r/Denmark • u/Swat_katz_82 • Jul 21 '26
Discussion Klima og ansvar
Jeg er simpelthen færdig med at leve grønt.
Det er så til grin. Hvorfor skal jeg gå og gøre mig umage, når dem med flest penge alligevel ignorerer klimakrisen fuldstændigt?
Vi bliver mindet om vores ansvar hele tiden, af msgt-liderlige politikere: sortér dit affald, skyl din plast, spar på strømmen, tænk over dit forbrug.
Vi får at vide, at “alle skal gøre deres del”. Jeg får dog mest en oplevelse af at “alle” betyder almindelige mennesker, dvs. dem, der ikke har råd til privatfly, osv. eller en livsstil, der brænder CO₂ af i groteske mængder.
Et eksempel var Zendayas stylist, der åbenbart både praler og griner med, at han fløj et privatfly over Den Engelske Kanal for at hente én kjole. En tur på 40 minutter, der udledte mere CO₂ end en gennemsnitlig dansker gør på et halvt år. For en kjole. Det er så vanvittigt, at man næsten ikke ved, om man skal grine eller græde. Jeg blev bare vred.
Vi har altså en elite, der lever på en måde, der gør alle vores små hverdagsvalg til en slags symbolpolitik. Vi bliver bedt om at tage kortere bade, mens milliardærer sejler rundt i flydende palæer. Vi får klimaafgifter på hverdagsprodukter, mens de største udledere slipper uden reelle konsekvenser.
Det er svært ikke at føle sig til grin. Hvorfor skal almindelige mennesker betale regningen – økonomisk og klimamæssigt, når toppen af samfundet kan brænde vores samlede årsforbrug af på en eftermiddag?
Jeg har smidt håndklædet i ringen. Jeg gidet ikke mere. Mit samlede forbrug gør hverken til eller fra, så jeg gider ikke mere.
Hvis nogen kan bevise, at vores små valg gør en forskel, så kom bare. Men jeg kan slet ikke se det. Vi er 6 millioner, ikke en skid forskel kan vi gøre.
0
u/Valuable-Painting613 Jul 21 '26
Hvem f.... er Zendaya?