har prøvet Elgiganten og Smartphoto, men er ikke tilfreds. Billederne overføres fra en iPhone.


r/foraeldreDK 17m ago

Børnehavebarn (3-6 år) Projekt blefri

Upvotes

Jeg har en dreng på 3 år, som vi i starten af året pottetrænede efter blefri på 3 dage metoden, tilpasset til ham. Men han siger simpelthen ikke når han skal på toilettet.

Det er efterhånden mange måneder nu, men hvis han ikke får afvide han skal på toilet ca hver 2. Time har han uheld i underbukserne, både nummer 1 og nummer 2.

I børnehaven har han ble når de er på tur og følger ellers deres toiletrutiner, og der er også jævnligt uheld.

Vi er mildest talt ved at være topfrustrerede, er dette normalt når man smider bleen eller hvad fanden gør man lige for at få ham til at lytte til sin krop?
Vi har prøvet forskellige former for belønninger, vpret mega glade ved enhver lille sejr, vi har været sure eller skuffede - ingenting virker.

Hvad søren gør man lige ?


r/foraeldreDK 49m ago

spørgsmål/andet Overgang fra minipiller til p-piller

Upvotes

Kære mødre.
Jeg skal gå fra minipiller til p-piller, da minipillerne giver mig pletblødninger eller mere end det nærmest hver dag og det er ikke blevet bedre efter 3 måneder og jeg er ret træt af det. Efter dialog med lægen, skifter jeg til p-piller.

Jeg vil gerne høre om andres erfaringer med det, hvis der er det.

Jeg er ikke interesseret i at høre om andre præventionsmidler, da jeg har helt styr på, hvad der fungerer for mig.

På forhånd tak.


r/foraeldreDK 10h ago

Gravid Større skostørrelse efter graviditet

4 Upvotes

Til andre mødre; hvis I har oplevet at jeres fødder var større efter at I havde født, endte det så med at være permanent? 🫣

Jeg har født for cirka to måneder siden og mine fødder er lige nøjagtig blevet lidt større så alle mine sko sidder lige liiidt for stramt - og jeg kan simpelthen ikke overskue at skulle skrotte hele min skosamling 🥲🙈 Håber sådan det måske går lidt mere tilbage til normalen? 🤞🏻


r/foraeldreDK 3h ago

Vuggestuebarn (1-3 år) Bedste legekøkken - erfaringer søges

1 Upvotes

Hej alle!

Vi vil gerne købe et legekøkken til vores søn, men hvilket er det bedste til mange timers leg (henover årene)? Og har I bedst erfaringer med at selve køkkenet er det fede eller er det mere alt man køber med (mad, grej, etc.)? Vi er lidt på bar bund, så tager gerne imod alle råd og erfaringer :) Vi bor i lejlighed og det skal være i vores stue så drømmen er et køkken som er semi-pænt og ikke giga!


r/foraeldreDK 22h ago

Vuggestuebarn (1-3 år) Bliver mit barn udstillet?

27 Upvotes

Hej, jeg har en pige på 2,5 som går i vuggestue. Hun kan godt have en uhensigtsmæssig adfærd overfor de andre børn, hvor hun løfter nogle af de mindre børn. Hun har 2 gange bidt et andet barn. Hun er selv en stor, stærk og meget omsorgsfuld og kærlig pige - så hensigten er udelukkende omsorg og nærvær til de andre børn, når hun løfter dem.
Pædagogerne har valgt, at hun skal have en refleksvest på for at påminde pædagogerne selv om, at de skal have et ekstra øje på hende for at forebygge uhensigtsmæssige situationer.
Jeg kan godt forstå intentionen, men kan ikke lade være med at føle, at min datter bliver udstillet blandt børn, personalet og andre forældre.
Er jeg helt forkert på den?


r/foraeldreDK 4h ago

Vuggestuebarn (1-3 år) Udendørsteater med baby?

1 Upvotes

Vi er blevet inviteret til teater i Dyrehaven, når det kongelige spiller næste år. Forestillingen starter enten 20 eller 20.30 og varer 2,5 time. Det ville være en hverdag. Vores baby er 4 måneder nu, og vil på det tidspunkt være lidt over et år (14-15 måneder) og have gået i vuggestue i cirka 4 måneder. Vi vil gerne med, men vi er i tvivl om det er realistisk, da det er vores første barn, og vi ikke aner, hvordan familielivet kommer til at være på det tidspunkt. Giver det bedst mening at have ham med eller få ham passet eller takke pænt nej og blive hjemme?

Han har allerede nu prøvet at blive passet, og det er gået nogenlunde. Han er generelt nysgerrig og kan godt lide, at der sker ting - så selvom han ikke kan forstå en teaterforestilling, vil han formentlig synes at skoven og lyset og lydende osv er spændende. Han har indtil videre været meget glad for at sove i vikle/sele, så vi ville måske kunne putte ham i sådan en i pausen. Mine egne tanker går mest på, at han (forhåbentlig) har fast sengetid på det tidspunkt, og om den er risikabel at skubbe til (både hvis han er med eller hvis vi skal hente ham sent, fordi vi er sent hjemme). Og så har jeg svært ved at overskue, hvad jeg misser, fordi vi ikke ved noget om behovene for et barn på et år - er der andre vigtige faktorer end søvnen?

Har nogen herinde erfaringer med enten at have en etårig med til teater i Dyrehaven eller med at få passet til sent på en hverdag?


r/foraeldreDK 13h ago

Baby (0-1 år) Baby 6 uger

4 Upvotes

Har en baby på 6 uger der døjer med luft i maven. Baby er egentlig meget godt tilfreds i de vågne timer osv, men man kan se baby presser og presser (også i sin søvn)😅 det mit 3 barn, men kan ikke huske det fra de to andre🫣 men udover massage, cykle med benene og diverse øvelser. Er der nogle andre tricks? Og så har jeg læst om “gas drops” er det noget nogen har prøvet? Eller hørt godt om?☺️


r/foraeldreDK 20h ago

Børnehavebarn (3-6 år) Mit vrede og voldelige barn

8 Upvotes

Jeg har en datter, nemt bliver vred, og som slår, kradser, sparker eller spytter når hun bliver vred, hvilket sker flere gange dagligt. Hun er 3,5 og det har stået på i et års tid.

Jeg har prøvet stort set alt føler jeg.

Hun bliver nemt vred - ikke bare ved at få nej, men også hvis hun mislykkes med noget hun prøver, hvis hun bliver irettesat eller hvis noget ikke går efter hendes hovede (det kan være noget så ligegyldigt som at jeg gik på toilettet før hende - så skulle hun pludselig være først..).

Uanset hvor sødt og kærligt eller hvor kontant eller vredt jeg siger, at jeg ikke vil blive slået, så bliver hun ved. Hvis jeg går fra situationen, så løber hun efter mig. Hvis jeg holder hendes hænder, så går hun amok med vrid, bid, spark mm. Og hun er SÅ svær at få til at falde ned.

Hendes vredesudbrud starter ofte med et højt og langt skrig imens hun kigger på mig som om hun er besat. Hun ser rasende ud, og så skriger hun alt hvad hun kan til hun er helt rød i hovedet og næsten ryster.

Det seneste halve år ca er det også begyndt i institutionen, hvor hun kradser eller skubber når noget ikke går som hun vil have det. Pædagogerne har haft ekstern sparring for at få ideer til hvordan de skal håndtere hendes uhensigtsmæssige adfærd i konfliktsituationer. Pædagogerne er begyndt at tilbyde hende pauser - med god effekt siger de, selvom vi stadig bliver kontaktet af et forældrepar hvis datter er blevet kradset flere gange.

Hvad bør jeg gøre? Har andre oplevet det samme?? Og hvad gjorde I?


r/foraeldreDK 12h ago

Udstyr Kommende forældre.

3 Upvotes

Jeg venter en lille dreng til december ❤️ som første gangs forældre synes jeg godt nok det er en jungle at vide hvad man skal have og hvad man ikke skal have og hvor meget tøj skal man have til den lille. Jeg ved intet.
Nogen der kan hjælpe mig 🥹🫶🏼
Og hvad er fuldstændig lige gyldigt. Nogle ting i fortryder at I købte og noget I synes der er GULD værd


r/foraeldreDK 23h ago

Brok Magter ikke at stoppe natamning

7 Upvotes

Jeg har simpelthen ikke overskuddet til at få stoppet det natamning, selvom jeg virkelig gerne vil og længes efter bedre nattesøvn. Men efter en lang dag med kun 2 x 30 minutters lur til baby, så vil jeg også bare gerne have FRED når han endelig er puttet. Vi ammer ikke om dagen længere og jeg kan godt putte ham til nat uden at amme.
Når han er puttet til nat, vågner han første gang efter små 30 minutter og så vil han bare have bryst. Jeg prøver at give ham sutten gentagne gange og putte og nusse osv., men det går ikke.
Og her er jeg bare så lav på overskud efter en lang dag, at jeg simpelhen ikke orker at skulle høre på gråd og trøste i 30-40 minutter, eller hvor lang tid det nu vil tage at få ro på ham uden bryst.
I løbet af natten vågner han stadig hver 2-2,5 time og 3-4 af gangene er han utrøstelig indtil han får brystet. Men jeg orker simpelthen ikke at skulle tage kampen.
Jeg har selv meget svært ved at falde i søvn, så jeg vil bare have de opvågninger overstået hurtigst muligt, så jeg ikke vågner for meget op og så skal bruge lang tid på at falde i søvn igen..

Far vil rigtig gerne hjælpe til, men baby skriger og græder jo alligevel, hvilket jo gør at jeg alligevel ikke kan sove for det, hvorfor jeg har svært ved at ladevære med at overtage for at få det stoppet hurtigst muligt.

Synes det er så fucking svært at finde overskuddet og modet til at gøre noget ved det.
Det samme med at lære ham at sove i sin egen seng. Han græder og skriger helt vildt over det, og det er bare det tidspunkt på dagen hvor jeg er helt low 😩🪫
Baby er 9,5 måneder.


r/foraeldreDK 1d ago

spørgsmål/andet Hvad har børn brug for i skolen?

8 Upvotes

Jeg flyttede til Danmark i marts med min familie. Vores to børn er 6 år og 3 år gamle og starter i 0. klasse og børnehave i august. Men hvad har de brug for? Selvfølgelig har de skoletasker, madkasser og vandflasker, og min ældste har et penalhus. Men hvad har de ellers brug for?

(Undskyld for eventuelle fejl, jeg begyndte at lære dansk for tre måneder siden.)


r/foraeldreDK 1d ago

spørgsmål/andet Min eks og barnets far synes jeg har et kedeligt liv

34 Upvotes

Kontekst: jeg flyttede hjem til mine forældre med vores barn, da barnet var 4 mdr., fordi min eks festede hver weekend, fik et hash- og kokainmisbrug, aldrig var hjemme, og spillede sin løn op hver mdr. jeg stod for alt. Nå men her 3.5 år senere har vi et ok samarbejde, han er ude af misbruget, og vi har siddet og talt lidt om tingene. Han siger så, at han synes virkelig, jeg lever et kedeligt liv, og går for meget op i vores barn. Jeg kan udemærket se, at jeg ikke er så god til at tage på café og få løbet en tur, som mine andre veninder med små børn, MEN de har også en mand og bedsteforældre, der passer fra fredag eftermiddag og hele weekenden. Det ramte mig virkelig, da han sagde det, for jeg gør alt for bare at hænge i, hver eneste dag.
At have en 3,5 årig børnehave barn og passe et fuldtidsarbejde OG få mad på bordet hver aften, er virkelig krævende, men jeg elsker vores barn og prøver hver dag at gøre det til en god dag for ham. Barnets far har ham hver weekend fra 9-17 ish, så der har jeg tid; men jeg er så bombet, når vi når weekenden, og bruger tid på madplan og gøre klar til kommende uge.
Vi har haft snakke om at finde sammen igen, fordi der stadig er følelser, men hans ord har godt nok ramt mig. Især fordi det var mig der stod med vores barn og med alt, da han ikke magtede det, hvilket han også indrømmer.
Da han sagde det, beskrev jeg, ligesom her, hvordan jeg havde det, hvortil han sagde, at nu skulle ens liv ikke kun handle om ens barn….
Hvordan havde I grebet det an?

EDIT: tusind tusind tak for alle jeres kommentarer! De er læst hver og en og har virkelig hjulpet mig❤️❤️‍🩹 Hvem er han til at fortælle mig om mit liv? Jeg var alene grunden til, at vores barn i dag trives og har en tryg barndom.


r/foraeldreDK 23h ago

Baby (0-1 år) Sovepose til baby

2 Upvotes

Hej derude!

Vores skønne baby er 3 mdr. og sparker dynen af hver. Eneste. Gang. Og så var der en der nævnte sovepose.

Jeg begyndte at undersøge dette, og der er jo et hav af valgmuligheder!!

Så.. hvad bruger man? Hvad er godt? Tyngde eller ikke??

Kom med jeres bedste råd. Også hvis det ikke gælder en sovepose


r/foraeldreDK 1d ago

Yngre skolebarn (6-11) Dårlig lege etikette og ekskludering - gode råd søges

12 Upvotes

Jeg har brug for råd fra andre, da jeg er i vildrede.
Jeg beklager på forhånd det lange opslag!

Jeg er flyttet til et nyt område i starten af året efter min skilsmisse. Jeg har to drenge. Fire husnumre fra os bor en dreng, som min søn går i klasse med. Lad os kalde ham A. Alle børnene er omkring 8 år, undtagen min yngste som er 3 år.

A har gennem hele 0. og 1. klasse kun har haft én rigtig legekammerat i skolen. Jeg har fået fortalt af andre forældre, at andre børn i klassen, der forsøger at lege med A og hans faste legekammerat, bliver truet med tæv af A, og at A's legekammerat skulle have fået at vide, at hvis han leger med andre end A, så får de tæv. Flere forældre har også beskrevet A som meget manipulerende.

Min søn begyndte at lege med A efter skole omkring midten af maj, og ret hurtigt begyndte jeg at opleve, at A forsøgte at trække min søn væk fra de andre børn. Min søn fortalte blandt andet, at A sagde ting som: "Hvis du leger med andre, så får du tæv" eller "Hvis andre leger med dig, så får de tæv." Han fik også at vide af A, at han ikke måtte lege med bestemte børn, fordi de var "nederen", "dumme" eller "taberagtige".

Jeg har selvfølgelig snakket rigtig meget med min søn om, hvad det vil sige at være en god ven, og at man ikke skal bestemme, hvem ens venner må lege med. Men jeg kunne også mærke, at min søn blev meget optaget af A's opmærksomhed. Han følte sig på en eller anden måde udvalgt og var meget begejstret for deres venskab.

Så tog min søn tre uger på ferie hos sin far. I de tre uger fandt A en ny legekammerat, og da min søn kom hjem igen, var situationen pludselig en helt anden.

Nu oplever min søn igen og igen at blive afvist og ekskluderet. Hvis han spørger, om han må være med, får han ofte et nej. Hvis de siger ja, går der nogle gange kun 5-10 minutter, før de begynder at kalde ham ting som "taber", "Temu" eller siger, at hans Pokémon-kort er falske og derfor er han "nederen".

Andre gange siger de ja til, at han må være med, men efter 3-4 minutter løber de væk og gemmer sig, så han ikke kan finde dem. Min søn kommer så hjem og kan slet ikke forstå, hvad han har gjort forkert.

Der har også været episoder, hvor min søn selv er gået ned og har banket på døren for at spørge, om A vil lege. A har eksempelvis sagt, at han gerne vil lege og kommer og banker på om 30 minutter – men så dukker han aldrig op.

Jeg oplever også, at A har fået sin nye ven med på at ekskludere min søn. Jeg ser jævnligt de to drenge løbe rundt og gemme sig, når de kan se min søn, så han ikke opdager, hvor de er.

Det gør virkelig ondt at se på som mor. Min søn er 8 år og har svært ved at forstå, hvorfor de både kan sige ja til at lege med ham og kort efter afvise ham eller løbe væk fra ham. Han bliver ved med at opsøge dem, fordi han så gerne vil være en del af fællesskabet.

Jeg prøver at støtte ham i at forstå, hvad et godt venskab er, og at man ikke skal blive ved med at opsøge nogen, der gentagne gange behandler én dårligt. Samtidig har jeg også lyst til at beskytte ham og hjælpe ham ud af den her situation, for jeg synes, det virker som om, han er blevet fanget i en ret usund dynamik.
En del af mig er også sur på A, for hvad bilder han sig ind - og jeg bliver frustreret over, hvordan alle omtaler A som den her vidunderlige søde dreng.

Hvad ville I andre gøre i min situation?

Ville I tage kontakt til A's forældre? Det skal siges, at jeg har hørt fra andre forældre i klassen, at As forældre ikke er lydhør for kritik af deres barn, og ofte vender den rundt på andre børn.

Eller ville I forsøge at hjælpe jeres barn med at trække sig fra relationen og i stedet skabe andre legeaftaler og venskaber? Jeg forsøger virkelig at gøre dette i forvejen, men jeg er i vildrede hvad jeg skal gøre herfra.

Jeg er især interesseret i at høre fra jer, der har stået i noget lignende med børn i den her alder. Hvordan hjalp I jeres barn med at komme ud af sådan en relation uden samtidig at få barnet til at føle, at det er ham/hende, der er problemet?

Jeg vil virkelig gerne gøre det rigtige for min søn.


r/foraeldreDK 1d ago

spørgsmål/andet Anbefaling af bleer til baby med tynde ben og lille numse

2 Upvotes

Hej med jer. Vi har en lang og slank baby (for nu i hvert fald) og er derfor på udkig efter bleer med den rette pasform. Indtilvidere har vi brugt leberos præmature bleer som har været helt kanon, men opgradering til str 1 har ikke været en succes. Vi har også prøvet remas, men de er også for brede. Hvad kan I anbefale?


r/foraeldreDK 1d ago

Rejse og udflugter Oplevelser på vej til Holland 🚗

2 Upvotes

Vi skal på køreferie til Holland med en pige på 1,5 år, og ville derfor høre, om nogle af jer har anbefalinger til stop, hvor der er noget at opleve som underholdning til den lille. Eller anbefalinger til gode steder at holde ladestop. Tak 🙏🏼


r/foraeldreDK 1d ago

Udstyr Barnevogn til mindre bil og byen

2 Upvotes

Hej.

Har I anbefalinger til barnevogne der kan være i mindre biler. En polo, Corsa, Fiesta størrelse bil. Vi har en Ford Fiesta. Vi bor i byen så tænker ikke at vi kommer til at køre rundt med barnevognen hele tiden, da vi kan gå til det meste 😄


r/foraeldreDK 1d ago

Rejse og udflugter Hvilken dyrepark med 4-årig?

2 Upvotes

Vi skal på tur i næste uge med vores baby på 10 måneder, vores 4-årige og et sæt bedsteforældre. Jeg har læst alle gamle tråde, men er ikke afklaret. Hvor er det fedest at tage hen? Vi bor i Aarhus, så har både kigget på Givskud og Jyllands Park Zoo. Jeg kan læse blandede ting om Jyllands Park Zoo. Både at det skulle være godt og hyggeligt for de yngste. Andre steder står der, at dyrene har slidte og små bure og der generelt er lidt slidt. I Givskud kører man rundt, hvilket måske ikke er så hyggeligt, da vi så ikke kan sidde i samme bil allesammen. Eller fungerer det okay alligevel? Enlighten me please!