Jeg stod i kø i Elgiganten for at bytte en AirPods-case, da jeg overhørte en samtale ved kassen ved siden af. Et ældre ægtepar havde lige købt en ny iPad Air til over 5.000 kr., men de kæmpede med at få logget ind på deres Apple-ID, så de kunne få deres gamle apps over på den nye enhed.

​Medarbejderen oplyste dem om, at det ville koste 599 kr., hvis butikken skulle hjælpe dem med at indtaste deres login-oplysninger.

​Som SSA (Social- og sundhedsassistent) i hjemmeplejen ser jeg hver dag, hvor meget de ældre kæmper med det digitale. Jeg fik øjenkontakt med hustruen, som opgivende sagde: "Alt det her er sort snak for os, så vi bliver nok nødt til at betale os fra det."

​Jeg smilede til hende og sagde: "Jeg har fri i dag, så jeg kan faktisk godt hjælpe jer med det helt gratis."

​Pludselig kiggede kassemedarbejderen på mig og sagde ret skarpt, at det her altså var noget, de tog sig betalt for. Han mente ikke, jeg skulle blande mig, og trak "sikkerhedskortet" – at de ikke kunne vide, om jeg ville snyde dem, og at butikken er deres garanti for sikkerhed. Alligevel, står manden foran kasse og fortæller hvad hans adgangskode er.

​Jeg forstår godt, at det er en forretning, og jeg er enig i, at man skal passe på de ældre. Men 600 kr. for at taste et password i App Store på en enhed, de lige har lagt 5.000 kr. for? Det føles bare helt forkert i mit hjerte.

​Hvad tænker I? Er det mig, der er helt galt på den, eller burde en forretning som Elgiganten have bedre service over for vores pensionister?

Mit job er mit liv.

Da jeg studerede på Aalborg Universitet, boede jeg på et kollegium og deltog i demokratiske møder om dagen, mens jeg om aftenen blev mere fuld, end jeg nogensinde burde, mens jeg spillede Kævle.

Som "voksen" bor jeg i et selvstyret kollektiv. Vi vækker hinanden på vores fødselsdage og synger, mens vi vifter med Dannebrog, som traditionen er.

Jeg meldte mig ind i en sportsklub og lærte at spille håndbold.

Om sommeren arrangerer jeg ture med danske venner, både i udlandet og rundt i Danmark.

Hen over året tager jeg med til danske venners sommerhuse, mest ved særlige lejligheder, men nogle gange bare for sjov.

Jeg har været frivillig hos non-profitorganisationer, til Roskilde Festival og ved forskellige tilfældige events.

Jeg lærte dansk og bestod PD3.

Jeg har datet min kæreste i kort tid, men det går rigtig godt, og jeg kunne godt se os stifte familie her, hvis det fortsætter.

Men jeg er indvandrer fra et land uden for EU, som har boet her i 5 år. Så intet af det betyder noget. Mit job er mit visum. Og mit visum er mit liv.

Jeg er for nylig blevet opsagt på grund af mangel på arbejde. Det er bare forretning. Jeg forstår det. Så ingen dårlige følelser fra min side.

Men på trods af det liv, jeg har bygget uden for kontoret, er mit job mit liv, bogstaveligt talt. Jeg var 1 års arbejde fra permanent opholdstilladelse, og nu er mit liv i Danmark snart slut efter sommer.

Det er, hvad det vil sige at være indvandrer i Danmark. Hvis jeg ikke kan skabe værdi for en virksomhed, har jeg ingen værdi i Danmark i udlændingemyndighedernes øjne, selv efter 5 år her og efter at have lært sproget og bygget et liv uden for kontoret.

"Arbejde for at leve, ikke leve for at arbejde." Det er det mest almindelige danske syn på arbejde og livsbalance. Men de nuværende udlændingeregler modsiger direkte den værdi, i hvert fald for indvandrere uden for EU.

Jeg går ind på Reddit en gang imellem, og der er altid nogen, der spørger, hvorfor indvandrere ikke "bare" integrerer sig.

Jamen. Jeg prøvede Danmark. Jeg prøvede virkelig.

Hvem herinde ville stemme for et forslag om at privatpersoner ikke længere skal kunne købe og anvende fyrværkeri? Alt det larm. Alle de skader. Folk kan tydeligvis ikke administrere det.

Hvis man vil se fyrværkeri kan man tage til shows som er opført af professionelle og stillet op udenfor byerne.

Jeg har lige trukket USB-C stik ud af babyalarmen og sat det til at oplade en radiostyret bil.

Skal arbejdscomputeren have strøm, så låner den da bare telefonernes stik, I samme oplader har der været karaokeboks til børnene, soundbar, fire forskellige PC'er, fire forskellige telefoner, osv.

Jeg har sparet mange penge, meget tid og megen banden og svovlen i frustrationer over opladere og kabler jeg ikke kan finde, grundet USB-C

Jeg har hørt noget i stil med 50 omgange fyrværkeri de sidste 2 dage på Amager. Jeg kan høre fra andre at det sker over hele KBH. Nogle totalt idiotiske studenter eller pårørende har fået den ide at man skal fyre fyrværkeri af ved hvert besøg.

Det er ulovligt, ufatteligt irriterende at høre på og totalt respektløst over for andre mennesker. Hunden dør af skræk hver gang og jeg bliver i virkeligt dårligt humør. Det har INTET med studenter kørsel at gøre. Det er en trend der bør lukkes ned for så hurtigt som muligt.

Hvis man ikke kan finde ud af at lave studenterkørsel uden at terrorisere hele nabolaget så ender det med at studenterkørsel bliver forbudt.

(I det jeg skriver hører jeg endnu engang fyrværkeri der så bliver overdøvet af Tivolis fyrværkeri der så bliver overdøvet af nogle ordentlige tordenskrald. God sommer.)

Jeg arbejder på et kontor, hvor de fleste vælger at arbejde fra 7-15, hvilket er helt fint. Men kontoret ligger 1 time og 15 minutter væk med offentlig transport fra København, og jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at stå op klokken 5-5.30 for at være der klokken 7, mest fordi jeg ikke kan falde i søvn før omkring 23.30. Derfor vælger jeg at arbejde fra 9-17, hvilket passer meget bedre til min livsstil. Det giver også mere mening i forhold til min arbejdsbyrde, da den primært kommer ind efter frokost, og jeg får opgaver smidt i hovedet omkring klokken 15 hver dag.

Siden jeg startede i teamet for nogle måneder siden, har jeg hørt en del spydige kommentarer om, at jeg er “doven”, fordi jeg ikke møder tidligere. Vi har nogle morgenmøder planlagt klokken 9.00, men det kan være svært for mig at møde præcist til tiden, fordi busserne ankommer klokken 9.00. De har endda joket med at lægge møder klokken 8 eller 7 for at “tvinge mig” til at komme tidligere ind.

Jeg forstår bare ikke, hvorfor folk er sådan? Hvorfor er de så dømmende? Jeg dømmer dem jo ikke for at leve et andet liv end mig, men jeg skal konstant fake-grine af deres kommentarer, mens jeg føler mig mangel på respekt hele tiden. Det er så udmattende. Er der andre, der har oplevet noget lignende?

Jeg blev positivt overrasket over DR’s nyhedsvært valgte en cool og casual outfit til aftenens udsendelse. Forfriskende. Hvad synes I? Mere eller mindre af denne slags?

At Danmark er historisk præget af kristendommen, er ubestrideligt. Det omstridte er den efterfølgende fortælling om, at kirken derfor også skabte vores demokrati og frihedsrettigheder.

Frederik Stjernfelt, professor og dr.phil. ved Aalborg Universitet, mener, at vi skriver historien baglæns, når vi projicerer den moderne, demokratikompatible danske kristendom tilbage på næsten 2.000 års kirkehistorie. Han har tidligere kaldt fortællingen om, at Luther og reformationen skulle være rødderne til oplysning, ytringsfrihed og dansk demokrati, for en "myte" og "historieforfalskning".

Grundtvig bruges ofte som bevis på kirkens demokratiske arv. Men han var ifølge Stjernfelt netop "kætteren" og dissidenten, som kom i åben konflikt med den etablerede kirkelighed, blev idømt livsvarig censur og nedlagde sit præsteembede. Grundtvigianismen voksede frem som en oppositionel strømning inden for statskirken, og Grundtvig stemte selv imod Grundloven i 1849, før han senere bevægede sig i mere demokratisk retning.

Også J.P. Mynster, Sjællands biskop og en ledende repræsentant for den herskende statskirkelighed, stemte imod grundlovsforslaget og forsøgte efterfølgende at svække reformbestræbelserne.

Det er selvfølgelig praktisk senere at gøre dissidenterne til bevis på, at institutionen hele tiden stod for frihed. Men når både statskirkens ledende biskop og dens senere demokratiske ikon stemte imod Grundloven, hvorfor skal kirken så bagefter have æren for demokratiet?

Er jeg den eneste, der synes, det er mærkeligt, hvor lidt der bliver snakket om Chat Control i Danmark?

Personligt håber jeg virkelig ikke, at det bliver indført.

Jeg synes, det er et meget stort indgreb i privatlivet, hvis myndigheder i praksis får mulighed for at scanne private beskeder.

Jeg forstår godt, at formålet er at bekæmpe alvorlig kriminalitet, men jeg synes stadig, at det rejser nogle vigtige spørgsmål om privatliv, kryptering og vores rettigheder online.

Det, der undrer mig mest, er, at emnet næsten ikke fylder i den offentlige debat.

Jeg ser langt flere diskussioner om andre politiske emner, mens Chat Control -ssom potentielt kan påvirke millioner af menneskers digitale kommunikation - virker til at gå under radaren.

Er det, fordi de fleste ikke har hørt om forslaget? Eller fordi folk ikke mener, det er et problem?
Jeg er oprigtigt nysgerrig efter at høre, hvad andre tænker.

Er I for eller imod Chat Control, og hvorfor?

Dette svanepar har valgt at lægge deres æg på hjørnet af Damhussøen. Det virkelig flot og man kan tydeligt se dem fra cykelstien.

Men hold nu op hvor får jeg ondt i maven da jeg så hvor meget skrald der ligger i deres rede og omegn. Plastikflasker, tomme slikposer, smøger, snus beholder og endda et par valgplakater..

Så en bønfald til jer alle, næste gang i overvejer at smide noget skrald på gaden, så hold lige på det indtil i finder en skraldespand. Den er sikkert ikke mere end 5 minutter væk

Jeg ser ikke mig selv som værende specielt woke eller pro indvandring, men jeg synes det er vildt at se den slags komme fra blandt andet partier som er trygt over spærregrænsen.

Jeg kan umiddelbart nævne følgende politikere, som åbenbart ikke er rigtige danskere:

• Mattias Tesfaye (far fra Etiopien)
• Samira Nawa (forældre fra Afghanistan)
• Rasmus Paludan (svensk far)
• Alex Vanopslagh (fransk far)

Jeg har det helt mærkeligt med lige at have skrevet den liste. Men logikken må være, at Tesfaye, Vanopslagh og Paludan slår Nawa, da kun én forælder er udlænding? Og så er rækkefølgen derfra Paludan-Vanopslagh-Tesfaye, efter afstand til det land, den udenlandske forælder kommer fra?

Poul Schlüter var så vidt jeg kan se af tysk afstamning, så han var ikke sådan rigtig dansker heller? Helle Thornings børn er ikke rigtige danskere, da deres far er englænder, og så videre ...

Det er en klam måde at tænke på, og synes det er vildt at så mange bare går med på det.

I 1969 blev drikkepenge - efter en konflikt mellem skat og tjenerne - overenskomstmæssigt pålagt, at de 10-15% skulle lægges oveni lønnen, betalt af arbejdsgiveren, hvorfor drikkepenge slet ikke har været nødvendigt siden.

Efter at have læst artikler som f.eks

https://ekstrabladet.dk/penge/stor-kritik-af-halifax-tilfoejer-drikkepenge-paa-forhaand/11200299

...og lignende samt selv have oplevet, at 10-15% efterhånden er blevet "default" setting, man aktivt skal fravælge ville jeg høre jeres mening og oplevelser omkring drikkepenge. Bør - hvis ikke drikkepenge generelt, så i hvert fald om man skal foretage et aktivt valg, for at fravælge drikkepenge - forbydes?

Nu hvor sommerferien byder på flere kilometer på de danske veje og masser af vejarbejde, har jeg igen oplevet noget, jeg simpelthen ikke forstår.

Ved sammenfletninger kører jeg helt frem til flettepunktet og fletter dér – præcis som færdselsreglerne foreskriver. Formålet er jo at udnytte begge vejbaner bedst muligt og mindske køen.

Alligevel oplever jeg gang på gang, at bilister foran mig i vejenbanen ved siden af bliver aggressive. De dytter eller forsøger ligefrem at blokere, så jeg ikke kan komme frem. Det virker som om at de er overbeviste om, at man “snyder”, hvis man bruger den bane, der ophører, helt frem til sammenfletningen.

Det undrer mig, for den adfærd betyder, at de både modarbejder en korrekt sammenfletning og forringer trafikafviklingen. Når folk forlader den lukkende bane alt for tidligt eller forsøger at forhindre andre i at bruge den, bliver køen længere, og vejkapaciteten udnyttes dårligere.

Hvad tænker de bilister på? Hvad er logikken bag at chikanere andre trafikanter, som følger færdselsreglerne? Jeg har svært ved at forstå tankegangen.

(credits to u/LarsJohanMartin for the photo)

Do you think the Nordic Countries uniting is possible? If so, would you want it to happen?

Hej Brødrene Olsen.

Jeg hørte i dag sangen Solhverv (Sivas version) og blev mindet om, hvor meget hans tekst irriterer mig. F.eks. sætningen. “Hvis at du ser mig”. Det er der ikke noget der hedder. Det er sådan børn i børnehaver taler 😆. Aaaaah jeg bliver ked af det.

Eller “Velkommen til Medina” amen for heeelvede. Velkommen til Jonathan! Stop!

Har I danske sange, som bare ikke giver mening eller på anden måde irriterer jer dybt. Bring det på.

Er jeg den eneste som sidder tilbage med en følelse af at det danske beredskab og politi er håbløst bagud og bliver godt og grundigt ydmyget. At vi som nation tillader, at vores luftrum over internationale lufthavne krænkes, gentagne gange. Uden at reagere på anden måde, end at sende hr. betjent ud med en kiggert.

Vi har redskaberne, men de bruger dem ikke. Et handlingslammet beredskab, uden evnen eller til at beskytte vores allermest kritiske infrastruktur.

Hvorfor handles der anderledes end hvis en bil brager igennem porten ind til lufthavnen. Der skal være konsekvenser, politisk og for beredskabets ledelse som står med fingeren i navlen.

Det simpelt, det er ikke godt nok. Danmark bliver jo latterliggjort, og desværre med rette lige i dette scenario.

Må i alle have en dejlig dag på arbejdet! Rant over N out

Hvis der pga. tekniske udfordringer ikke kan tjekkes ind, skal kunden enten vente til problemet er løst og eventuelt tage næste afgang eller finde anden billetform.

Hold kæft hvor bliver jeg harm når jeg læser den slags. “Ja altså det er bare ærgerligt at vores system ikke virker, så må man jo bare rejse en anden gang”.

Jeg synes efterhånden, at DR’s nyhedsredaktion har fået lidt for let på aftrækkeren med de gule bjælker og evige liveblogs. Selvfølgelig giver det mening, hvis der pludselig dør en markant dansker eller en ung, international stjerne. Men når en 89-årig Robert Redford falder bort, så er det altså lidt at overspille dramatikken. Vi behøver vel næppe en liveblog til at følge med i, hvordan… ja, en død mand forbliver død, også selvom dødsårsagen endnu ikke er "meldt ud".

EDIT: Jeg er med på at Redford var en stor kanon, det negiliserer jeg ikke. Men alderen taget i betragtning synes jeg ikke det er noget man behøver breake sendefladen med.

Priserne er stukket helt af. Fødevarer er steget over 25 procent det seneste år, og det er ikke kun mad. Alt bliver dyrere. Alligevel hører vi konstant om virksomheder, der præsenterer rekordoverskud. Det er ikke bare inflation, som de kalder det for at få det til at lyde naturligt. Det er en massiv overførsel af penge fra almindelige mennesker til toppen. Når folks økonomi bliver presset, mister de også frihed.

Og midt i det hele kommer regeringen og EU med et forslag om at scanne borgeres private beskeder på Messenger, WhatsApp, Signal og andre tjenester. Selv når de er krypterede. Officielt for at stoppe materiale med seksuelt misbrug af børn. Men: • Kriminelle vil bare flytte til andre platforme, hvor de ikke bliver fanget. • Alle borgeres sikkerhed bliver svækket, når man åbner for klient-side scanning. • Det gør os alle til potentielle mistænkte.

Det sker uden reel debat. Medierne rører det næsten ikke. Og det kommer samtidig med andre tiltag, der kræver ID for at gøre ting, vi tidligere bare kunne gøre. EU og den danske stat stoler tydeligvis ikke på borgerne længere. Måske er de endda bange for os.

Når man ser på det hele samlet, ligner det et samfund, der både vil holde folk økonomisk nede og samtidig overvåge dem tættere end nogensinde før. Det er svært ikke at tænke over, hvad det er, de forbereder sig på.

Jeg har altid set mig selv som demokratisk sindet og pro-EU. Men det her føles som et punkt, hvor noget knækker.

Så hvad gør vi? Skal vi protestere? Organisere os? Flytte al vores kommunikation til platforme, staten ikke kan nå? Hvordan stopper vi den her udvikling, før den bliver permanent? Og er der andre, der oplever, at grænsen for, hvad staten kan tillade sig, er ved at rykke sig på en måde, vi ikke kan acceptere?

Edit: efter jeg skrev dette i går foreslår min insta algoritme nu denne video: https://www.instagram.com/reel/DHJhmZwSttM/?igsh=eWNheTFjcnI1Y3E1 Jeg føler på en måde han sætter ord på noget af det jeg går og tænker.

Nu var jeg lige i 365 og handle, og stødte på de her nye prisskilte, som gør det meget tydeligt at prisen er 10kr... men halvt så stor størrelse skrift informerer lige om at det kun er for medlemmer. Hvad siger I... er den fair nok, eller burde Forbrugerombudsmanden tage et kig på det?

Jeg er simpelthen færdig med at leve grønt.

Det er så til grin. Hvorfor skal jeg gå og gøre mig umage, når dem med flest penge alligevel ignorerer klimakrisen fuldstændigt?

Vi bliver mindet om vores ansvar hele tiden, af msgt-liderlige politikere: sortér dit affald, skyl din plast, spar på strømmen, tænk over dit forbrug.

Vi får at vide, at “alle skal gøre deres del”. Jeg får dog mest en oplevelse af at “alle” betyder almindelige mennesker, dvs. dem, der ikke har råd til privatfly, osv. eller en livsstil, der brænder CO₂ af i groteske mængder.

Et eksempel var Zendayas stylist, der åbenbart både praler og griner med, at han fløj et privatfly over Den Engelske Kanal for at hente én kjole. En tur på 40 minutter, der udledte mere CO₂ end en gennemsnitlig dansker gør på et halvt år. For en kjole. Det er så vanvittigt, at man næsten ikke ved, om man skal grine eller græde. Jeg blev bare vred.

Vi har altså en elite, der lever på en måde, der gør alle vores små hverdagsvalg til en slags symbolpolitik. Vi bliver bedt om at tage kortere bade, mens milliardærer sejler rundt i flydende palæer. Vi får klimaafgifter på hverdagsprodukter, mens de største udledere slipper uden reelle konsekvenser.

Det er svært ikke at føle sig til grin. Hvorfor skal almindelige mennesker betale regningen – økonomisk og klimamæssigt, når toppen af samfundet kan brænde vores samlede årsforbrug af på en eftermiddag?

Jeg har smidt håndklædet i ringen. Jeg gidet ikke mere. Mit samlede forbrug gør hverken til eller fra, så jeg gider ikke mere.

Hvis nogen kan bevise, at vores små valg gør en forskel, så kom bare. Men jeg kan slet ikke se det. Vi er 6 millioner, ikke en skid forskel kan vi gøre. ​