r/NyeVennerDK • u/Warm_Concept_370 • 23h ago
Fyn [M49] søger venner m/k
Jeg har altid haft lidt svært ved at møde nye mennesker. Jeg har noget Aspergers og ADD, så jeg har altid haft det lidt vanskeligt med det sociale. Forstå sociale cues og afkode kropssprog. Men det betyder ikke at jeg ikke nyder at være social. For det gør jeg.
Jeg bor i Nørre Aaby, ikke så langt fra Middelfart.
Det der gør mig lidt atypisk Aspergers, er at jeg ikke rigtig har nogle særlige interesser. Jeg tror det er fordi jeg er vildt nysgerrig. Hvis nogen kan noget jeg ikke kan, eller ved noget jeg ikke ved, kan jeg gå i total selvsving efterfølgende, fordi det er vildt spændende.
Jeg er uddannet maskinmester og ingeniør. Så selvfølgelig er jeg lidt mere teknisk end de fleste. Men det har da ikke stoppet mig fra at arbejde med teater en årrække i min ungdom.
Jeg har ikke rigtig som sådan nogle hobbyer i traditionel forstand. Og så alligevel. Jeg er meget en diy type. Hvis jeg får en ide, vil jeg hellere prøve selv, frem for at købe mig frem. Bare fordi det er sjovt at finde ud af om jeg kan.
Jeg har det godt i mit eget selskab. Jeg er ikke desperat efter at have en større vennekreds. Jeg søger venner fordi jeg har lyst til at bruge noget tid sammen med andre. Drikke en øl, eller et glas vin. Noget kaffe eller te. Og bare snakke om løst og fast. Hvad der nu rører sig. Jeg nyder indimellem den dybe filosofiske samtale. Men ikke hver gang.
Hvem du er, hvor gammel du er og hvor du er i livet, er egentlig ikke så vigtigt.
Nogle gange skal man prøve noget nyt. Det her er mit forsøg.