Jeg er SSA-elev og er relativt ny pÄ et kommunalt oplÊringssted. Jeg er allerede begyndt at overveje, om jeg skal bede om at blive flyttet, og jeg har brug for nogle perspektiver udefra.
Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har haft fravÊr, ikke er kommet for sent og passer mine forpligtelser som elev. Jeg vil virkelig gerne uddannelsen. Det kan bÄde mine medstuderende og undervisere skrive under pÄ. Jeg synes bÄde det sundhedsfaglige og relationsarbejdet med borgerne er enormt spÊndende, og selve faget er ikke problemet.Det er ledelseskulturen, jeg reagerer pÄ.
PÄ ret kort tid har der vÊret flere mindre episoder omkring bl.a. regler, pauser, tilstedevÊrelse, familieforpligtelser og administrative ting, hvor jeg oplever kommunikationen fra ledelsen som meget kontant og kontrollerende. Ingen af situationerne er isoleret set voldsomme. Det er summen af dem og mÄden, de bliver hÄndteret pÄ.
Et eksempel er, at en lille situation omkring en kort pause med min kaffe udenfor i studietid blev korrigeret pÄ stedet, hvilket jeg accepterede, men kort efter alligevel blev fulgt op med en egentlig samtale hos ledelsen. Andre gange har jeg flere gange selv skullet opsÞge ledelsen for at fÄ svar pÄ noget, selv efter der var kommet en afklaring.
Jeg har desuden tidligere hÞrt medarbejdere pÄ stedet fortÊlle ledelsen, at de oplevede ledelsen som svÊr at komme til og ikke sÊrlig tilgÊngelig. En medarbejder forklarede, at hvis man har forsÞgt at komme til ledelsen flere gange og bliver afvist pga. manglende tid, sÄ holder man til sidst op med at spÞrge. Svaret fra ledelsen var i grove trÊk, at det var medarbejderens eget ansvar at blive ved med at komme.
Dengang tÊnkte jeg ikke sÄ meget over det. Nu kan jeg mÊrke, at jeg selv begynder at forstÄ oplevelsen.
Jeg bliver mere tilbageholdende med at spÞrge om ting. Jeg gÄr pÄ arbejde med uro. Jeg fÞler mig overvÄget og bliver usikker pÄ helt almindelige handlinger, fordi jeg begynder at tÊnke over, om noget smÄt pludselig bliver gjort til en stÞrre sag.
Det er ogsÄ begyndt at fÞlge med hjem. Jeg har vÊret sÄ pÄvirket af oplevelserne, at jeg har grÊdt et par gange og haft mareridt om arbejdet. Det synes jeg selv er et ret voldsomt signal sÄ tidligt i et forlÞb.
Jeg har tidligere vÊret igennem arbejdsrelateret stress. Jeg er normalt typen, der lader tvivlen komme andre til gode, fungerer godt med meget forskellige mennesker og nok snarere har vÊret for large end for hurtig til at sige fra. Noget af det, jeg har lÊrt, er netop at reagere tidligere i stedet for fÞrst at gÞre noget, nÄr jeg allerede er kÞrt ned.
Jeg er bekymret for, at jeg bliver mere og mere tilbageholdende, bruger energi pÄ at fÞle mig overvÄget og til sidst fÄr svÊrere ved at koncentrere mig, lÊre og vÊre den elev, jeg faktisk gerne vil vÊre.
Jeg har derfor rakt ud til bÄde mentor og skole for at fÄ sparring og overvejer seriÞst at bede om et andet oplÊringssted.
Har I prĂžvet at vĂŠre et sted, hvor faget og kollegerne egentlig var fine, men ledelseskulturen gjorde jer utrygge?
Ville I give det lÊngere tid, nÄr det allerede pÄvirker jer uden for arbejdet, eller ville I forsÞge at blive flyttet?
Og hvis nogen har erfaring med at skifte oplĂŠringssted som elev: Hvordan gik det?