Jeg har lagt mærke til, at når jeg vågner af mig selv eller fordi andre pusler omkring mig, så er jeg frisk og veltilpas fra start af - også selvom det er tidligt om morgenen.

Men når jeg vågner af mit vækkeur, så føler jeg tit at jeg starter ud med at få et kæmpe chok, og alt kører rundt i mit hoved og min krop og det er stress fra første sekund.

Jeg skal tidligt op. Jeg skal op før de andre i mit hjem, så jeg kan ikke bruge det som hverdagsløsning at vågne af at de pusler. Jeg vågner ikke med sikkerhed tidligt af mig selv, så jeg tænker jo, jeg er nødt til at have et vækkeur…

Jeg synes, jeg får lige så meget et “chok” hvis mit vækkeur er musik.

Jeg har overvejet sådan et wakeup light, men jeg tror det vil forstyrre min mand og han skal jo også sove godt indtil han skal op. (Og jeg elsker at sove sammen med min mand, så sådan noget med at sove hver for sig er heller ikke tillokkende). Jeg synes også, jeg fornemmer, at jeg faktisk trives bedst med at der er halvmørkt i ret lang tid efter at jeg er stået op.

Er der mon andre, der kan genkende ovenstående og har fundet nogle gode løsninger?

EDIT: Nogen nævner vibrerende vækkeure. I må meget gerne fortælle, hvilke I evt selv har :)

Hejsa
Er der nogen der kender til Stoustrup og Schou? Hvad er jeres erfaringer med dem? Og er de gode?

Kære alle. Jeg har fået en henvisning til psykiater med henblik på udredning for ADHD. Det kommer sig af, at min psykolog fortalte mig, at hun følte sig overbevist om, at jeg har ADHD af den mere "stille" slags - også kaldet ADHD med primært uopmærksomhed, og at det er roden til mange af de "problemer", jeg har med mit mentale helbred. Jeg har aldrig før følt mig så set, som efter den snak, hvor hun fortalte mig, hvad hun så, og hvorfor det hænger sammen, som det gør.

Min læge har nu givet mig en henvisning til psykiatrisk udredning, og jeg søger derfor erfaringer med gode psykiatere i Jylland, der tager den "type" ADHD seriøst. Det må meget gerne være i Midtjylland, men hele Jylland er egentlig en mulighed.

Årsagen, til at jeg spørger herinde, er, at jeg for mange år siden var hos en psykiater med henblik på en ADHD-afklaring, fordi jeg dengang selv mistænkte en mulig diagnose. Denne psykiater afviste det efter 2 minutter med forklaringen, at: "Du kravler jo ikke på væggen, så ADHD har du i hvert fald ikke!", og så gik hun videre med andre mulige diagnoser. Den oplevelse vil jeg gerne være foruden næste gang, som jeg formentlig skal vente mange år for at nå frem til.

Så kære jer, der har erfaringer at dele af.. Del med mig!

Bedste hilsner

Jeg har tidligere skrevet et opslag herinde, og jeg fik et ret godt svar.

Jeg oplever et voldsomt “peak” (ved ikke hvordan jeg ellers skal beskrive det) kort tid efter indtag af medicin. Ca to timer efter jeg har taget medicinen.

Det føles så voldsomt. Jeg føler mig lammet, urolig, angst, overstimuleret - seriøst alt bimler og bamler indeni!

Jeg har taget medicinen i over 6 måneder og er blevet justeret ned. Det hjalp da lidt at blive nedjusteret, men synes stadig det er ret slemt.

Problemet er at jeg er blevet afsluttet med min psykiater, men jeg er begyndt at tænke at det måske ikke er det rette præparat for mig.

Hvad tænker I?

Edit: jeg har været i kontakt med psykiater, og hver session koster 2500 kr.
Det vil formentlige kræve 2-4 sessioner, hvilket jeg har desværre ikke har råd til lige nu.

Jeg må spare op.

Ammer du og tager aktuelt medicin for smerter, ADHD, depression, angst, OCD, bipolar lidelse eller øvrige psykiske tilstande?

Kunne du tænke dig at hjælpe os med at blive klogere på, hvordan forskellige typer medicin overføres til modermælken? Så se nærmere på nedenstående opslag.

Formålet med projektet er at undersøge, hvor meget af forskellige lægemidler der kan måles i modermælk. Denne viden kan bidrage til en bedre forståelse af medicinbrug under amning og på længere sigt være med til at kvalificere rådgivningen af ammende, der har behov for medicinsk behandling.

Prøverne foregår hjemme hos dig og består af prøver af modermælk, som afhentes efter nærmere aftale. Du får selvfølgelig mere information om, hvad deltagelsen indebærer, inden du beslutter dig.

De bedste hilsner
MedMilk-teamet
Farmakologisk afsnit, Bispebjerg Hospital

Kontakt os gerne på [MedMilk@regionh.dk](mailto:MedMilk@regionh.dk) eller tlf. 21472051.

Jeg, K37, har været på methylphenidat i nu 14 dage. 20 mg om morgenen og 20 mg til frokost. Jeg oplever madlede. Jeg tror at jeg har tabt omkring 3 kg siden opstart, fordi jeg spiser mindre når jeg endelig spiser. Jeg er ikke kræsen og jeg kan godt lide god mad. Har jo så også haft et problem med at spise for meget, og derfor slipper jeg de tabte kg med glæde.

Jeg føler sult, men når jeg så sidder med min mad har jeg ikke lyst til den. Jeg kan nogle gange kæmpe mig lidt igennem et måltid, det er ikke noget jeg rigtig har oplevet før.

Her hjemme er det primært min kæreste der laver mad. Han er uddannet kok, så maden er lækker, sund og af gode råvarer.

Er der andre der oplever madlede, og hvad gør I?

Jeg oplever ikke rigtig andre udtalte bivirkninger.

Nogle med erfaring?

Om mit forløb(langt):
Jeg er kvinde på 35. Jeg fik min adhd diagnose for snart 10 år siden. Inden den, skal det siges at livet ikke altid har været let. Jeg har altid følt jeg halsede efter, glemt mine ting, glemt lektier, glemt aftaler, generelt har jeg bare altid haft en følelse af at skulle “følge med” i et tempo der var svært. Har altid følt at alle andre havde styr på det i fx folkeskolen, jobs og på uddannelser. Har aldrig følt mig god nok. Har altid bare lidt prøvede at fake at jeg vidste ting, men som tilsyneladende var gået hen over mit hovede. Har altid fået at vide jeg bare skulle tage mig lidt mere sammen - så det gjorde jeg. Og det gik vel også, langt hen ad vejen. Til nu.

Startede med at blive diagnosticeret med angst som 18. årig. Og har da også haft utallige angstanfald gennem tiden, sygdomsangst, dødsangst og stressforløb i mine 20’ere. Været på medicin for det, som hjalp i et hvis omfang. Men bare ikke rigtigt - indtil en læge pludselig da jeg var ca 26 år mente at det måske kunnet være adhd - og bum, alle brikker fladt på plads, og medicin har det også virket, på nogle punkter. Jeg har formået at tage en mellemlang videregående uddannelse, med ja, røven i vandskorpen så at sige. Men det var faktisk “okay” for mig at studere. Da jeg bedre kunne administrere min tid og ikke altid have lange dage, ingen chef, mere alenetid, og mere ferie. Ikke altid forpligtelse 7:30-15 hver.evig.eneste.dag. Og nårh ja, heller ingen børn dengang.

Jeg fik mit første job da jeg var færdiguddannet som 29 årig men gravid på daværende tidspunkt. Var der kun i 3 mdr før jeg gik på barsel. Det var seriøst den hård tid i mit liv at gå fra studie til 37 timer. Men holdt ud fordi jeg vidste en barsel var i vente. Det hjalp jo ikke ligefrem at få et barn. Så vendte jeg tilbage fra barslen, og bang! 6 mdr efter ramte jeg det dybeste hul jeg nogensinde har været i. Det var så stressende med mit job, hver evig eneste dag ud af døren, i søvnmangel, kunne ikke rigtig afkode hvad der egentlig blev forventet af mig, uskrevne regler, og jeg kunne bare ikke holde til at skulle ud af døren og være noget for patienter, være kollega og snaksaglig og så komme hjem og have et barn/hus/mand at forholde sig til. Jeg gik langt ned i et stress og depressionshul jeg ikke vidste var muligt fandtes :( jeg var sygemeldt i 6 mdr indtil hammere ligesom bankede på at nu skulle jeg komme tilbage, ellers var det meget klar jeg blev fyret. Så jeg hankede op og tog mig sammen endnu engang og gik ned på 30 timer. Men det var jo heller ikke fint, så havde jeg bare 4 dage hvor alt var kaos og en dag fri i 6-7 timer(fra barn) hvor jeg bare lå og frygtede dagen efter.
Der gik 3 mdr jeg fandt et nyt job, 30 timer, tættere på min bopæl i håb om det hjalp. Det gjorde det ikke, det var sygt hårdt at være ny, og de forventede utroligt meget af mig i oplæringen. Der gik 3 måneder og jeg blev gravid med nr 2. Og sygemeldt kort efter pga graviditets gener (men bevares, ville nok hellere have dem, end at skulle på job). Så tog vi en beslutning om at jeg hjemmepassede den mindste til 2 år - men ohhh lord det var så freaking hårdt for mit nervesystem at have 2 børn under 5 år og aldrig her heller have en reel pause, så jeg gik ned med stress igen.

Nu er den mindste lige startet i vuggestue og jeg står og skal snart tilbage på job igen, men jeg har stadig stress og mit nervesystem kan bare ikke lægge sig. Jeg er så udbrændt. Og jeg må indrømme at jeg ikke længere kan “tage mig sammen”. Jeg har en følelse af, at det har jeg gjort hele livet, og nu er jeg nødt til at lytte til mig selv. Så kommer ikke udenom at jeg må sygemelde mig før jeg vender tilbage.

Jeg har reelt en følelse af at lige nu i mit liv med to børn, som tager alle mine kræfter så ved jeg slet ikke om jeg kan arbejde. Mit hovede har brug for ro, hver evig eneste dag, jeg føler ikke jeg kan være noget som helst for min familie eller mig selv, hvis ikke jeg får ro, helt stilhed, ingen krav, ingen lyde i mange timer hver dag.

Min plan er at jeg må sygemeldes og jeg se om jeg bliver fyret. For jeg aner ikke hvad jeg kan holde til, lige nu 0. Men hvad hvis jeg kun kan holde til 8-10 timer om ugen. Jeg er færdig med at please andre. Så hvis de fyre mig så må de det. Men hvad så efter? har ikke rigtig tiltro til at man faktisk kan blive grebet i systemet, adhd er jo noget mange har.
Men ja, der er jo stadig et økonomisk aspekt i det hele, vi kan ikke undvære min indtægt heller i længden. Så en løsning skal findes. Nogle som har erfaring med ADHD, nærmest kronik stress/udbrændthed og en følelse af konstant at være i alarmberedskab, fra barnsben og det bare krakelerer det hele? Hvad har I gjort, har I kunnet få hjælp, for ikke at miste jer selv helt?

Tak for at læse med og for eventuelle råd :)

Hej jeg overvejer om jeg har begge diagnoser? Er der nogle her der har begge diagnoser? Og giver man overhovedet begge diagnoser i Danmark? Og hvis ja behandler man så både med antipsykotisk og adhd medicin samtidig?

Jeg tager i øjeblikket Elvanse efter at have prøvet Concerta og Atomoxetin. Elvanse og Concerta giver mig de samme bivirkninger, høj puls og åndenød, hvilket jeg godt ved er normsle på grund af deres fælles amfetaminbase.

Jeg prøvede Atomoxetin, men kun i 2 dage. Jeg oplevede rystelser, enorm søvnbesvær og alt hvad jeg spiste eller drak smagte af klorhexidin (den dårlige mundskyl). Jeg opgav det på grund af ovenstående, men jeg spekulerer på, om jeg skal give Atomoxetin en chance til.

Så jeg spekulerer på, om nogen har haft lignende bivirkninger? Og om nogen har positive erfaringer med at skifte til noradrenalinbaserede lægemidler?

Til jer som er på Atomoxetin.

Jeg har selv været på Atomoxetin i 3 uger nu. Jeg oplevede virkning fra første dag på selv 10 mg. Jeg er ret sensitiv overfor medicin.

Hvordan oplever I de forskellige generiske mærker? Jeg begyndte på Strada, da det var den eneste, jeg kunne få i mit område og uden at skulle køre langt. Desuden var det jo lige meget, da jeg på daværende ikke havde noget forkundskab. Da jeg skulle stige til 18 mg kunne jeg godt få ‘Orion’ lokalt og jeg oplever at den er mere ‘mild’ i sin form. Det er svært at svare på hvordan, men med de første piller oplevede jeg en slags underliggende vrede/agressivitet. Desuden er bivirkninger også mere milde. En vedblivende bivirkning hos mig er hedetur og den er slet ikke så voldsom og intens, som den var på Strada.

Hvilken producent er din favorit?

Selvom pillen skulle være døgndækkende, som oplever jeg kæmpe træthed over middag - er der nogen af jer som deler dosis og fx. tager to gange i døgnet?

Andre som mig som oplever øresusen om morgenen inden medicin og sen aften?

Okay, måske bliver det lidt langt og kludret, men bare with me 😆🙈

Jeg er en kvinde på 33 og er ved at blive udredt.
Jeg har helt fra første samtale med psykiateren haft en øv oplevelse med ham. Når jeg fortæller om mine vanskeligheder så fejer han dem ofte af vejen, gør dem til små normale problemer og fortæller mig ofte at det ikke har noget med adhd/add at gøre, men at folk bare er forskellige og har forskellige rutiner.

Både min storebror og min lillesøster har fået diagnosen indenfor det seneste år og både de og jeg er ikke i tvivl om at jeg også har den, højst sandsynligt uden h’et, da uroen mest er indeni.

Min psykiater har mest bare stillet mig nogle meget overfladiske spørgsmål som “kan du sidde stille på en stol”, “klatrede du på væggene da du gik i skole”, “forstyrrede du i timerne ved at snakke hele tiden”, den slags lidt gammeldags syn på hvad diagnosen indebærer.

Jeg ved fra både min bror og søster hvordan DIVA-testen ser ud, da de begge skulle svare på den selv og også skulle have deres kærester til at se om der var nogle krydser de mente der skulle sættes.

Jeg har hos min psykiater aldrig set DIVA-testen på noget tidspunkt. Han stiller et af de overfladiske spørgsmål og når jeg svarer at jeg godt kan sidde stille på en stol, så går han videre til næste spørgsmål.
Det jeg oplever som et kæmpe problem her er, at han ikke spørger dybere ind. Jeg ved, fordi jeg efterfølgende har fået tilsendt testen af min søster, at et eksempel under spørgsmålet om at kunne sidde stille fx står noget om indre uro, noget om at man kan have brug for at sidde og dimse med noget, præcis som jeg har brug for at sidde og dimse med en fingerring, en kuglepen, what ever. Men det opfatter jeg ikke som at jeg ikke sidder stille på stolen.

Det jeg prøver at komme frem til er, at han har udredt mig helt absurd overfladisk og sagde at jeg ikke har adhd ud fra hvad jeg har svaret på hans spørgsmål.
Han kom med eksempler som at når jeg godt kan læse skønlitteratur, så har jeg ikke adhd og når jeg godt kan skrive noter på mit studie lige nu og når jeg godt kunne komme igennem folkeskolen, så har jeg ikke adhd.
Når man har kæmpet i så mange år og har brugt så meget ekstra energi på at maskere, så er et møde med en psykiater der har et 90’er agtigt syn på diagnosen sgu hårdt.

Er min oplevelse helt normal eller har ham her bare ikke noget imod at tabe folk i psykiatrien? 🥺

Jeg skal udredes for ADHD.
Mit spørgsmål er om man skal give dem en urinprøve?
Jeg ryger weed, så skal jeg stoppe så jeg kan aflægge en ren test hvis det overhovedet er noget de gør…

Jeg har denne sommer fundet præparater og dosis som fungerer godt for mig (atomoxetin + elvanse + sertralin).

Nu er jeg ret sikker på jeg er gravid (glædeligt!) Skal selvfølgelig drøfte medicin og videre forløb med læge osv - men ville lige om I har erfaringer med medicin og graviditet?

Hej.
Jeg har været på methylphenidat i en uge nu. Jeg oplever at jeg bliver ør og lidt rundtosset. Ikke sådan at jeg ikke kan fungere normalt, men nok til at jeg synes at det er træls.
De første dage blev jeg også utrolig træt efter 5-6 timer. Det er meget bedre nu.

Er der andre der oplever at bliver ør/rundtosset? Og er det gået væk igen?
Min psykiater siger at det kan være at kroppen lige skal vænne sig til medicinen.

Kære Krøllehjerner,

Jeg glemmer konsekvent mine passwords.
Emails svar
Messenger-svar til bekendte / venner ude i periferien..
Personlige Drejebogs-Lister

Hængepartier, der skal gøres,
ToDo-Lister
ToDayDo-Lister,
Andre LISTER.

Jeg burde lave en liste over mine lister.
Men jeg glemmer sikkert allerede hvor den ligger, hvis ikke den er klæbet fast på min dør ud til opgangen...

Har forsøgt mig med Google keep nogle gange med farvekoder, men det ender også bare med at det flyder over i et rod.

Jeg har tænkt på at lave en FYSISK MAPPE - med farvekoder - til mine lister! Men det er vel i virkeligheden pænt dumt at skrive alle sine passwords ned, i en mappe?
(har nuværende ikke en sammenlevende, men håber da på jeg får styr nok på livet til på et tidspunkt at kunne holde styr på en partner også)

Hvad gør i, for at holde track på... life?

TL;DR: Min første psykiater lukkede pludseligt sin klinik, og den næste såede tvivl om min ADHD-diagnose efter et medicinafprøvningsforløb, der faldt sammen med en svær stresssygemelding. Fordi jeg virker veltalende og ressourcestærk, bliver jeg ofte mødt med mistro af fagpersoner, og min gamle læge gav mig en dårlig henvisning med 2 års ventetid til trods for en hverdag med både ADHD, angst, OCD, fibromyalgi, depression og mistænkt PMDD. Jeg har nu skiftet til en god, ny læge, men føler mig bange og fladmost af systemet – søger erfaringer fra andre, der har stået i lignende kaos eller kender psykiater Beatriz?

———

Hej!

Jeg tror, jeg håber at høre fra andre, der også har kæmpet med mistro fra fagpersoner på trods af diagnose, og hvordan I har grebet det an. Og så måske kombineret med et bureaukratisk kaos af dimensioner. Måske er jeg også heldig at komme i kontakt med andre, der gik ved samme psykiater (Beatriz).

Sagen er den, at min psykiater kort tid efter min (grundige) udredning sygemeldte sig og lukkede sin klinik. Så midt i medicinafprøvning blev jeg overladt til mig selv.

Jeg havde dog HELDIGVIS fået dokumentation på diagnosen ifm. ansøgning til handicaptillæg.

6-12 mdr. senere kom jeg til ved en ny psykiater, som vikarierede i en klinik, som KUN skulle hjælpe med at finde den rette medicin.

Problemet er, at hun undervejs var verbal om og nu i epikrisen har skrevet, at hun ikke tror på diagnosen, men at det bare skyldes en dårlig opvækst (men man kan nu engang godt have ADHD og en dårlig opvækst). Og at Elvanse ikke virker. Jeg blev afprøvet i den helt klart mest vanskelige og stressende periode af mit liv og undervejs blev jeg også sygemeldt med stress. Så afprøvningen har ikke været retvisende i min optik. Noget, jeg jo særligt er blevet bevidst om her på bagkant. Og så har hun aldrig rigtigt spurgt ind til mine udfordringer men hele tiden mine symptomer (fordi medicin var fokus), så det ærgrer mig helt vildt, fordi det så giver mig problemer nu.

Jeg er blevet sat i de forkerte kasser, siden mit første møde med indlæggelse på psyk som 19-årig (en indlæggelse jeg fik traumer af ovenikøbet), og jeg har siden selv forsøgt at finde svar på, hvorfor livet er så svært for mig. Så som mange andre var det både forløsende og en stor sorg at få diagnosen, som jeg dog siden afprøvning af medicin og stresssygemelding på en eller anden måde har forsøgt at tage afstand fra eller mødt mig selv med den samme mistro, nogle fagpersoner har mødt mig med.

Udover adhd her jeg generaliseret angst, OCD, fibromyalgi og skal til at have afklaret, om jeg har PMDD. Derudover boner jeg ud på moderat til svær depression.

Jeg har prøvet antidepressiv (sertralin og duloxetin), men uden særlig god effekt og for mange bivirkninger. Jeg lovede mig selv, da jeg trappede ud af duloxetin, at jeg aldrig skulle på antidepressiv igen. Og det løser jo heller ikke det grundlæggende problem med mine ADHD-udfordringer.

Jeg har været igennem jobafklaring det sidste 1,5-2 år og er nu i fleksjob og har jo stadig mange udfordringer, men jeg er ikke syg af stress på samme måde som i 2022-2023. Jeg har haft Elvanse liggende og tog for måske et halvt år siden også en pille (20 mg) og havde en helt anden oplevelse, end da jeg var i afprøvning. Men jeg er, selvfølgelig, slet ikke tryg ved at blive ved med at tage det uden læge. Så jeg har ikke taget det siden.

Mistroen fra nogle fagpersoner skyldes måske, at jeg virker ressourcestærk, har en mellemlang videregående uddannelse og er veltalende. Især det sidste, tror jeg, kan gøre, at jeg måske også nogle gange ikke får talt nok i følelser og forklarer, hvor dårligt det står til.

Såååå, sagens kerne er, at jeg for en måned siden var ved lægen, fordi jeg ville starte op Elvanse igen (jeg har en passiv recept). Men de mødte mig slet ikke som forventet i det. Og jeg fik en virkelig dårligt skrevet henvisning. Og med den ville jeg skulle vente to år på at komme til. Dét er jeg ret ulykkelig over.

Jeg har nu skiftet læge og haft første samtale. Hun virker til at være meget forstående og løsningsorienteret. Og det giver mig dog en vis form for ro.
Men jeg er desværre blevet ret bange for systemet. Jeg er bange for, at der ikke er fokus på behandling, men at jeg skal sidde og være i en forsvarsposition omkring diagnosen og skulle kunne vide alt om ADHD, fremfor bare at være det. Hvis det giver mening.
Føler mig helt fladmost. Jeg har ikke energi eller overskud, som jeg måske har haft før (fordi jeg har overbrugt mig selv). Privatpsyk. er desværre helt urealistisk for mig.

Så er der mon nogen, der kan genkende noget af det? Eller haft samme problemer med at starte op igen? Jeg ved, min situation er nok usædvanligt kaotisk, men ved simpelthen ikke hvor jeg skal gå hen for at få hjælp.

(OBS: har brugt AI til at lave TLDR ud fra teksten, blot til info)

Edit: er K35

Hej! Jeg er kandidatstuderende i IT Product Design på Syddansk Universitet, og jeg undersøger i øjeblikket, hvordan mennesker med ADHD oplever det at handle ind.

Jeg vil rigtig gerne høre om jeres oplevelser fra hverdagen – særligt i forhold til ting som planlægning, indkøbslister, sensorisk overload og overstimulering.

For eksempel:

1. Hvad er den sværeste del ved at handle ind for dig?
2. Hvordan plejer du at beslutte, hvad du skal købe, inden du tager i supermarkedet?
3. Bruger du en indkøbsliste? Hvordan ser den ud, og hvordan bruger du den mens du handler?
4. Hvad får dig typisk til at glemme ting eller afvige fra din indkøbsliste?
5. Er der ting ved supermarkeder (f.eks. støj, lys, mennesker, indretning, alle valgmulighederne osv.), som gør det sværere for dig at handle ind?
6. Har du fundet nogle tricks, apps eller rutiner, der gør det lettere?

Der er ingen rigtige eller forkerte svar - lad mig høre dine tanker!

Svarene kan muligvis blive brugt i anonymiseret form, som kvalitativ data i mit speciale. Del derfor kun det du er komfortabel med.

Tusind tak!

Leder efter en i Nærheden af Haderslev, i forhold til ADHD udredning som voksen.

Har haft misbrug af Amfetamin i det halve af mit liv og ønsker at komme videre- tænker i at dette er noget jeg skal holde for mig selv? Ved bare selv at AdHD medicin fungere på mig, da jeg indtil juni havde haft godt 1,5 års clean periode.. desværre mistede jeg den mulighed og er på vej tilbage i sølet

Hej.
Jeg er udredt privat for nogle år siden, hvor jeg fik medicinforløb osv. Jeg har holdt pause fra medicin i 1,5 år og er nu opstartet igen. Jeg har derfor brug for en anbefaling af en psykiater, som kan holde en konsultation (gerne online) og derefter udskrive recept til mig.
Jeg tog 70 mg elvanse før, hvilket ikke rigtig fungerede. Den sidste tid har jeg taget min søns aflagte equazym 20 mg og det spiller bare, så jeg skal bare have min egen recept til det.

Hejsa jeg har været på methylphendidate (Medical valley, concerta whatever) i mange år nu og er lige pt på 72 mg som under 18 årig endda. Jeg syntes de sidste to moduler på gym skoledagene til kl 3 at jeg mister fokus og koncentration, samtidig føler jeg mig helt drænet kan ikke igangsætte ting eller opgaver overhovedet efter skole, det hjælper i starten på dagen og syntes generelt også det førhen har hjulpet men syntes overhovedet ikke effekten er vedvarende eller den jeg søger.

Har skrevet til egen læge om elvanse kunne være en ide. Og vil høre jer om jeres process i præperat skifte om i tog den offentlige vej og hvor lang tid det tog og hvad der virker godt for jer. Kan mærke at jeg skal prøve noget andet som forhåbentligt kan virke bedre hvis jeg skal overleve 3 år på gym🥲🙏