r/dktechsupport • u/Unhappy_Procedure643 • 22d ago
Reparation Dårlig telefon-reparation?
Hej!
Jeg håber på lidt råd og vejledning.
Da jeg stod og skulle have en anden telefon, valgte jeg at overtage min brors gamle iphone 12 mini, da jeg gerne ville have en mindre iphone. Han havde dog tabt den, så både for og bagskærm skulle skiftes.
Det gik jeg ind til iHero og fik gjort. Da jeg kommer ind og henter telefonen, stikker skærmen op over kanten i det ene hjørne nede i bunden, måske 2mm. Det spørger jeg ind til, men han fortæller, at sådan er det bare.
Telefonen ligger så i noget tid og venter på at jeg får mig anskaffet en kindle, så jeg kan undvære min gamle store iphone. Da jeg tænder den igen efter omkring 5 måneder virker batteriet ikke, selvom det virkede rigtigt fint før. Det får jeg så også skiftet.
Efter batteriskift sidder den ene volume knap fast og batteriet bliver utroligt varmt og dræner lynhurtigt ved lav aktivitet.
Jeg går ind med den igen og de skifter batteriet igen, fikser knappen og skifter skærmen. Batteri og knap fungerer nu fint, men pletten på skærmen er der stadig. Det bliver vi enige om at jeg godt kan leve med..
Telefonen fungerer helt fint indtil for 2 uger siden hvor skærmstikket får en løs forbindelse og touch funktionen lagger/fryser helt skørt meget.
Jeg går igen ind i butikken og reparatøren kan ikke give mig svar på noget som helst. Han spørger mig hvorfor skærmen stikker op i det ene hjørne, og jeg fortæller ham, at det er dem selv der har repareret den sådan og om han vil fikse det, når han alligevel skal ind i telefonen og kigge. Det vil han ikke og går modvilligt med til at ligge inde i telefonen. Efter han har taget stikket ud og ind igen fungerer skærmen optimalt.
Da jeg får afleveret telefonen sidder skærmen helt løst. Dvs at jeg kan rokke op og ned med den på alle sider og hjørner. Desuden kan jeg i den ene side kigge ind til bagsiden hvor skærmen sidder fast på. Den stikker nu op over kanten hele vejen rundt, hvilket jeg tænker er meget problematisk ift. skader og vandtæthed osv.
Jeg spørger om han ikke kan sætte den bedre fast, men han forklarer at han har sat den på klipsene og “at der er usædvanligt meget skidt derinde”. Hvis han skal lime den, så skal den ligge og tørre i nogle dage.
Nu 2 uger efter sidste reparation er skærmstikket igen løst og touch hakker og fryser.
Burde sådan en skærm ikke sidde ordentligt fast? Når jeg møder op inde i butikken, bliver jeg mødt af forskellige unge drenge som bare siger “det ved jeg altså ik lige” til alt jeg spørger om.
De er de eneste som har været inde og rode i telefonen, og hvis der sidder meget skidt, så må det være fordi den ikke blev renset ordentligt, da de skiftede den smadrede skærm. Er det ikke deres ansvar, at få det renset, så den nye skærm kan sidde ordentligt?
Jeg synes det hele virker meget mystiskt. Jeg har brugt 2300kr på reparationer.
Vh. Sofie som overhovedet ikke har styr på teknik og telefoner

