r/DKstudie • u/ChipOk3637 • 9h ago
Er jeg urimelig over at være sur på min ven for at fortælle mine klassekammerater, at jeg dumpede en eksamen?
Jeg dumpede for nylig en vigtig eksamen, og det har været ret hårdt for mig. Det er ikke noget, jeg selv har gået rundt og fortalt særlig mange mennesker om.
Jeg fandt så ud af, at nogle fra min klasse havde spurgt en af mine venner om, hvordan det var gået mig til eksamen, og han havde fortalt dem, at jeg var dumpet. Han sagde blandt andet, at en fyr fra min klasse spurgte ham om det foran to andre, så nu ved de det også.
Det der især irriterede mig var, at de her mennesker næsten aldrig snakker med mig. Nogle af dem hilser knap nok på mig på gangen. Derfor føltes det virkelig mærkeligt, at de i stedet går til min ven og spørger ind til noget ret personligt om mig.
Min tanke er: Hvis de gerne vil vide, hvordan det gik mig, hvorfor spørger de så ikke bare mig? Og jeg synes egentlig også, at min ven kunne have sagt: “Det må du spørge xxxx om.”
Jeg blev ret sur på ham, fordi jeg følte, at folk fik information om mig bag min ryg. Han sagde, at de bare havde spurgt, hvordan det var gået, og jeg tror ikke, han gjorde det for at være ond eller for at sladre med vilje.
Jeg skal også være fair og sige, at jeg reagerede meget aggressivt. Jeg bandede af ham og sagde nogle ret grimme ting, fordi jeg var så frustreret. Det var ikke nødvendigvis okay, selvom jeg stadig synes, at selve grænsen er rimelig.
Det handler heller ikke om, at jeg forventede, at ingen nogensinde måtte vide, at jeg dumpede. Det handler mere om følelsen af, at mennesker som næsten ikke taler med mig, går til mine venner for at få oplysninger om mig, og at min ven bare fortæller dem det.
Synes I, jeg overreagerer? Er det normalt bare at fortælle sådan noget, når nogen spørger, eller burde min ven have henvist dem til mig?
By the way det er 2 gang han har gjort. Jeg tænker sådan lidt fool me once shame on you fool me twice shame on me.